Pageren var den populære metode til trådløs kommunikation i 1990’erne, før mobiltelefoner blev en populær enhed. Pagers var små, håndholdte enheder, der var i stand til at sende og modtage tekstbeskeder og modtage talemeddelelser. I slutningen af 1990’erne blev personsøgere mindre populære, da mobiltelefoner faldt i pris og blev mere og mere tilgængelige.
Søgeren blev først opfundet i 1960’erne af John Francis Mitchell, som kombinerede elementer fra både walkie talkien og bilradioen for at udvikle den første personsøger.
I 1990’erne blev personsøgere en almindelig kommunikationsmetode. Kommunikationen blev varetaget enten af en kommerciel operatør (som f.eks. med mobiltelefoner) eller af en privat systemoperatør. Selv om kommercielle operatører tilbød langsommere leveringshastigheder, dækkede de et større geografisk område end private systemer og kunne derfor bruges flere steder for at øge teknologiens mobilitet. Pagers var enten knyttet til et telefonnummer eller en e-mail-adresse og kunne modtage meddelelser og sms-beskeder via disse metoder.
Der findes seks primære kategorier af personsøgere, der varierer i kompleksitet, pris og funktion:
- Beepers, der oprindeligt blev kaldt tone-only personsøgere, har fået sit navn efter den bipende lyd, som den udsendte som en meddelelsesmetode.
- Voice pagers giver brugeren mulighed for at lytte til en forudindspillet talemeddelelse.
- Numeriske pagers viser et nummer på op til 10 cifre, f.eks. telefonnummeret på den person, der ringer.
- Alfanumeriske personsøgere er i stand til at vise på en LCD-skærm alle tekstbeskeder, der modtages via e-mail eller via det kommercielle luftfartsselskab eller private systemer.
- Response-pagers giver brugeren mulighed for at sende en svarbesked via en liste med flere valgmuligheder af svar.
- To-vejs personsøgere omfatter indbyggede tastaturer, der giver mulighed for fuldstændige og unikke svar på individuelle beskeder.
Selv om forbruger-søgeren for længst er gået af brug på grund af mobiltelefonernes popularitet, anvendes personsøgerteknologien stadig ofte i kommercielle sammenhænge, f.eks. på restauranter og hospitaler.