Oprindelsen af tsunamier
Tsunamibølger opstår ved en kraftig vertikal bevægelse, der får vandsøjlen til at falde eller stige pludseligt, svarende til den bølge, der dannes, når en hånd pludselig bliver kastet ned i vandet. Tsunamier udløses oftest af jordskælv, der skyldes bevægelser af kontinentalplader. Hvis kontinentalpladerne blot glider horisontalt mod hinanden, uden at den ene plade skubbes op over den anden, får den overliggende vandsøjle imidlertid ikke den kraftige vertikale impuls, der er nødvendig for at skabe en sådan bølge. Men hvis pladerne hæver eller sænker sig i forhold til hinanden, bliver vandoverfladen tilsvarende hævet eller sænket, hvorved der opstår en tsunami. Denne type bevægelser forekommer oftest i nærheden af subduktionszoner, hvor en kontinentalplade skubbes ind under en anden.
Dannelse af en tsunami afhænger derfor ikke nødvendigvis af intensiteten af et jordskælv. Der er blevet målt jordskælv med magnituder på 8 eller 9, som ikke har udløst tsunamier. Derimod har relativt svage jordskælv været kendt for at producere store tsunamier.
Sofistikerede computermodeller anvendes nu i forsøg på bedre at forstå de særlige karakteristika ved jordskælv, som er særligt relevante for udviklingen af tsunamier.
I modsætning til bølger ved vandoverfladen, som produceres af vind, indebærer en tsunamibølge bevægelse gennem hele vandsøjlen kontinuerligt fra det sted, hvor den opstår. I store dybder kan den udbrede sig uhindret, og i en vanddybde på 5000 meter kan den opnå hastigheder på op til 800 kilometer i timen. Karakteren af dens udbredelse kan beskrives med en vis sikkerhed ved hjælp af matematisk-fysiske bølgemodeller.
Men når bølgen støder på en kontinental skrænt eller kysten, bremses dens fremgang, hvilket får den til at stige lodret op. Hvordan tsunamien udvikler sig fra dette punkt afhænger af kystens form, og det er meget vanskeligere at beskrive matematisk. Det er derfor næsten umuligt at forudsige bølgens højde nøjagtigt, når den rammer land.
Hvor en tsunami rammer en kyst, trækker vandet der sig i første omgang tilbage. Denne sekvens af tilbagetrækning af vand og bølgeskvulp kan også observeres i den normale bølgebevægelse på en strand, hvor denne bevægelse naturligvis er betydeligt mindre.
