Alai

Politik

Mental sundhed er en vigtig del af den generelle sundhed og velvære.1

MHA (Mental Health America) anser begrebet velvære for at omfatte sine andre politikker for systemtransformation, som ikke vil blive fremhævet her:

• Position Statement 11: Til støtte for Recovery-Based Systems Transformation
• Position Statement 16: Sundhed og velvære for mennesker med alvorlige psykiske lidelser
• Position Statement 25: Community Inclusion after Olmstead
• Position Statement 48: Forebyggelse af psykiske lidelser og stofbrugsforstyrrelser hos unge mennesker
• Standpunktserklæring 41: Tidlig identifikation af psykiske sundhedsproblemer hos unge mennesker

Den meget betydelige mængde af dokumentation, der er blevet udviklet om forebyggelse af psykiske lidelser og stofbrugsforstyrrelser og fremme af mental sundhed, bør tilskynde de politiske beslutningstagere til at investere i dokumenterede forebyggelses- og velværeinterventioner. Velundersøgte interventioner til forebyggelse og fremme af mental sundhed kan forbedre den generelle funktionsevne og mindske den hastighed, hvormed enkeltpersoner udvikler mentale sundhedssymptomer og diagnosticerbare tilstande2.Strenge samfundsmæssige omkostningsanalyser viser endvidere, at forebyggende interventioner har et stærkt, positivt afkast af offentlige investeringer ved at øge de sociale fordele (såsom akademiske resultater og stabile ægteskaber) og samtidig mindske de sociale omkostninger (såsom fængsling og voldelig adfærd).3

Evidensbaserede forebyggelses- og tidlige indgrebsteknikker kan reducere både forekomsten af mentale sundhedstilstande og stofmisbrugstilstande og den varighed og invaliditet, der er forbundet med dem. Alle problemer er lettere at løse, hvis de kan behandles, før de udvikler sig eller når et smertefuldt punkt. Dette er oprindelsen til “B4stage4”-kampagnen (sm), som MHA har gjort til sit centrale fortalervirksomhedsspørgsmål.

MHA vil søge kontakt med andre fortalere for sundhed og velvære for at sikre, at psykisk sundhed og stofmisbrug bliver omformuleret som folkesundhedsspørgsmål på lige fod med de andre store folkesundhedsspørgsmål, som vores samfund står over for.MHA betragter mentalt velvære som kernen i velvære og dermed kernen i folkesundheden og har forpligtet sig til at udvikle en stærk dagsorden for velvære, der integrerer spørgsmål om mental sundhed og stofbrug med generelle sundhedsspørgsmål.

Alle individer og familier er i risiko for de skadelige virkninger af giftig stress og traumer. For at opbygge og bevare velvære skal folk udvikle beskyttende faktorer, som styrker modstandsdygtigheden over for giftig stress, samt reducere risikofaktorer ved at minimere stressende omstændigheder og traumer. Beskyttelsesfaktorer omfatter “følelsesmæssig intelligens “4 , håndteringsevner, effektiv brug af social støtte og åbenhed og adgang til rådgivning og vejledning om mental sundhed, herunder relationer med ligestillede. Risici kan reduceres gennem støtteprogrammer for forældre og sociale forsikringsprogrammer, der kan reducere eksponeringen for traumatiske begivenheder som f.eks. børnemishandling og fattigdom. En styrkelse af den enkeltes mentale sundhed og fremme af modstandsdygtighed over for livets stressfaktorer reducerer ikke blot risikoen for psykiske lidelser og stofmisbrug, men bidrager også til et bedre generelt helbred, velvære og produktivitet og et sundere samfund. MHA er forpligtet til at udvikle og gennemføre strategier og politikker, der fremmer mentalt velvære for at sikre vores relevans for den generelle befolkning samt styrke befolkningens generelle sundhed.

Baggrund

Indseelsen af, at mental sundhed er en integreret del af den generelle sundhed, signalerer en grundlæggende ændring i vores konceptualisering af sundhed – en ændring, der forkaster dualismen mellem krop og sind og indser, at stræben efter sundhed skal gribes holistisk an ved at omfavne en persons biologi, psykologi og sociale miljø på samme tid.

