Phanerozoisk æon repræsenterer den geologiske tid fra slutningen af Prækambrium, for ca. 544 til 570 millioner år siden (mya), til i dag. Som sådan omfatter den Phanerozoiske æon den Paleozoiske æra , den Mesozoiske æra og den nuværende Cenozoiske æra . Den Phanerozoiske Eon og de æraer, som den består af, er derefter yderligere opdelt i 12 geologiske perioder.
Den Phanerozoiske Eon har sit navn fra phaneros, der betyder synlig eller åbenlys, og zoon, der betyder liv. Selv om der fandtes tidligt liv i prækambrisk tid – herunder prokaryoter (f.eks. bakterier) og eukaryoter (organismer med en rigtig kerne, der indeholder DNA) – markerer begyndelsen af den Phanerozoiske æon starten på komplekst liv (f.eks, hvirvelløse dyr), der findes i den kambriske periode.
Med hensyn til fossiler repræsenterer den panerozoiske æon ikke oprindelsen af liv , men af liv, der er i stand til at efterlade omfattende fossile rester (f.eks. organismer med skaller osv.). Fossilisering henviser til den række af postmortale (efter døden) ændringer, der fører til udskiftning af mineraler i de oprindelige hårde dele (skal, skelet, tænder, horn, skæl) med andre mineraler, en proces, der kaldes remineralisering. I sjældne tilfælde kan de bløde dele også blive mineraliseret og bevaret som fossiler . Der er fundet fossiler af bløddele fra den prækambrianske tid, men som forventet er de sjældne og udgør en ufuldstændig evolutionær dokumentation.
Se også Arkæikum; Kridttiden; Dateringsmetoder; Devontiden; Eocæn-epoken; Evolution, beviser for; Fossilregister; Fossiler og fossilisering; Historisk geologi; Holocæn-epoken; Jura-epoken; Miocæn-epoken; Historisk geologi; Holocæn-epoken; Jura-epoken; Mississippien; Oligocæn-epoke; Ordovicium; Paleocæn-epoke; Pennsylvanien; Pleistocæn-epoke; Pliocæn-epoke; Proterozoikum; Kvartær; Silur; Tertiær; Trias; Trias