Knæosteotomi er en operation for at flytte knæets stilling for at ændre den mest vægtbærende del af leddet. Operationen udføres normalt for at behandle gigt, der kun påvirker den ene side af knæet. Det kan også være indiceret til behandling af bowlegs (knæene vender udad) eller X-legs (knæene vender indad). Dette ark giver dig flere oplysninger om operationen, og hvad du kan forvente, at der vil ske.
Forberedelser til operationen
Førbered dig ved at følge de instruktioner, du har fået. Fortæl din læge om al den medicin, du tager, herunder håndkøbsmedicin, urtemedicin og andre kosttilskud. Det kan være nødvendigt at stoppe med at tage nogle af eller alle disse lægemidler før operationen. Følg også eventuelle instruktioner om at holde op med at spise eller drikke før operationen. Hvis du ryger, skal du stoppe i ugerne før og efter operationen; rygning kan påvirke knogleheling.
Dagen for operationen
Operationen varer 1-2 timer; bagefter skal du tilbringe en eller flere nætter på hospitalet.
Hvor operationen starter:
-
Du vil få lagt en intravenøs slange i en blodåre i din arm eller hånd for at give dig væske og medicin.
-
For at holde dig smertefri under operationen kan du få en generel bedøvelse. Denne medicin vil fremkalde en dyb søvnlignende tilstand under hele operationen. Alternativt kan du få en rygmarvsbedøvelse, som bedøver din krop fra taljen og nedad. I nogle tilfælde gives der en medicin, der kaldes en nerveblokade, som bedøver det område, som lægen vil operere. Hvis du får rygmarvsbedøvelse eller en nerveblokade, kan du også få medicin (beroligende medicin), som hjælper dig med at slappe af og gør dig søvnig under operationen.
Under operationen:
Lægen vil vurdere dit knæproblem og afgøre, om den nederste ende af lårbenet (femur), den øverste ende af skinnebenet (tibia) eller begge dele skal behandles under operationen. Disse knogler udgør den øverste og nederste del af knæleddet. Osteotomien udføres derefter med en lukkende kile- eller åbningskile-teknik. Begge kirurgiske teknikker udføres ved hjælp af røntgenstråler.
-
I den lukkende kileosteotomi foretages der et snit i huden for at blotlægge knoglen. Knoglen skæres derefter, og et stykke (kile) fjernes for at skabe et hul. Kanterne af spalten bringes tæt sammen og bindes sammen med anordninger som f.eks. metalplader eller skruer.
-
I gap wedge osteotomy foretages et snit i huden over knæet for at blotlægge knoglen. Derefter skæres knoglen. De to ender af den afskårne knogle skilles en smule for at skabe et kileformet hul. Hullet udfyldes med yderligere knogle (proteser eller knogletransplantat), som kan komme fra din egen krop eller en donor eller være fremstillet af et kunstigt materiale (knogleerstatning). Hvis der skal bruges en knogletransplantation fra din egen krop, tages den normalt fra hoftebenet (bækkenet). Dette kræver et separat snit i hoften under operationen (før operationen vil din læge forklare dig nøjagtigt, hvilken type transplantat eller protese der skal bruges). Transplantatet eller protesen fastgøres til knoglen omkring det med anordninger som f.eks. metalplader eller skruer.
Uanset hvilken metode der anvendes, lukkes alle snit med sting (suturer) eller hæfteklammer. Der kan anbringes et lille rør (dræn) i nærheden af snittet for at hjælpe med at fjerne overskydende væske. Drænslangen fjernes, inden du bliver udskrevet; det kan også være nødvendigt at vende tilbage til hospitalet for at få slangen fjernet 1-3 dage senere.
Efter operationen
Du vågner op på opvågningsstuen og bliver derefter flyttet til dit normale værelse. Du vil få medicin til at kontrollere smerter og forebygge infektion. Knæet hæves (løftes) over hjertehøjde, og der påføres kulde på leddet for at mindske smerter og hævelse. Du kan også have dit knæ i en knæbandage. Du kan også få elastiske kompressionsstrømper eller specielle støvler, som hjælper med at forhindre, at der dannes blodpropper. De hjælper dig med at komme ud af sengen, så du kan rejse dig op og gå rundt i korte perioder. Mens du er på hospitalet, kan du begynde at arbejde med en fysioterapeut, som kan lære dig strækøvelser og knæøvelser, som du skal lave derhjemme. Du kan også blive undervist i at bruge et ganghjælpemiddel og i teknikker til at bevæge dig sikkert uden at lægge al din vægt på dit knæ. Du vil få besked om, hvornår du kan tage hjem. Sørg for, at et familiemedlem eller en voksen ven kan køre dig hjem.
