- ➈ SKIP THIS MENU
- ACTION AND MECHANISM
- PHARMACOKINETICS
- INDIKATIONER
- POSOLOGI
- KONTRAINDIKATIONER OG FORSIGTIGHEDSREGLER
- INTERAKTIONER OG INTERFERENSER ANALYTISK
- UBEHAGELIGE VIRKNINGER
- SÆRLIGE ADVARSLER
- GRAVIDITET
- AMNING
- AMNING
- MØDRE
- Brug hos børn
- Brug hos ældre
.
AKTION OG Mekanisme
Paroxetin er et antidepressivt middel, som virker ved selektivt at lette den serotonerge neurotransmission ved at hæmme den synaptiske genoptagelse af serotonin. Det er en analog af fluoxetin. De vigtigste metabolitter af paroxetin er oxidations- og methyleringsprodukter, som hurtigt elimineres og sandsynligvis ikke bidrager til den terapeutiske virkning, da de stort set ikke har nogen farmakologisk aktivitet. Paroxetin giver ikke psykomotorisk svækkelse eller forstærker den deprimerende virkning af ethanol.
Gå til toppen
Farmakokinetik
– Optagelse: Paroxetin absorberes godt i fordøjelseskanalen, selv om det gennemgår first-pass-metabolisme. Dets orale biotilgængelighed er 50 %. Stabile plasmaniveauer opnås 7-14 dage efter behandlingsstart, og farmakokinetikken forbliver uændret under længerevarende behandling.
– Fordeling: 95 % er bundet til plasmaproteiner.
– Elimination: Mere end 95 % af dosis metaboliseres, hovedsageligt i leveren, og giver anledning til inaktive metabolitter. Eliminationshalveringstiden er 21 timer (op til 36 timer hos ældre og hos patienter med svær leverinsufficiens).
Gå til start
INDIKATIONER
– : Behandling af depression og profylakse af tilbagefald og recidiv af depression. Længerevarende behandling med paroxetin opretholder virkningen i perioder på op til 1 år.
– : Behandling af disse lidelser og profylakse af tilbagefald.
– : Angstanfald.
– : Behandling.
Gå i starten
DOSERING
Oralt.
Voksne:
– : 20 mg/dag. Højere doser kan være nødvendige hos nogle patienter, og dosis bør øges i 10 mg fraktioner (normalt ugentligt), op til maksimalt 50 mg/dag.
– : indledningsvis 20 mg/dag, om nødvendigt øges i 10 mg fraktioner ugentligt op til den sædvanlige dosis på 40 mg/dag, maksimal dosis 60 mg/dag.
– : indledningsvis 10 mg/dag om morgenen, om nødvendigt øges i intervaller på 10 mg ugentligt op til den sædvanlige dosis på 40 mg/dag, maksimal dosis 60 mg/dag.
– : den anbefalede dosis er 20 mg/dag. Hos nogle patienter kan det, afhængigt af det kliniske respons, være nødvendigt at øge dosis. Dette skal ske gradvist i intervaller på 10 mg (normalt ugentligt) op til maksimalt 50 mg. Der er begrænset dokumentation for effekten af paroxetin i langtidsbehandling af social fobi.
Ældre: Indledende dosis som for voksne, med mulig forøgelse op til 40 mg/dag afhængigt af klinisk respons.
Børn: Anvendelse anbefales ikke.
– Nyre- eller leverinsufficiens: Hos patienter med svær nyre- (ClCr>30 ml/min) eller leverinsufficiens skal dosis reduceres til 20 mg.
OBS: Det anbefales at administrere i én dosis om morgenen med mad. Må ikke tygges. Revider behandlingen efter 2-3 uger. Fortsæt behandlingen, indtil du er sikker på, at patienten er symptomfri (flere måneder). Afbryd behandlingen gradvist på grund af rebound-symptomer.
Gå til start
KONTRAINDIKATIONER OG FORSVARSLER
Kontraindikationer
– Allergi over for paroxetin.
Forholdsregler
– og : kan fremskynde overgangen til den hypomaniske eller maniske fase og fremkalde en hurtig og reversibel cyklus mellem mani og depression.
– : kan sænke anfaldstærsklen. Der bør foretages tæt klinisk overvågning.
– : Der er rapporteret om nogle tilfælde af hyponatriæmi, især hos ældre patienter eller patienter, der behandles med diuretika.
– : Da det hovedsageligt metaboliseres i leveren, bør doseringen tilpasses til leverens funktionsstatus.
– : Da det hovedsageligt elimineres af nyrerne, bør doseringen tilpasses til nyrefunktionsklassen.
– Særlige aktiviteter: Kørsel, betjening af farlige eller præcisionsmaskiner anbefales ikke i de første dage af behandlingen på grund af nedsat koncentration og reflekser.
– I begyndelsen af behandlingen af angstanfald kan der forekomme en forværring af symptomerne.
Gå til begyndelsen
ANALYTISKE INTERAKTIONER OG INTERFERENCER
– Antikoagulantia (warfarin): Nogle undersøgelser har rapporteret om øget antikoagulerende effekt og hæmoragiske episoder.
– Antidepressiva med monoaminoxidasehæmmere (MAOI’er): mulig forøgelse af MAOI’ers toksicitet i centralnervesystemet. Begge behandlinger skal finde sted med mindst 14 dages mellemrum.
