Og selv om arsen er til stede i alle typer ris, indeholder brune ris betydeligt mere arsen end hvide ris. Faktisk har test vist, at nogle brune rismærker indeholdt mindst 50 % mere end den sikre grænseværdi pr. portion, og et par stykker havde endda næsten det dobbelte af den sikre grænseværdi. Arsen opløses nemlig let i vand, så fordi risene dyrkes på marker, som er oversvømmet med vand, kan de blive udsat for større mængder arsen end planter, der dyrkes på tørre jorde. I en undersøgelse fra Dartmouth College blev der foretaget røntgenundersøgelser af riskorn for at fastslå, hvor arsen er lagret, og man fandt, at arsen er koncentreret i kimen, den del, der fjernes for at fremstille hvide ris. Det er derfor, at brune ris har betydeligt højere koncentrationer af arsen.
Det er vigtigt at nævne, at nogle af de værste syndere af arsen er lavet af brune ris, f.eks. brune ris sirup, pasta af brune ris, ris kager og brune ris chips. Ironisk nok er disse forarbejdede produkter almindeligvis indtaget af folk, der vil beskrive sig selv som spiser “rent” eller følger en “sund” fuldkornsrig eller glutenfri kost. Disse fødevarer udgør imidlertid en betydelig risiko for overeksponering for arsen, især hvis en person spiser mere end én portion om dagen.
Sværere endnu er det, at de seneste tests udført af Consumer Reports , baseret på 2013-data frigivet af FDA om indholdet af uorganisk arsen i 656 forarbejdede risholdige produkter, fandt, at risgryn og rispasta kan indeholde langt mere uorganisk arsen, end deres analyse af de oprindelige data fra 2012 viste. Ifølge de nye data kan blot én portion af begge dele få børn til at overskride den maksimale mængde ris, der anbefales på en uge. Det samme gælder for en portion riskager og risdrikke, som IKKE bør gives til børn under fem år, især ikke i stedet for mælk. (Se de nye risregler om ugentlige portioner.) Da Consumer Reports bad FDA om en kommentar, påpegede de faktisk, at forældre bør “overveje andre muligheder end risgryn til et barns første faste føde”.