Alai

Følg mig på Twitter @RobShmerling

Rygsmerter er bemærkelsesværdigt almindelige. Det anslås, at op til 80 % af alle mennesker vil søge læge på grund af rygsmerter på et tidspunkt i deres liv.

Og det er ikke bare almindeligt – det er en væsentlig årsag til lidelse, invaliditet og manglende arbejde. Og det er dyrt. Ifølge en undersøgelse fra 2008 bruger vi omkring 86 milliarder dollars om året på rygsmerter (herunder ryg- og nakkesmerter), og omkostningerne er steget betydeligt i løbet af det foregående årti. På det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev foretaget, var udgifterne til rygsmerter på samme niveau som udgifterne til kræft og gigt. Kun behandling af hjertesygdomme og slagtilfælde kostede mere.

Og hvad får vi for al denne behandling? Ofte er det ikke meget. Eller det kan være svært at sige – de fleste rygsmerter bliver bedre af sig selv.

De ramte behandlingsmuligheder for lændesmerter

Hvis du har haft lændesmerter, som ikke skyldes noget sjældent eller farligt (som f.eks. infektion eller en tumor), har din læge sandsynligvis tilbudt dig en eller flere af følgende:

• en dag eller to med hvile, efterfulgt af stigende motion med udstrækning, varme, og/eller massage
• non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) såsom ibuprofen (som findes i Advil eller i højere doser på recept) eller naproxen (som i Aleve eller i højere doser på recept)
• acetaminophen (såsom Tylenol)
• muskelafslappende midler
• fysioterapi.

Idet man ved, at de fleste rygsmerter bliver bedre i løbet af få dage eller uger, virker denne fremgangsmåde fornuftig. Hvis smerterne forværres eller ikke forbedres i løbet af kort tid, kan din læge foreslå yderligere undersøgelser (f.eks. røntgenbilleder eller MRT) eller kortisoninjektioner eller endog operation. Selv om der er stadig flere beviser for, at længerevarende sengeleje og tidlig aggressiv behandling, såsom injektioner eller operation, ikke er det bedste, er disse andre konservative tilgange blevet en grundpille i behandlingen.

Virker NSAID’er virkelig?

En ny undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvor effektive NSAID’er er til behandling af lændesmerter. Forskerne gennemgik 35 placebokontrollerede undersøgelser* af rygsmerter; sådanne undersøgelser anses for at være af højeste kvalitet, når det gælder om at fastslå behandlingens effektivitet. Disse undersøgelser omfattede mere end 6.000 patienter, der havde alle former for rygsmerter, herunder nakkesmerter, lændesmerter og iskias. Som offentliggjort i Annals of the Rheumatic Diseases fandt forskerne, at

• mens NSAID-behandlede rygsmertepatienter havde færre smerter og mindre handicap end før behandlingsstart, var effekten ret lille og lignede de forbedringer, som blev rapporteret af dem, der fik placebo
• man anslår, at seks personer skulle tage NSAID for hver person, der oplevede en betydelig fordel
• de, der tog NSAID, var 2.5 gange større sandsynlighed for at få gastrointestinale bivirkninger.

Som altid er der begrænsninger i denne undersøgelse. Efter min mening er den største, at den gennemsnitlige længde af de undersøgelser, de analyserede, kun var syv dage. Desuden kombinerede denne gennemgang rygsmerter som følge af en række tilstande. Det er muligt, at nogle årsager til rygsmerter (især dem med mere inflammation) kan reagere bedre på NSAID’er end andre typer rygsmerter. Og nogle almindelige årsager til rygsmerter (f.eks. piskesmæld) blev ikke medtaget i denne undersøgelse. Endelig blev en række forskellige NSAID-præparater og doser medtaget. Det er muligt, at resultaterne ville have været anderledes, hvis en højere dosis af et bestemt NSAID var blevet undersøgt. Der forelå f.eks. ingen undersøgelser med celecoxib, et af de mere populære NSAID’er.

*I undersøgelser anvendes placeboer – en inaktiv behandling, f.eks. en sukkerpille – i et forsøg på at forstå den virkelige virkning af det aktive lægemiddel. Ved at sammenligne, hvad der sker med en gruppe patienter, der tager det aktive lægemiddel, med resultaterne for dem, der tager placebo, kan forskerne hjælpe dem med at forstå, hvor godt det aktive lægemiddel er.

Hvis du har rygsmerter…

Denne undersøgelse viste, at NSAID’er ikke virker så godt mod rygsmerter, som mange tror. Det er dog ikke sandt (som det fremgår af nogle overskrifter om denne undersøgelse), at NSAID’er slet ikke var effektive. Nogle mennesker fik det bedre med disse medikamenter. Tricket er at finde ud af på forhånd, hvem der er mest tilbøjelige til at få det bedre med NSAID-behandling. Det kan vi endnu ikke gøre særlig godt.

Her er mit forslag: Hvis du tager et NSAID mod rygsmerter (eller stort set alle andre smerter), skal du holde styr på, hvordan du har det. En “smertedagbog” er en måde at gøre dette på. Hvis du ikke har det klart bedre i løbet af en uge eller to, så tal med din læge om at justere dosis eller stoppe med det. Der er ingen grund til at fortsætte med en behandling, der ikke hjælper dig.