Sagsrapport
I juni 1999 blev en 52-årig mand præsenteret for dyspnø efter at være faldet ned fra en stige 2 dage tidligere. Ved evalueringen blev det konstateret, at han havde en stor pleural effusion. Der blev anlagt et thorakostomisonde, som gav 1200 cc blodig effusion. I løbet af de næste 48 timer forblev patienten stabil og havde normale resultater af laboratorieprøver. Han fik subkutan heparin, og han var i stand til at gå. Hans thorakostomisondrænage var fortsat minimal; derfor blev drænet fjernet.
Ved udskrivelsen fra hospitalet kollapsede patienten og var ikke-reagerende og hypotensiv. Han blev akut intuberet og gennemgik kardiopulmonal genoplivning. Bilaterale brysttubes blev empirisk anbragt, men afslørede ikke pneumothorax eller hæmothorax. Patienten havde et arterielt blodgasniveau, der indikerede dyb hypoxæmi (iltpartialtryk , 55 mmHg) på trods af 100 % fraktion af inspireret ilt (FIO2) og et klart røntgenbillede af brystet (fig. 1). Elektrokardiografi viste ingen tegn på myokardieiskæmi eller dysrytmi (Fig. 2). Trods tilførsel af dopamin og phenylephrinhydrochlorid for at støtte hjertemængden og blodtrykket blev patientens tilstand fortsat forværret. Han blev dybt hypotensiv (systolisk blodtryk, <70 mmHg) med fortsat hypoxi. På grund af det ekstremt ondartede forløb hos denne patient med formodet lungeemboli stod det klart, at han ville dø meget snart uden akut indgriben. Han blev derfor bragt til operation alene på grundlag af ovenstående fund. Mens der blev foretaget en median sternotomi, blev der foretaget et transøsofagealt ekkokardiogram; der blev ikke set nogen højre hjertestramning eller anden abnormitet. Patienten blev lagt på kardiopulmonal bypass, og der blev foretaget en arteriotomi på hovedpulmonalarterien. En massiv blodprop (4 × 1,5 cm) blev fjernet fra venstre pulmonalarterie, ligesom der blev fjernet flere mindre blodpropper fra begge pulmonalarterier. Patienten blev afvænnet fra kardiopulmonal bypass. Postoperativt fik han anbragt et Greenfield-filter og blev udskrevet fra hospitalet på den 11. postoperative dag i god tilstand. Patienten havde det godt, da han blev set ca. 6 måneder efter operationen.
Fig. 1 Thoraxrøntgenbilledet er klart.
Fig. 2 Elektrokardiogrammet viser ingen tegn på myokardieiskæmi eller dysrytmi.