Alai

Mens National Hockey League (NHL) følger de generelle regler for ishockey, adskiller de sig en smule fra dem, der bruges i internationale spil organiseret af det internationale ishockeyforbund som f.eks. de olympiske lege.

Spilletidspunkt

I National Hockey League har holdene mellem spilstop 18 sekunder (5 sekunder for det gæstende hold, 8 sekunder for hjemmeholdet, 5 sekunder til at stille sig op på faceoff-pladsen) til at udskifte deres spillere, undtagen under tv-timeouts. TV-timeouts er to minutter lange og forekommer tre gange pr. periode: under normale spilstop efter 6, 10 og 14 minutter af perioden, medmindre der er powerplay, eller der lige er scoret et mål. Hvert hold kan også tage én time-out på 30 sekunder, som kun kan tages under en normal spilstop.

Hockeybane

Hockeybanen er en isbane, som er rektangulær med afrundede hjørner og omgivet af en væg, som normalt kaldes “brædderne”. Den måler 25,91 gange 60,92 meter (85 gange 200 fod) i NHL, mens internationale standarder kræver, at en rink måler 60-61 meter lang og 29-30 meter bred (196,85-200,13 fod gange 95,14-98,43 fod). Midtlinjen deler isen i to på langs. Centerlinjen bruges til at bedømme isningsovertrædelser. Der er to blå linjer, som deler banen groft sagt i tredjedele. De opdeler isen i zoner. I nærheden af hver ende af banen er der en tynd rød mållinje, der spænder over isens bredde. Den bruges til at dømme mål og icing calls.

Nyt i sæsonen 2005-06, efter test i American Hockey League, er en trapezlinje bag hvert målmandsnet. Målmanden kan kun spille pucken inden for dette område eller foran mållinjen. Hvis han spiller pucken bag mållinjen og ikke i trapezfeltet, idømmes der af dommerne en mindre straf på 2 minutter for forsinkelse af spillet. Denne regel er almindeligt omtalt som “Brodeur-reglen”, efter New Jersey Devils-målmanden Martin Brodeur, hvis puckhåndtering bag nettet menes at være årsag til reglen.

Scoring og sejr

Et mål er scoret, når pucken helt krydser mållinjen og kommer ind i nettet. Et mål kan blive underkendt under følgende omstændigheder:

• det scorende hold får en straf under spillet;
• pucken dirigeres ind af en angribers høje stav (over over overliggeren), handske eller skøjte (med en tydelig sparkebevægelse – det er tilladt at vinkle sin skøjte);
• målmandsinterferens
• pucken går ind, efter at dommeren har til hensigt at stoppe spillet;
• pucken går ind, efter at det grønne lys (bag målene) tændes, hvilket signalerer, at perioden er slut. (Ishockey tillader ikke “buzzer shots”.)

Holdet med flest mål ved afslutningen af den ordinære spilletid vinder kampen. Hvis en kamp i den regulære sæson er uafgjort ved slutningen af den regulære spilletid, går kampen ind i en fem minutter lang 4-mod-4-overtidsperiode med pludselig død; ethvert hold, der scorer i løbet af overtiden, afslutter straks kampen med en sejr. Hvis ingen af holdene scorer i løbet af denne periode, finder der en shootout sted. Tre spillere fra hvert hold udvælges af deres respektive trænere og skiftes til at forsøge at score på modstanderens målmand efter en metode, der funktionelt set er identisk med straffesparkskonkurrence. Denne sekvens slutter, når det ene hold matematisk set skal have flere shootout-mål end det andet, og dermed vinder kampen. Hvis ingen af holdene vinder, fortsætter shootoutkampen med en ramme ad gangen, indtil det ene hold scorer, og det andet ikke gør det, og i så fald vinder det hold, der scorer. Ingen spiller må skyde to gange, før alle på bænken har taget et skud.

Et hold, der taber en kamp i overtid eller i shootout, får et point i stillingen; tildelingen af point til tabende hold er et stridspunkt blandt fans og medier.

Shootouts gennemføres ikke i slutspillet. Hvis en playoffkamp er uafgjort ved afslutningen af den regulære kamp, går kampen i stedet ind i en tyve minutter lang 5-mod-5-overtid med pludselig død. Kampen fortsætter på ubestemt tid i dette format, indtil der bliver scoret et mål; det hold, der scorer dette mål, vinder straks kampen. Der spilles yderligere 20-minutters overtidsperioder efter behov, indtil det vindende mål er scoret.

