SAGSHISTORIE
En kvinde på 66 år blev indlagt på skadestuen med en historie af tilbagevendende fald, urininkontinens og nyopstået forvirring. Hun gik med en slæbende gang med små skridt, og hendes score i den forkortede mentale test var 1 ud af 10. 10 år tidligere var det blevet konstateret, at hun havde primær hypothyreose, TSH 12 mU/L (referenceområde 0,3-4,2), og ved behandling med thyroxin 100 μg dagligt var TSH blevet normalt. Et år før den nuværende episode blev det konstateret, at hendes TSH var faldet til 0,49 mU/L, hvilket i mangel af frit T4 blev fortolket som et tegn på, at hun tog for høj en dosis thyroxin. Dosis blev nedsat til 75 μg dagligt, og tre måneder senere var TSH-værdien 1,26 mU/L. Yderligere seks måneder senere var TSH imidlertid faldet til 0,2 mU/L, og thyroxindosis blev endnu en gang nedsat til 50 μg dagligt.
CT af hendes hoved viste hydrocephalus og en stor cystisk læsion i hypofyseområdet. MRI bekræftede disse fund (figur 1a,b). Hendes baseline hypofysehormonprofil viste et meget højt prolaktin på 398 500 mU/L (5650). TSH var nu forhøjet til 22,0 mU/L med en fri thyroxinværdi på 9,6 pmol/L (9,0-26,0); hun havde ikke taget thyroxin i ca. to uger på grund af sin forvirring. Yderligere vurdering afslørede et follikelstimulerende hormon på 0,4 IU/mL, ikke påviseligt luteiniserende hormon, væksthormon 0,3 IU/L med et IGF-1 på 4,0 nmol/L (6,0-30,0) og kortisol 765 nmol/L. Disse resultater indikerede delvis hypopituitarisme. Thyroideaperoxidase-antistoffer var stærkt positive. Hun havde en bitemporal hemianopi ved perimetri. Hun blev genoptaget med thyroxinsubstitution.
Transkraniel drænage af den intraventrikulære cystiske læsion forbedrede ikke hendes kliniske tilstand og mindskede ikke hydrocephalus (figur 1c). Hun blev derfor sat på cabergolin 500 μg to gange ugentligt, og i løbet af de efterfølgende ni måneder skrumpede hendes tumor (Figur 1d-f), hendes synsfelt blev forbedret, og hendes forvirring forsvandt helt, i en sådan grad, at hun var i stand til at læse korrektur på denne artikel.