– Tricykliske antidepressiva (desipramin, imipramin): Nogle undersøgelser har rapporteret om øgede plasmaniveauer af antidepressiva med mulig potentiering af deres virkning og/eller toksicitet på grund af hæmning af deres hepatiske metabolisme
– Antiepileptika (phenytoin, phenobarbital): undersøgelser har rapporteret om nedsatte plasmakoncentrationer af paroxetin med mulig hæmning af dets virkning på grund af induktion af dets hepatiske metabolisme.
– Cimetidin: Nogle undersøgelser har rapporteret om øgede plasmaniveauer af paroxetin med mulig potentiering af dets virkning og/eller toksicitet som følge af hæmning af dets hepatiske metabolisme.
– Cyproheptadin: Nogle undersøgelser har rapporteret om hæmning af den antidepressive virkning af paroxetin på grund af antagonisme af serotoninniveauerne.
– Clozapin: Nogle undersøgelser har rapporteret om øgede plasmaniveauer af clozapin med mulig potentiering af dets virkning og/eller toksicitet på grund af hæmning af dets hepatiske metabolisme.
– Dextromethorphan: Nogle undersøgelser har rapporteret om potentiering af toksicitet med forekomsten af serotoninsyndrom som følge af mulig hæmning af metabolismen af dextromethorphan.
– Hypericum (perikum): Nogle undersøgelser har rapporteret om mulig potentiering af toksicitet på grund af mulig tilføjelse af dets virkninger på serotoninniveauerne.
– Perphenazin: Nogle undersøgelser har rapporteret om øgede plasmaniveauer af perphenazin med risiko for toksicitet på grund af mulig hæmning af dets hepatiske metabolisme.
– Ritonavir (potent enzymhæmmer): mulig stigning i plasmakoncentrationerne af paroxetin.
– Zolpidem: nogle undersøgelser har rapporteret om øgede plasmakoncentrationer af zolpidem på grund af mulig forskydning af dets binding til plasmaproteiner.
– Kan nedsætte værdierne for hæmoglobin-, hæmatokrit- og hvide blodlegemer.
Gå til start
Bivirkninger
10-15% af de patienter, der behandles med dette lægemiddel, er tvunget til at afbryde behandlingen som følge af de oplevede bivirkninger. De mest karakteristiske bivirkninger er:
Behandlingen bør straks afbrydes, hvis patienten oplever meget alvorlige episoder af opkastning, hovedpine, kramper og/eller søvnforstyrrelser.
Gå til start
SÆRLIGE ADVARSLER
Dosis bør gennemgås og justeres i de første to til tre uger af behandlingen. Afsættelse af behandlingen bør ske gradvist for at undgå udvikling af søvnløshed, svimmelhed og/eller irritabilitet. I begyndelsen af behandlingen af panikanfald kan der forekomme en forværring af symptomerne. Ekstrapyramidale reaktioner er blevet rapporteret hyppigere end med andre selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI).
Gå til start
GRAVNING
Food and Drug Administration (FDA) Kategori C. Undersøgelser i rotter og kaniner med doser, der er flere gange højere end de terapeutiske doser til mennesker, har ikke rapporteret teratogene virkninger, selv om der blev observeret øget dødelighed blandt afkommet. Der findes ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser på mennesker, men selv om en undersøgelse ikke har fundet negative virkninger ved in utero-eksponering for fluoxetin (beslægtet lægemiddel) med hensyn til udviklingen af centralnervesystemet, er der behov for mere forskning i denne henseende i forbindelse med brugen af denne type lægemiddel. Der er også rapporteret et enkeltstående tilfælde af abstinenssyndrom (øget åndedrætsfrekvens, øget muskeltonus og rysten) ved brug før fødslen. Brugen af dette lægemiddel er kun acceptabel, hvis der ikke findes sikrere terapeutiske alternativer.
Gå til toppen
PAROXETIN udskilles i modermælk
Paroxetin udskilles i modermælk. Langsigtede adfærds- og neuroudviklingsmæssige virkninger er ukendte. Forsigtig anvendelse hos gravide kvinder, idet tæt klinisk overvågning anbefales.
Gå til start
ANVENDELSE TIL BØRN
Sikkerheden og virkningen af paroxetin til børn er ikke blevet fastslået. I en åben undersøgelse har paroxetin været effektivt og veltolereret hos et begrænset antal børn under 14 år med svær depression, men der er behov for kontrollerede kliniske forsøg for at bekræfte denne observation. Anvendelse anbefales ikke til børn.
Gå til toppen
ANVENDELSE TIL ÆLDRE
Paroxetin er indtil nu ikke blevet evalueret grundigt hos ældre mennesker. I de gennemførte kliniske forsøg blev der ikke observeret nogen signifikante forskelle med hensyn til effekt eller bivirkningsprofil, men der blev dog rapporteret om nedsat clearance af paroxetin hos ældre mennesker. Begrænsede erfaringer tyder også på, at ældre mennesker kan være mere tilbøjelige til at udvikle hyponatriæmi og forbigående syndrom med uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk hormon.
Parimod synes paroxetin mindre hyppigt at være forbundet med mundtørhed, døsighed, forstoppelse, takykardi eller forvirring sammenlignet med tricykliske antidepressiva, selv om visse virkninger som kvalme, diarré og hovedpine har været mere almindelige med paroxetin.
Forekomsten af fald og hoftefrakturer synes at være øget ved brug af antidepressiva hos geriatriske patienter. Forsigtig anvendelse. De anbefalede startdoser er de samme som for yngre patienter, men der anbefales lavere maksimale doser og en mere gradvis stigning med regelmæssig overvågning.
Gå til start
Bibliografi