Nonprofit-selskaber kan opnå skattefritagelse, hvis de godkendes af IRS og den relevante statslige skattemyndighed, men for at opnå denne status skal de opgive mange af de rettigheder, der tilkommer de profitorienterede selskaber.
Det vigtigste er, at ens aktiver “ejes” af staten, dvs. offentligheden, og IKKE af fondens stiftere eller medlemmer, og selv om man kan kontrollere brugen af aktiverne, så længe man overholder fondens formål, overgår aktiverne til statens fulde kontrol, hvis man lukker sine døre, hvis man lukker sine døre. Se artiklen om det grundlæggende i at oprette sin egen fond på artikelsiden på vores websted for yderligere oplysninger.
Man er også underlagt statens og offentlighedens kontrol for at sikre, at man er kvalificeret til at forblive skattefritaget, og at man tjener det formål, der er beskrevet i ens ansøgninger om oprettelse. Man må antage, at medlemmer af offentligheden kan få adgang til mange (men IKKE alle) af ens dokumenter, hvis man ønsker at være en non-profit organisation med de skattefordele, som staten giver.
Denne artikel skal diskutere, hvilke dokumenter offentligheden kan undersøge, og hvilke der kan holdes fortrolige af fonden.
INTERNAL REVENUE CODE SECTION 61204 (D)
Den føderale regering har i detaljer i ovennævnte statut præciseret offentlighedens ret til at få adgang til fondens dokumenter, herunder at det fremgår af statutten, hvad der ikke skal udleveres, og de fleste stater følger den føderale ledelse på dette område.
Hvis du har indgivet din første selvangivelse den 13. marts 2000 eller senere, gælder følgende regler:
1. Årlig indberetning. Stiftelsen skal vederlagsfrit og efter anmodning stille en kopi af sine originale og ændrede årlige informationserklæringer til rådighed for offentligheden til offentlig inspektion. Efter tre år fra indgivelsen af årsopgørelsen behøver den ikke længere at blive stillet til rådighed.
2. Ansøgning om fritagelse. Endvidere skal enheden gratis stille sin ansøgning om skattefritagelse til rådighed, herunder al støttedokumentation, der er indsendt til IRS, men IKKE materiale, der skal tilbageholdes fra offentlig indsigt, hvilket defineres som “forretningshemmeligheder, patenter, processer, arbejdsmetoder eller apparater, for hvilke der er anmodet om og givet tilladelse til tilbageholdelse”, samt “materiale vedrørende det nationale forsvar”. Desuden behøver
– Den fritagne organisation heller ikke at offentliggøre dokumenter vedrørende ugunstige afgørelser eller afgørelser om afgørelser, der er udstedt som svar på ansøgninger om skattefritagelse, eller
– afgørelser eller afgørelser om tilbagekaldelse eller ændring af en gunstig afgørelse, eller
– tekniske rådgivningsmemoranda vedrørende en afvist ansøgning om skattefritagelse eller tilbagekaldelse eller ændring af en gunstig afgørelse, eller
– Ethvert brev eller dokument, der er indgivet til eller udstedt af IRS, vedrørende hvorvidt en foreslået eller gennemført transaktion er en forbudt transaktion i henhold til afsnit 503, eller
– Generel kommunikation mellem IRS og enheden, som kan vedrøre dens skattefritagelsesstatus som en organisation, men som ikke vedrører “organisationens ansøgning om skattefritagelse”.”
Det er klart, at hensigten med ovennævnte statut er at give offentligheden adgang til dokumentation, der direkte vedrører den vellykkede ansøgning, men ikke nødvendigvis at give offentligheden mulighed for at vade gennem enhedens bestræbelser på at opnå eller bevare status eller få adgang til forretningshemmeligheder og lignende. Offentligheden bør vide, hvorfor der blev opnået status som fritaget; men ikke detaljerne om, hvordan den blev opnået, eller om enhedens proprietære aktiver.
Reglerne bør gennemgås af enhver enhed, der pludselig modtager en sådan anmodning, for at sikre sig, at afslaget eller aftalen er i overensstemmelse med den seneste lov.
PRAKTISKE ASPEKTER AF SVARET PÅ ANMODNINGER OM INFORMATION
De dokumenter, der skal undersøges, bør gøres tilgængelige for offentligheden på organisationens sædvanlige hovedkontor i almindelig åbningstid. Organisationen kan have en ansat til stede under undersøgelsen, men den undersøgende part skal kunne tage noter og lave kopier uden beregning, hvis den undersøgende part medbringer sit eget fotokopieringsudstyr.