Begrebet wellness er holistisk i sin stræben efter optimal sundhed for individet, familien, samfundet og nationen. Wellness er en livsstrategi, der søger at opnå det højeste niveau af positiv deltagelse, som et individ kan opnå i sit liv, hvilket er i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens definition af sundhed.5I overensstemmelse med den holistiske orientering er wellness blevet defineret som omfattende sociale, intellektuelle, åndelige, fysiske, følelsesmæssige, emotionelle og erhvervsmæssige dimensioner.

Wellness omfatter et sæt af livsfærdigheder, der fremmer trivsel og bidrager til at forebygge sygdomsudbrud, samt sociale politikker, der reducerer eksponering for risici – såsom giftig stress og traumer. For personer, der er blevet syge, søger wellness at forkorte sygdommens varighed og den invaliditet, der kan være en følge af den. Som sådan fremmer wellnessstrategier helbredelse for personer med alvorlige sygdomme ved at tilbyde behandlinger, færdigheder og støtte for at maksimere opnåelsen af en persons idiosynkratiske mål og deltagelse i samfundet.

Mental og stofmisbrug er blandt de mest almindelige sundhedsforstyrrelser i USA og påvirker næsten 50 % af alle voksne på et tidspunkt i løbet af deres liv.6 Hvert år har over 20 millioner voksne (8,4 %) en stofmisbrugsforstyrrelse. Af disse har næsten 8 millioner mennesker både en psykisk lidelse og en stofbrugsforstyrrelse, også kendt som en psykisk lidelse og en stofbrugsforstyrrelse med samtidig forekomst.7 Næsten 15 % af de voksne vil opleve en stofbrugsforstyrrelse, mens ca. 25 % af den voksne befolkning vil opleve både en psykisk lidelse og en stofbrugsforstyrrelse.8 Desuden er der stadig flere beviser for samspillet mellem psykiske lidelser og andre sundhedstilstande såsom hjerte-kar-sygdomme9 , kræft10 , hiv/aids og diabetes11 .Udsættelse for socioøkonomiske problemer forudsiger udviklingen af adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer, som igen øger sandsynligheden for at udvikle andre kroniske sygdomme.12 Når psykisk sundhed, stofbrug og andre kroniske lidelser forekommer samtidig og ikke behandles effektivt på en integreret måde, påvirkes sygdomsforløbet negativt, udgifterne til behandling øges, og resultaterne forværres typisk.13Desuden har mange af de kroniske sygdomme, der tegner sig for ca. 75 % af sundhedsudgifterne i USA14 , vigtige adfærdsmæssige sundhedskomponenter som f.eks. inaktivitet, rygning, dårlig håndtering af kronisk stress osv. Det er bydende nødvendigt, at vi indtager en integreret tilgang til at tage fat på befolkningens sundhed og velvære. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) tegner psykiatriske lidelser sig for 5 af de 10 vigtigste årsager til invaliditet.15 I USA tegner psykiske sygdomme og vanedannende lidelser sig for en større del af sygdomsbyrden end nogen anden sundhedstilstand. Det er vigtigt at bemærke, at WHO definerer mental sundhed bredt, så den også omfatter mentalt velvære: “En tilstand af velvære, hvor den enkelte er klar over sine evner, kan klare de normale belastninger i livet, kan arbejde produktivt og frugtbart og er i stand til at yde et bidrag til sit samfund. “16 Definitionen understreger igen de iboende forbindelser mellem alle komponenter af sundhed og dermed behovet for en integreret tilgang til at opnå sundhed, som omfatter mere end behandling.

Vores sundhedssystem er generelt udformet til at diagnosticere og behandle sygdom snarere end til at forebygge dens opståen. På samme måde er vores offentlige “systemer” for mental sundhed generelt udformet til kun at yde pleje og tjenester til de personer med de mest alvorlige mentale sundhedstilstande. Intet offentligt system er formelt pålagt ansvaret for at udføre det kritisk vigtige arbejde med at fremme sundhed ved at fremme modstandsdygtighed og søge at fremme velvære. På samme måde er manglen på tidlig opsporing og effektiv behandling af en lang række psykiske lidelser og stofmisbrug fortsat en alvorlig mangel i vores nuværende sundhedssystem. Fremme af mental sundhed, forebyggelse af psykiske sygdomme og effektiv behandling af psykiske lidelser og stofmisbrugstilstande er alle vigtige for at bevare vores sundhed.