Offside

I ishockey siges spillet at være offside, hvis en spiller på det angribende hold kommer ind i angrebszonen før pucken (medmindre det forsvarende hold bringer pucken ind i deres egen zone). Når der sker en offsideovertrædelse, blæser linjedommeren spillet dødt, og der foretages faceoff i den neutrale zone. Under lockouten i ’04-’05 fjernede ligaen reglen om offsidepasning eller to linjers aflevering, som krævede en afbrydelse af spillet, hvis en aflevering, der kom inde fra et holds forsvarszone, blev afsluttet på den offensive side af midterlinjen, medmindre pucken krydsede linjen før spilleren. Fjernelsen af to-linjers offside var en af flere regelændringer, der havde til formål at øge den samlede scoring, som havde været i tilbagegang siden begyndelsen af 1990’erne.

Icing

Icing opstår, når en spiller skyder pucken over både midterlinjen og modstanderholdets mållinje, uden at pucken går i nettet. Når der opstår icing, stopper en linjedommer spillet, hvis en forsvarende spiller (bortset fra målmanden) rører pucken, før en angribende spiller kan gøre det. Spillet genoptages med en faceoff i den forsvarende zone for det hold, der begik overtrædelsen. Icing håndhæves ikke for et hold, der er i undertal. Hvis målmanden bevæger sig fra sit net for at spille pucken, bliver isningen straks afblæst (i modsætning til minor- og international ishockey, hvor målmanden skal spille pucken for at blive afblæst). Icing kan også afvises, hvis det forsvarende hold efter dommernes mening havde en reel mulighed for at spille pucken, inden den passerede målstregen.

I henhold til reglerne efter lockouten i 2004-2005, hvis et hold er skyldig i icing af pucken, må de ikke foretage et linjeskift før det efterfølgende faceoff.

Straffe

En straf er en straf for overtrædelser af reglerne. En dommer foretager alle strafudskrivninger, mens linjedommerne kun kan udpege åbenlyse tekniske overtrædelser som f.eks. for mange mand på isen. I NHL kan linjedommeren også kalde større straffe med forsæt til at skade, som dommeren måske har overset.

Ved en straf bliver den spiller, der har begået overtrædelsen, sendt i straffeboksen. Små overtrædelser betragtes som mindre straffe, og spilleren holdes væk fra isen i to minutters spil. Mere farlige overtrædelser, som f.eks. slagsmål, anses for at være større straffe og har en varighed på fem minutter. Det straffede hold kan ikke erstatte spilleren på isen og er derfor underbemandet i straffens varighed. Normalt har ishockeyhold fem skøjteløbere på isen (bortset fra målmanden), så hvis en mindre eller større straf bliver udmålt, bliver spillet fem mod fire.

Denne situation kaldes et powerplay for det ikke-overtrædende hold og et straffespark for det overtrædende hold. Der er langt større sandsynlighed for, at et hold scorer i et powerplay end under normalt spil. Hvis det straffede hold får scoret under en mindre straf, ophører straffen straks. I modsætning til mindre straffe skal større straffe afsones fuldt ud, uanset hvor mange mål der er scoret i powerplayet.

Der er undtagelser fra reglen om, at et hold ikke kan udskifte en spiller på isen efter en straf: Gensidige majors for slagsmål, hvor der er to deltagere i et slagsmål, vil resultere i, at hver person får fem minutter, men straffen vil ikke påvirke styrken på isen for et af holdene (spillet forbliver fem mod fem), medmindre hvis en spiller anses for at være initiativtager til slagsmålet, vil denne spiller få en minor på to minutter. Der findes også “tilfældige” mindre forseelser, hvor de udviste straffe mod begge hold er samtidige og lige lange, således at ingen af holdene får et powerplay. Spillerne slippes ud af straffeboksen ved spilstop

Der findes også spil- og 10-minutters-misvisninger, som er forbeholdt overtrædelser som f.eks. fortsat anfægtelse af en afgørelse med en official eller for forsæt til at skade straffe. Misconducts påvirker ikke det krænkende holds styrke på isen, selv om de normalt ledsages af en minor, dobbelt minor eller fem minutters major.

Flere kombinationer af straffe kan også resultere i match-ups som 5-mod-4, 5-mod-3, 4-mod-3, 4-mod-4 eller (sjældent) 3-mod-3.