Hvis der ikke er et almindeligt kontor, skal organisationen stadig stille dokumenterne til rådighed til kopiering inden for to uger på et “rimeligt sted” efter organisationens valg. Alternativt kan organisationen kopiere og sende dokumenterne til den person, der anmoder om dem, uden beregning, igen inden for to uger.
KOPIER AF ÅRLIGE OPLYSNINGSERKLÆRINGER OG FRIVILLIGHEDSANSØGNINGER
En fritaget organisation skal også give en kopi af alle eller en bestemt del eller skema af sine tre seneste årlige oplysningsrapporter og/eller fritagelsesansøgninger til ALLE, der anmoder om en kopi enten personligt eller skriftligt på organisationens hovedkontor. Hvis anmodningen fremsættes personligt, skal kopien udleveres samme arbejdsdag, som anmodningen fremsættes, medmindre der foreligger usædvanlige omstændigheder. Hvis det sker pr. post, skal anmodningen imødekommes inden for tredive dage fra den dato, hvor anmodningen er modtaget.
Anmodningen skal dog opfylde tre kriterier:
1. Anmodningen skal være stilet til den fritagne organisations hovedkontor
2. Den sendes med post eller e-mail, fax eller en privat leveringstjeneste, der er godkendt af IRS, og
3. Angiver den adresse, hvortil kopien af dokumentet skal sendes.
Hvis organisationen ønsker at opkræve gebyr for omkostningerne til kopiering af sådanne dokumenter, kan den opkræve et “rimeligt gebyr”, som IRS definerer som ikke mere end IRS opkræver for sine egne kopieringsomkostninger, hvilket pr. juni 2001 var 1 dollar for den første side og 15 cent for hver yderligere side plus de faktiske portoudgifter. De tredive dage til at svare kan løbe fra det tidspunkt, hvor pengene er modtaget efter anmodning fra organisationen.
Hvis organisationen gør oplysningerne “bredt tilgængelige”, behøver den ikke at svare på anmodningen. Ved “bredt tilgængelig” forstås offentliggørelse på internettet eller tilsvarende midler til bred formidling.
SANKTIONER FOR NÆGT PÅ AFVISNING
Skattevæsenet fastsætter relativt strenge sanktioner for den enhed, der ikke overholder loven.
For manglende tilladelse til offentlig inspektion af årsopgørelser er straffen tyve dollars for hver dag efter fristen, hvor forsømmelsen fortsætter, med et maksimum på ti tusind dollars i alt.
For manglende tilladelse til offentlig inspektion af ansøgningen om fritagelse er straffen tyve dollars for hver dag, hvor forsømmelsen fortsætter.
Sanktionen for forsætlig undladelse af at tillade offentlig indsigt i en anmeldelse eller ansøgning om fritagelse er fem tusinde dollars for hver anmeldelse eller ansøgning, og den samme straf gælder også for forsætlig undladelse af at udlevere kopier.
KONKLUSION
Det centrale spørgsmål, som en organisation, der modtager en sådan anmodning, vil blive konfronteret med, er, om nogen af oplysningerne i ansøgningen om fritagelse eller de årlige oplysningsanmeldelser er en forretningshemmelighed eller så fortrolige, at de ikke bør videregives. På det tidspunkt kan der indledes drøftelser med den anmodende part for at fastslå formålet med forespørgslen, og om der frivilligt kan opnås enighed om en begrænsning. Hvis ikke, bør der straks tages kontakt til en juridisk rådgiver, således at IRS kan inddrages i diskussionen, og der kan opnås en afgørelse, inden der følger en straf, for man bør i det mindste forsøge at undgå de høje omkostninger ved ovennævnte bestemmelse om “forsætlig forsømmelse”.
De fleste personer, der anmoder om oplysningerne, ønsker at bruge dem til deres egen ansøgning eller ønsker at få bekræftet, at fonden arbejder i overensstemmelse med sine fritagne formål. Sådanne bestræbelser er, selv om de er tidskrævende for fonden, bestemt hensigtsmæssige i betragtning af den særlige skattemæssige behandling af fonde, og opfyldelse af sådanne rimelige anmodninger er blot endnu en pris, man må betale for fordelene ved skattefritagelse.