Vi har brug for en sammenhængende og effektiv strategi for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i dette land for at reducere antallet af personer, der har brug for pleje, og maksimere deres bidrag til deres samfund, og som et spørgsmål om forsigtig sundhedsøkonomi. At ignorere denne nødvendighed er at lade folk være ubeskyttede over for mange risikokilder.

Det er måske særligt vigtigt at lægge vægt på strategier for tidlig intervention, som kan være enten hjemme- eller skolebaserede, og som har vist sig at give langsigtede fordele for de personer, der modtager disse interventioner. F.eks. støtter Nurse Family Partnership nye, lavindkomstmødre fra undfangelsen til de første to år af barnets liv og resulterer i færre tilfælde af børnemishandling og mindre afhængighed af bistandshjælp blandt en række andre positive resultater.17 Både Good Behavior Game18 og Seattle Social Development Project19 har langsigtede opfølgningsdata, der viser, at deltagerne 13-15 år efter interventionerne havde forbedret deres sociale funktion, deres uddannelsesmæssige præstationer og færre tilfælde af problemadfærd. Dette er et eksempel på de positive langtidseffekter af forebyggende programmer. Der findes en lang række evidensbaserede programmer og politiske tilgange, som er klar til at blive gennemført.

På senere stadier i livet – tidligt voksenliv og voksenliv – ligger stress i et samfund, hvor mange mennesker har lange arbejdstider eller flere job og kun tager lidt fritid, fortsat til grund for udviklingen af sundhedsproblemer. En ud af tre amerikanske arbejdstagere er kronisk overbebyrdet20 , og grænsen mellem arbejdsliv og privatliv er ofte udvisket, så hjemmet måske ikke længere er et sted, hvor man kan hvile sig. Flere og flere mennesker er kommet til at forstå betydningen af deres mentale sundhed, efterhånden som søvn og motion kommer til at føles som luksusvarer, og de oplever manglende kontakt med familie, naboer og lokalsamfund og faldende tillid.Kronisk inaktivitet, vanedannende adfærd som tobaks- og alkoholforbrug og dårlig kost bidrager alle yderligere til forringelsen af sundheden.

Sammen med de snigende belastninger i det moderne liv støder de fleste af os til sidst på særlige udfordringer, der sætter os på prøve og bringer vores mentale sundhed og støttesystemer i fare. For nogle er det stress som følge af omsorgsopgaver, familieopløsning eller en elsket persons død. For andre er det at leve med en kronisk sygdom – diabetes, kræft, et misbrug eller en alvorlig psykisk lidelse som f.eks. depression eller skizofreni. Og selv ekstraordinære belastninger som misbrug i hjemmet, børnemisbrug, seksuelt misbrug, trafikulykker, gadekriminalitet, naturkatastrofer, krig og endda terrorhandlinger er en vedvarende trussel. Mental velvære indebærer udvikling af modstandsdygtighed og håndteringsevner til at håndtere sådanne udfordringer samt aktivt arbejde på at reducere disse risikofaktorer.

Det moderne amerikanske samfund synes at akkumulere og forværre mange af disse stressfaktorer. Således viser internationale undersøgelser, at mexicanere, der bor i Mexico, har langt færre tilfælde af psykiske lidelser end første og anden generation af mexicanske indvandrere, der bor i USA. Indvandrere fra Mexico til USA oplever imidlertid en øget forekomst af psykiske sygdomme, der svarer til andengenerationsindvandrerne og den amerikanske befolkning generelt efter at have boet i USA i 13 år.21

Videnskabsfolk har anerkendt beskyttelsesfaktorer, der kan afhjælpe risici for vores mentale og generelle sundhed. I de seneste år har man lært meget om betydningen af “fremmende” faktorer, der er så enkle som motion, god ernæring, tilstrækkelig hvile, sunde sociale interaktioner og støtte fra ligesindede. Programmer for hjælp til ansatte og interventionsprogrammer for stofmisbrug på arbejdspladsen, adgang til kollegial og professionel rådgivning og social inddragelse af alle er vigtige tiltag til at forbedre sundheden. Disse og andre sundhedsfremmende foranstaltninger skal være tilgængelige for alle, så folk kan klare de risikosituationer og stressfaktorer, som det moderne samfund pålægger os alle. En holistisk tilgang tager hensyn til passende udviklingsmæssige, kulturelle og sproglige strategier til fremme af velvære.

