“Nattergalen” er et eventyr med en uventet slutning. Selvom vi er vant til at høre lykkelige slutninger, er dette eventyr lidt anderledes, især i forhold til andre eventyr af Andersen.
Det begynder med at en kejser i Kina hører om en pragtfuld fugl, en lille nattergal med en smuk stemme. Kejseren sendte sin minister ud for at finde den og bringe den til ham. Nattergalens stemme forbløffer kejseren, og han beslutter sig for at beholde den.
Da kejseren fik en guldfugl i gave, skaffede han sig af med nattergalen. Kejseren blev syg, og guldfuglen var gået i stykker, så han ville have nattergalen til at synge for ham.
Nattergalen var ikke vred på kejseren, og han accepterede ikke at blive ved med at bo hos ham, for mere end noget andet ønskede han sin frihed, men alligevel kom han for at besøge ham.
Bogsresumé
Der var engang en kejser, der boede i Kina i et pragtfuldt palads. Det var bygget af porcelæn, så tjenerne måtte vedligeholde det godt. Paladset var omgivet af en have fyldt med blomster og for enden af haven var der en grøn skov, der havde søer, som nåede helt ud til det blå hav. I skoven boede en nattergal, og hun så mærkelig ud, men havde en smuk stemme. Den blev bemærket af fiskerne, som hver dag nød hans stemme.
Imperiet blev besøgt af andre mennesker, som beundrede paladset, haven, skoven, søerne og den lille nattergal med den smukkeste stemme.
I sommeren drog en opdagelsesrejsende til Kina, og han stødte på nattergalen, som sang uden at holde op. Han nød det så meget, at han skrev en bog om det. Han beskrev fuglen som det smukkeste dyr med den smukkeste stemme.
Da kejseren havde læst bogen om nattergalens stemme, sagde han til sin tjener, at han selv ville høre den synge. Han beordrede ham til at bringe fuglen straks. Han vidste ikke, hvorfor han aldrig havde hørt om den fugl, som der var skrevet bøger om.
Tjeneren fortalte ham, at han ikke vidste, hvor han kunne finde nattergalen. Han vandrede rundt i paladset, i haven og bad de andre tjenere om hjælp. Under sin søgen talte han med en tjener, som fortalte ham, at hun ved, hvor han kunne finde nattergalen. Hun tog ham med ud i skoven for at se den uanseelige nattergal, og tjeneren hørte den synge. Han bad ham om at komme og synge for kejseren. Nattergalen havde accepteret, og han tog til paladset med tjeneren.
Da han ankom til paladset bemærkede nattergalen paladsets luksus, porcelænsgulvene og væggene, der skinnede. Han tog fuglen med ind i kejserens kammer. Tjeneren satte nattergalen på en gylden pind, der var forberedt til fuglen, og kejseren ventede sammen med de andre tjenere på, at nattergalen skulle synge. Da den lod sin stemme lyde, begyndte kejseren at græde. Han var så følelsesladet, at han bad fuglen om at komme og bo hos dem. Nattergalen accepterede uden at vide, hvad der ville ske senere hen. De andre tjenere var forbløffet over hans stemme.
Nattergalen boede i paladset og havde sit eget lille bur. Hver dag havde den to gåture om dagen og en om natten. Han var ikke helt fri, for han blev altid eskorteret af tjenere. De havde sølvbånd om hans ben, så han ikke kunne flyve væk. Den slags frihed passede ikke nattergalen.
Rygterne om nattergalen spredte sig i hele byen, og selv børn blev opkaldt efter den.
Nattergalen sang hver dag for kejseren, indtil en rig sælger sendte ham en gylden nattergal dekoreret med diamanter, rubiner og safirer. Den gyldne nattergal sang som en rigtig fugl og blev aldrig træt. Da kejseren så sine fordele, besluttede han, at han ikke længere havde brug for sin første nattergal. Den lille fugl var ked af hans beslutning, men den glædede sig til at komme tilbage til sin skov. Det gjorde den glad og fri, hvilket var en stor trøst for den. Han vil kunne synge igen og gøre andre dyr glade.
Et år gik, og kejseren blev træt af den samme sang sunget af den gyldne nattergal. Det var en mekanisk fugl, så den var ikke i stand til at ændre sin melodi. Efter et par dage blev den gyldne nattergal ødelagt. Snart blev kejseren syg, og han ønskede at høre sin nattergal synge igen. Han kiggede ud til vinduet og så den lille fugl. Han hørte hende synge, og han fik det bedre for hver dag.
Kejseren undskyldte over for den lille nattergal og sagde til den, at han aldrig skulle have ladet den gå, for han var så meget bedre end den gyldne nattergal. Han bad ham om at blive i paladset for evigt, men nattergalen accepterede ikke, fordi han værdsatte sin frihed mere. Nattergalen lovede kejseren at komme forbi hver dag og synge for ham. Han holdt sit ord, og kejseren blev glad.
Genre: Eventyr
Sted: Kejserens palads i Kina
Karakterer: Kejser, nattergal, tjenere
Karakteranalyse
Kejser – han boede i Kina i sit porcelænspalads og ønskede at eje en nattergal, der ville synge for ham hver dag. Han sendte ham den vigtigste tjener ud for at finde den og bringe den til paladset, men efter et par dage fik han en gylden nattergal og blev træt af den første. Da han blev syg, ville han gerne høre sin første nattergal synge igen, for den gyldne nattergal var gået i stykker. Kejseren legemliggjorde den utaknemmelige karakter, som i slutningen af historien ikke får det, han ønskede.
Nattergalen – en lille fugl, som fremkalder læsernes medfølelse, fordi den blev forvist fra paladset. Han sang for kejseren, og da han fik en gylden nattergal, smed han den bare væk. Fuglen tilgav kejseren til sidst, men går ikke med til at bo hos ham igen, fordi den elskede sin frihed, men den besøgte alligevel kejseren dagligt.
Hans Christian Andersen Biografi
Hans Christian Andersen blev født den 2. april 1805 i Odense. Han blev født ind i en fattig familie. Hans far var skomager, og hans mor havde ikke arbejde. Selv om de ikke havde meget var Hans glad for at vokse op ved siden af en far, der anerkendte hans kærlighed til eventyr og historier. Siden han var dreng, har hans far fortalt ham mange historier og hjulpet ham med at bygge et dukketeater.
Hans liv blev svært, da hans far døde. Hans mor måtte vaske andres vasketøj for at skaffe mad, husly og tøj til sig selv og sin søn. Selv om hun ville sende ham på en skole for at studere noget, ville han gerne ud i en storby og gøre noget ud af sig selv.
Han var kun 14 år, da han kom til København. Han boede på et loftsrum og arbejdede meget for at klare sig. Han dansede endda i en kort periode. Da han var 17 år, besluttede han sig for at gå i skole, så han sad i skole med 12-årige. Han gik endda på et universitet.
Han skrev og studerede samtidig. Han skrev mange eventyr, og “Den grimme ælling” blev anset for at indeholde elementer fra hans liv. Nogle af hans andre berømte eventyr er: “Den lille havfrue”, “Kejserens nye klæder”, “Snedronningen”…
Han døde i København den 4. august 1875.