Ozark chinquapin (Castanea ozarkensis), undertiden kaldet Ozark chestnut, er et tørketolerant løvtræ, der kan blive op til 65 fod højt og 2-3 fod i diameter. Det beboede de klippefyldte øvre skråninger og højdedrag i Ozark- og Ouachita-bjergene i Missouri, Arkansas, Oklahoma og det østlige Texas (se udbredelseskort) . Ozark chinquapin findes også i det nordlige Louisiana, Alabama, Mississippi og Georgia. Den kan have udgjort op til 20 % af de arter, der findes i den tempererede skov vest for Mississippifloden. I nogle dele af landet var Ozark chinquapin engang en dominerende skovart. De producerede frodige nøddeafgrøder, som både mennesker og dyreliv fandt lækre. Den blomstrede i slutningen af maj til begyndelsen af juni, efter at truslen om frost var overstået. Frøene falder fra september til slutningen af oktober.
Træerne producerede en overflod af søde nødder hvert år uden at fejle, og blev eftertragtet som en næringsrig fødekilde af indianere, tidlige bosættere og vilde dyr. Træet var meget værdsat for sin modstandsdygtighed over for råd og gjorde det til fremragende tømmer til skure, møbler, jernbanesvingler og hegnspæle. Mange indfødte fra Ozark husker med glæde, at de fyldte deres lommer med “chinkapins” på vej til skole.
“Ozark Chinquapin-nødderne var lækre, og vi ventede på, at de skulle falde, som man ville vente på, at majs skulle modne,….. de var så vigtige. Oppe på bakketoppen var nødderne så rigelige, at vi skovlede dem op med flade skovle og læssede dem i vognene for at bruge dem som foder til husdyrene, til at spise dem selv og til at sælge. Hjorte, bjørne, kalkuner, egern og en række andre vilde dyr blev mætte af den søde høst af nødder, der faldt hvert år. Men fra 1950’erne og 60’erne begyndte alle træerne at dø ud. Nu er de alle væk, og ingen har hørt om dem.”
Dette er et citat fra en 98-årig beboer i Ozarks Mountains, der beskriver den rolle, som chinquapin-træerne i Ozark spillede i livet for folk på landet. Hvis du vil læse flere gode minder om træerne, kan du klikke her.