Velvværd har stor betydning i det moderne liv. Det kan forbindes med mange intellektuelle og sociale bevægelser såsom holistisk og integrativ medicin, tidligere kendt som CAM (komplementær og alternativ medicin), positiv sundhed, bevægelsen for selvstændig levevis, folkesundhed/sundhedsfremme og selvhjælps-/mutual support-bevægelsen.22 Hver af disse søger at maksimere “sundhed” som defineret af WHO og værdsætter i sagens natur integrationen af krop, sind og det sociale miljø.

De strategier, der fremmer mental sundhed og forebygger psykiske og stofmisbrugstilstande, vil have saluterende virkninger på sundheden. De vil have positive virkninger ikke kun for den enkelte, men også for flere samfundssektorer: inden for uddannelse (f.eks. kan mentalt sunde børn i højere grad udnytte læringsmulighederne), inden for økonomi (f.eks. kan mentalt sunde voksne være mere effektive i deres arbejde og dermed være til gavn for deres familier og arbejdsgivere) og inden for familielivet (f.eks. kan styrkede familier forblive sammen). Der er et voksende felt af videnskabelig litteratur på dette område.23

I juni 2007 blev National Mental Health Association omdøbt til Mental Health America (MHA), hvilket afspejler en hensigt om at udvikle og gennemføre nye strategier for at engagere den brede offentlighed i en holistisk tilgang til sundhed, som fuldt ud omfatter den centrale betydning af mental sundhed for den generelle sundhed. Fremme af strategier for velvære som relevante for hele befolkningen er en integreret del af denne nye retning for MHA, som er beskrevet i denne politik.

MHA forestiller sig et samfund, der tager fat på sundhed på en omfattende måde og ud fra et folkesundhedsperspektiv. Dette samfund vil anvende den voksende mængde forskning om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse til at hjælpe folk med at opnå mental sundhed og velvære. Dette kan opnås ved en vedvarende indsats for at øge individets og samfundets ressourcer til modstandsdygtighed med fokus på den brede offentlige tilgængelighed af systematiske, evidensbaserede programmer og offentlige politikker, som har vist sig at reducere risici, øge beskyttelsen og fremme modstandsdygtighed. Denne tilgang skal også omfatte adgang til den mere intensive behandling og støtte, der skal gøre det muligt for personer med alvorlige psykiske lidelser at komme sig og leve et produktivt og tilfredsstillende liv. Forebyggelse, behandling og rehabilitering er komplementære tiltag i en integreret tilgang til folkesundhed.

Begrebet velvære, som blev anerkendt i 2007-ændringerne af MHA’s mission statement, repræsenterer en ny politisk retning for MHA, som udvider organisationens rolle til at være fortaler for de fremmende foranstaltninger, som det amerikanske samfund desperat har brug for for at imødegå udfordringerne i det moderne liv og dets mange trusler mod vores sundhed og velvære. MHA mener, at begrebet velvære er tæt forbundet med begrebet helbredelse af psykiske lidelser, og at mange af de taktikker, der bruges til at bevare et godt helbred, også er nyttige i forhandlingerne om helbredelse af den funktionsnedsættelse, der er forbundet med en kronisk sygdom – herunder psykiske lidelser og stofmisbrug. Wellness skal være alles anliggende.

Opfordring til handling

En omfattende folkesundhedsorienteret wellness-strategi kræver, at mentale sundhedstjenester fremmer og opretholder mental sundhed, herunder både programmer og tjenester til at forebygge den første sygdomsudbrud og behandlings- og støttetjenester for mennesker, der er blevet syge. Intet punkt på dette kontinuum bør betragtes som mindre vigtigt end noget andet punkt.

Fremme af mental sundhed og forebyggelse af mentale sundheds- og stofmisbrugstilstande bør stå centralt på folkesundhedsdagsordenen og være lige så vigtigt som behandling og støtte.