Genoptræning i hjemmet
Når du er hjemme, skal du følge alle de instruktioner, du får. Under din bedring:
-
Tag dine smertestillende midler og anden medicin som anvist.
-
Pleje dine snit som anvist; hold dem bl.a. tørre, når du bader eller tager brusebad.
-
Hæv dit ben for at reducere smerte og hævelse. Det betyder, at du skal holde knæet hævet over hjertehøjde.
-
Anvend en ispose pakket indpakket i et tyndt håndklæde på knæet i 20 minutter flere gange om dagen. Dette vil hjælpe med at mindske hævelsen.
-
Du må ikke hvile benet i 6 uger.
-
Før visse øvelser for at fremme genopretningen. Du kan blive bedt om at gå flere gange om dagen.
-
Brug hjælpemidler (som f.eks. en knæimmobilisator, en skinne eller krykker) som instrueret.
-
Du kan også blive bedt om at begrænse visse sportsgrene eller aktiviteter.
-
Træner dit knæ som anvist.
-
Vær tålmodig med dine fremskridt. Det tager ca. 6 måneder, før knæet er helet helt.
-
Kør ikke bil, før din læge siger, at det er i orden.
Kald din læge, hvis du har et af følgende symptomer:
-
Smerter i brystet eller åndedrætsbesvær
-
Feber på 100.4°F (38°C) eller højere, eller som anvist af din læge
-
Smerter, der ikke lindres af medicin eller hvile
-
Øget hævelse, der ikke lindres ved at holde knæet hævet eller anvende is
-
Tegn på infektion på et af snitstederne, f.eks. øget rødme eller hævelse, følelse af varme, Forværring af smerter eller ildelugtende udflåd
-
Blødning gennem bandagerne
-
Udvidende følelsesløshed i benet eller oversiden af foden på den opererede side
-
Værst alvorlig kvalme
-
Sensation af alvorlig kvalme
-
Sværere smerter i benet
-
Udygtighed til at bevæge foden
-
Alle andre tegn eller symptomer, som din læge fortæller dig om
Opfølgning
Vær til alle planlagte opfølgningsmøder hos din læge. Stingene vil sandsynligvis blive fjernet 7-10 dage efter operationen. Din bedring efter denne operation kan tage flere måneder eller længere tid. Det kan være nødvendigt at immobilisere dit knæ i et stykke tid med en støtte (ortose), som hjælper med at stabilisere det og beskytte det mod yderligere skader. Det kan også være nødvendigt at bruge en støtte som f.eks. krykker eller en rollator for at hjælpe dig med at gå og bevæge dig rundt. Som en del af din helbredelse kan du desuden få brug for fysioterapi (PT). Dette program med øvelser og behandlinger er designet til at styrke og forbedre dit knæ og dets funktion. Du kan træne med en fysioterapeut i 2-3 måneder. Du kan blive undervist i at bruge en maskine til kontinuerlig passiv bevægelse, som hjælper dig med at træne dit knæ forsigtigt. Følg alle de instruktioner, du får.
Nogle af risiciene og de mulige komplikationer er:
-
Infektion
-
Blødning
-
Blodpropdannelse
-
Langvarige smerter, Stivhed eller ustabilitet i knæet
-
Misalignment af knoglen, der kræver yderligere operationer
-
Manglende knoglekonsolidering
-
Manglende knoglekonsolidering
-
Manglende knogle knogle
-
Bildelse af overskydende arvæv
-
Svigt eller brud på en anordning
-
Nerveskader, blodkar eller nærliggende blødt væv
-
Skader på nærliggende brusk og knogle
-
Problemer i forbindelse med knogletransplantatet eller protesen
-
Risici i forbindelse med anæstesi (som narkoselægen vil forklare dig)