En blodprøve til at stille en diagnose er nu et almindeligt scenarie inden for mange medicinske discipliner. Psykiatrien er dog langt bagefter. Det ville være et spændende løfte at få en diagnose, som er hurtig og samtidig pålidelig. I et forsøg på at udfylde hullet blev MDD-scoren, en blodprøve, der kan screene for klinisk depression, udviklet og præsenteret på det årlige møde i American Psychiatric Association, og den blev senere offentliggjort i henholdsvis maj og december 2011 .
Denne blodprøve er blevet udviklet som en screeningsteknik og som en mere objektiv måde at diagnosticere mennesker med depression på. Denne måde at stille diagnosen på ville være uvildig og værdifuld for dem, med hvem det er svært at have en samtale med . Der er kun få blodprøver, som er tilgængelige til påvisning af Major Depressive Disorder (MDD). Ikke desto mindre er de enten langsomme eller dyre, hvilket mindsker deres chancer for at blive levedygtige diagnostiske værktøjer.
Studier har vist, at mennesker med depression har mindre ethanolaminphosphat i blodet. Den DNA-analyse, som blev foretaget for MDD, har også vist dette. Indførelsen af blodprøven for fosfatniveauet førte til den korrekte diagnose af depression i 82 % af tilfældene.
Den patofysiologiske analyse af depression viser imidlertid, at denne lidelse påvirker stofskiftet, immunsystemet og nervesystemet samt hypothalamus, hypofysen og binyrerne. Den største fordel ved dette værktøj ville være på steder som f.eks. i landbosamfund, hvor de psykiske sundhedspersoner er sjældne . Dette fænomen er fremtrædende i udviklingslandene . Dette vil gøre det muligt for de primære sundhedslæger at træffe informerede beslutninger om henvisning af en patient til psykiatrisk behandling. Denne blodprøve kan anvendes som et screeningsredskab, der kan danne grundlag for henvisning til klinikere, der er specialiseret i disse lidelser, samt som en vejledning til gennemførelse af kliniske samtaler og til vurdering af responsen på interventionerne. I denne henseende kan denne blodprøve anvendes som et redskab, der kan hjælpe klinikerne med at stille en diagnose og vurdere patienternes respons på interventionerne.
Diagnosticering af de psykologiske lidelser kræver en ekspert, til vurdering af antallet af subjektive symptomer, som patienten udviser. Den positive blodprøve kan ikke erstatte denne værdifulde information, og den bør derfor behandles med forsigtighed. Patienterne kan blive fejldiagnosticeret. Testen vurderer specifikt blodprøven for depression, men da personer med humørforstyrrelser ofte udviser symptomer på andre følelsesmæssige forstyrrelser (komorbiditet), er det vigtigt at tage hensyn til disse forstyrrelser, når der foretages en klinisk vurdering.
Der gennemføres i øjeblikket yderligere undersøgelser for at forbedre og afprøve denne screeningsteknik. Det er endnu for tidligt at fastslå, om denne blodprøve er levedygtig som en effektiv screeningsteknik til diagnosticering af depression. Der er imidlertid en følelse af forventning såvel som bekymring blandt fagfolk inden for mental sundhedspleje med hensyn til konsekvenserne af dette gennembrud. Denne diagnose giver et spændende løfte for patienterne, især for dem, der har selvmordstanker. Den kan gøre en forskel på liv eller død. En yderligere udfordring for en nyudviklet MDD-score er, om den kan skelne mellem de forskellige undertyper af depression. Den sidste hindring for dens succes vil imidlertid være psykiaternes tilvænning til blodprøverne som et værktøj til diagnosticering.