• Der er behov for fremskyndet forskning vedrørende effektive forebyggende, fremmende og behandlende tiltag for alle aldersgrupper og etniske grupper og på tværs af en bred vifte af mentale sundheds- og stofmisbrugsproblemer. Systematisk forskning om bæredygtig og effektiv implementering af eksisterende evidensbaseret praksis er afgørende.
• Baseret på den betydelige eksisterende forskning og det arbejde, der endnu mangler at blive udført, skal implementering af videnskabeligt baserede fremme- og forebyggelsestiltag for hele befolkningen være en høj prioritet på nationalt, statsligt og lokalt niveau.24Disse tilgange skal udvikles på kulturelt og sprogligt kompetente måder for forskellige befolkningsgrupper med forskellige behov og perspektiver.
• Mental og stofmisbrugstilstande bør opdages tidligt og behandles effektivt. Rutinemæssig screening i skoler, børneklinikker, på arbejdspladsen, i den primære sundhedspleje og andre steder bør være normen. Når det konstateres, at personer har behov for behandling, bør der være passende behandlingssystemer, der fokuserer på genopretning og modstandsdygtighed, til rådighed sammen med den nødvendige støtte. Disse tiltag bør iværksættes på en kulturelt og sprogligt kompetent måde for forskellige befolkningsgrupper med forskellige behov. Finansieringsstrategier, der godtgør samarbejdsbaserede plejeydelser, er afgørende for at nå disse mål.
• Praksis for fremme, forebyggelse, behandling og genopretning af mental sundhed bør afspejle de forskellige kulturelle normer, der påvirker, hvordan folk definerer mental sundhed, fremmer sundhed og søger hjælp, diagnose og behandling. En omfattende reform af sundhedsvæsenet skal indarbejde disse kulturelle normer for at øge engagementet i nyttige aktiviteter og dermed effektiviteten af forebyggelses- og sundhedsfremmeinterventioner samt antallet af diagnosticeringer og behandlinger af psykiske lidelser og stofmisbrug.
• Grupper, der udfordrer gyldigheden af evidensbaseret mental sundhedspolitik og behovet for adgang til behandling af mentale sundheds- og stofbrugstilstande, bør udfordres kraftigt.
• Samfunds-, skole- og beskæftigelsesbaserede mentale sundhedstjenester og mentale velværeprogrammer bør etableres og støttes.

Gyldighedsperiode

Denne politik blev godkendt af Mental Health Americas bestyrelse den 5. december 2015. Den revideres som krævet af MHA’s Public Policy Committee.

Udløbsdato:31. december 2020

2.Shern, D., Blanch, A. & Steverman, S. (Under tryk) “Toxic Stress, Behavioral Health and the Next Major Era in Public Health.” American Journal of Orthopsychiatry.

3.Washington State Institute for Public Policy. (2014). Resultater af fordele og omkostninger – generel forebyggelse. Hentet fra http://www.wsipp.wa.gov/BenefitCost?topicId=6

4.Goleman, D., Emotionel intelligens. New York, NY: Bantam Books (1995).

5. “Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære og ikke blot fraværet af sygdom eller svaghed.”

6.SAMHSA, Behavioral Health, 2012, http://www.samhsa.gov/data/2012BehavioralHealthUS/Index.aspx

7.Center for Behavioral Health Statistics and Quality, Behavioral Health Trends in the United States: Results from the 2014 National Survey on Drug Use and Health (HHS Publication No. SMA 15-4927, NSDUH Series H-50) (2015), hentet fra http://www.samhsa.gov/data/

8.Id.

9.Kandauda, K., Wickrama, C., O’Neal, W, et al. “Early Socioeconomic Adversity, Youth Positive Development and Young Adults’ Cardio-Metabolic Disease Risk” (Tidlig socioøkonomisk modgang, positiv udvikling hos unge og risiko for kardiometabolisk sygdom hos unge voksne). Health Psychology, 34(9): 905-914 (2015).

10. Institute of Medicine, Cancer Care for the Whole Patient: Meeting Psychosocial Health Needs. Washington, DC: The National Academies Press (2007). http://www.iom.edu/Reports/2007/Cancer-Care-for-the-Whole-Patient-Meeting-Psychosocial-Health-Needs.aspx

11.Ciechanowski, P. S., Katon, W. J., & Russo, J. E., “Depression and Diabetes: Impact of Depressive Symptoms on Adherence, Function, and Costs,” Archives of Internal Medicine 160:3278-3285 (2000).

12.Se f.eks. Marmot, M., “Social Determinants of Health Inequalities,” Lancet 365: 1099-104 (2005)

13.Moussavi, S., Chatterji, S., Verdes, E., Tandon, A., Patel, V., & Ustun, B., “Depression, Chronic Diseases, and Decrements in Health: Evidence from the World Health Surveys”. The Lancet, 369:1-8 (2007).

14.http://www.fightchronicdisease.org/facing-issues/about-crisis

15.http://www.who.int/mental_health/advocacy/en/Call_for_Action_MoH_Intro.pdf (2001); opdateret http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/89966/1/9789241506021_eng.pdf?ua=1 (2013)

16.Id.

17.Olds, D. L., Kitzman, H., Hanks, C., Cole, R., Anson, E., Sidora-Arcoleo, K.& Bondy, J. , “Effects of Nurse Home Visiting on Maternal and Child Functioning: Age 9 Follow-Up of a Randomized Trial.” Pediatrics, 120(4): e832-e845. doi:10.1542/peds.2006-2111 (2007).

18.Embry, D., “Prevention in Mental Health: A Lifetime Perspective,” Psychiatric Clinics of North America, 34(1): 1-34 (2011).

19.Hawkins, J. D., Kosterman, R., Catalano, R. F., Hill, K. G., & Abbott, R. D., & Abbott, R. D.,”Effects of Social Development Intervention in Childhood 15 Years Later,” Archives of Pediatric and Adolescent Medicine,162(12):1133-1141 (2008).

20.http://www.familiesandwork.org/

21.Vega, W.A., Kolody, B., Aguilar-Gaxiola, S., Alderete, E., Catolano, R. & Caraveo-Andwaga, J., “Lifetime Prevalence of DSM-III-R Psychiatric Disorders Among Urban and Rural Mexican Americans in California,” Archives of General Psychiatry 55:771-778(1998).

22.Baseret på en gennemgang af den aktuelle litteratur fra 2007, som Center for Non-Profit Strategies har foretaget på vegne af MHA.

23.The National Wellness Institute (Dr. Bill Hettler) var en tidlig pioner inden for begrebet mental velvære og gik ind for et fokus på seks aspekter af livet: socialt, intellektuelt, åndeligt, fysisk, følelsesmæssigt og erhvervsmæssigt. Instituttet og lignende organisationer har udviklet adskillige værktøjer og ressourcer, herunder et spørgeskema til vurdering af livsstil, som undersøger flere dimensioner af mental velvære. David Golemans bog fra 1995, Emotional Intelligence, argumenterede for, at følelsesmæssig intelligens kan læres og støttes. Peter Salovey (nuværende præsident for Yale) og John D. Mayer har foreslået en model for følelsesmæssig intelligens, der omfatter fem områder: at kende sine egne følelser, at håndtere følelser, at motivere sig selv, at genkende følelser hos andre og at håndtere relationer. Disse er kernen i det begreb følelsesmæssig intelligens, som Goleman har beskrevet. “Emotional Intelligence,” Imagination, Cognition and Personality 9:185-210 (1990).

24.Følgende forskning giver støtte til brugen af evidensbaseret praksis i behandlingen af mentale sundhedstilstande, der er relateret til trivselsstyring: (1) Mueser, K., Corrigan, P., Hilton, D.W., Tanzman, B., Schaub, A., Gingerich, S., Essock, S.M., Tarrier, N., Morey, B., Vogel-Scibilia, S., & Herz, M.I., “Illness Management and Recovery: A Review of the Research,” Psychiatric Services, 53 (10):1272-1284(2002),(2) Lincoln, T. M., Wilhelma, K., & Nestoriuca, Y. “Effectiveness of Psychoeducation for Relapse, Symptoms, Knowledge, Adherence and Functioning in Psychotic Disorders: A Meta-analysis, Schizophrenia Research 96: 232-245(2007), (3)Corrigan, P. W., Mueser, K. T., Bond, G. R., Drake, R. E., & Solomon, P., The Principles and Practice of Psychiatric Rehabilitation: An Empiriric Approach, New York: Guilford Press (2008).