Hvis du virkelig ønsker at ændre dig, så forvent en vis modstand
Pres er den fornemmelse (eller det ubehag), der opleves ved udøvelse af en vedvarende kraft mod noget, som denne kraft forsøger at påvirke. Livet udøver et pres. Livskraften kræver fortsat brændstof. Intet vokser uden at blive fodret.
Hvor den åndelige vej er kendt, og en sjæl vandrer gennem livet uden et åndeligt formål, oplever den søgende et pres fra sin sjæl, der længes efter vækst. Man kan sige, at sjælen indeni er sulten, fordi det materielle livs stræben ikke fuldt ud har kunnet tilfredsstille. Sjælen er sulten efter sandhed og kærlighed.
Denne sult skaber ligesom fysisk sult et pres, og derfor begynder en sjæl en søgen for at lindre dette pres.
Det pres, man oplever, når man først er på stien, fungerer efter de samme principper. Når man nu har fundet en proces, en proces, der lover en forbindelse til sandhedens og kærlighedens kilde (det, som Jesus kaldte det levende vand), støder kraften i dette ønske på større modstand.
Virkelig, når det drejer sig om pres, er det sådan, at jo mindre modstand, jo mindre ubehag. I teorien kan tanken om at kende sandheden og legemliggøre den i alle dine bestræbelser lyde utroligt tiltalende. Jesus sagde i Matthæus 5:48: “Vær derfor fuldkommen, som jeres himmelske Fader er fuldkommen.”
Hvad betyder det at “være fuldkommen”, som Jesus sagde?
Han lærte, at Kristi indre nærvær er Guds fuldkommenhed, som findes i hver eneste sjæl. Det drejer sig om at realisere Kristus (opleve den som virkelig) og lade Kristus tage over som din sjæls sind. At tænke som Gud ville så være at tænke og være fuldkommen. Så hvorfor presset?
Selvets fremkomst i sit ønske om at komme til udtryk udøver kraft. Dette er kilden til pres. Kraften virker på de eksisterende autoriteter i dit væsen i form af dit sind, din krop og dine følelser. Da du kom ind på stien, har egoet og verden været de fremtrædende kræfter, der har skabt pres.
Dette pres opleves som ønsket om høj status, godt udseende, rigelig rigdom og magt i det materielle rige, for blot at nævne nogle få. Hvad ville motivere et menneske i samfundet uden disse pres? Der er noget positivt, der kommer som følge af disse pres. F.eks. kan vi måske arbejde hårdere i vores arbejde, dels fordi vi søger anerkendelse for egoet. Samtidig har vi en tendens til at arbejde hårdt for at opnå gode resultater, så der er en balance for så vidt angår det gode, der kommer fra en motivation, der er en smule korrupt.
Samtidig udøver sjælen også en kraft, der forårsager pres i dens ønske om at yde meningsfulde bidrag, at leve i integritet, at tjene andre og at udtrykke positive dyder, der er behagelige for Gud.
En virkelig åndelig vej er som en bootcamp, i hvert fald på forskellige stadier. Med andre ord ved vi, at vi ønsker vækst, og vi ved, at bootcamp er en intensiv periode, der har til formål at forberede os til tjeneste. Derfor overgiver vi os til træningen, og vores eksisterende operativsystemer bliver presset til at fungere på nye måder.
På Citadel, en militærhøjskole i Charleston, skal førsteårskadetterne opretholde den velkendte militærfrisure med brynet hår hele deres første år. De skal altid være iført en skarp uniform, uanset om de er til undervisning eller vandrer rundt i byen på fridage.
Fra august til maj er de udsat for nedværdigende behandling fra de højere klassetrin, hvoraf meget af den er meningsløs. Mod slutningen af skoleåret bliver de, der holdt ud, “anerkendt”, hvilket betyder, at de bliver set som en del af broder- og søsterskabet af elever.
Det er 9 vanskelige måneder, hvor år 1-kadetterne føler et konstant pres mod deres eksisterende driftssystemer. De er vant til at have større frihed med hensyn til, hvordan de klæder sig. Dette er glemt. De er vant til at blive respekteret som almindelige mennesker, og i en stor del af tiden bliver denne respekt nægtet, da de bliver set som mindre end de anerkendte elever.
Strikse regler og bestemmelser presser mod de naturlige friheder, som et menneske har vænnet sig til selv i de 18 eller 19 år af sit liv indtil da. En stor procentdel af dem, der begynder det første år, bliver ikke færdige og bliver derfor aldrig anerkendt. Presset for dem til at tilpasse sig viser sig at være for stort.
To grunde til at udholde pres
Pres udholdes af to grunde. Den første er, når det er tvunget mod modtagerens vilje, som når en person er slave eller er i fangenskab.
Den anden grund er forståelsen af, at pres går forud for forvandling. Der er en ønsket forandring. Der er intelligens i at indse en mangel på åndelig udvikling. For at mere kan strømme igennem, må de ting, der står i vejen, fjernes.
Så længe de er tilbage, udgør de en blokering for dit mål, og kun ved at udøve en vedvarende og bevidst kraft vil de blive oprykket og flyttet. Den kraft, der søger at flytte de fastsiddende forhindringer, vil helt sikkert skabe ubehag, der opleves i form af pres.
Forestil dig, at du var på Citadel og skulle bære en militæruniform, hver gang du forlod dit kollegieværelse. Hjernen siger, at det ikke giver mening. Der er ingen grund til det, da du ikke er i krig, og desuden er vejret i Charleston ofte brændende varmt, og det er fuldstændig ubehageligt at bære strygede skjorter, der er knappet til tops, og militærbukser, for slet ikke at tale om kasketten!
Emotionelt er der oprør, fordi du ikke har noget valg, og der er frustration over det ubehag at skulle gøre det, du ikke har lyst til at gøre. Det ego-drevne verdslige selv modsætter sig presset, og transformationen hindres.
I virkeligheden er der et formål med reglerne. De begynder at nedbryde en vis viljestyrke i individet, som udgør en hindring for at tjene en højere autoritet. Ved at acceptere de pålagte betingelser underkaster personen sin vilje til fordel for viljen hos noget, som han eller hun tror på. Det betyder ikke, at der ikke er nogen ubehageligheder, for der er helt sikkert en overgangsperiode. Vi er vant til, at tingene er på én måde, og pludselig bliver den måde fjernet, og en ny måde bliver pålagt. Dele af os kan acceptere den nye måde, mens andre dele gør modstand.
Lærere, præster og ministre, der er rejst op for at vejlede sjæle, der søger større Sandhed og Kærlighed, kan ses som officerer i Hæren for Lyset. De skaber organisationer, der nogle gange kaldes Mysterieskoler, hvor jeres eksisterende systemer, der stadig er drevet af sind og følelser, vil blive undersøgt.
Vores mål er aldrig at nedgøre jeres sjæl, men vi vil hjælpe jer med at se og miskreditere de holdninger og adfærdsformer, der forhindrer jeres sjæl i større forbindelse med Selvet. På dage, hvor dit sind modsætter sig ikke sandheden, vil du føle dig opløftet, inspireret og håbefuldt. Ikke et ton af pres.
Men til sidst vil de systemer, der er på plads, som stædigt ønsker at forblive, systemer, som du måske i hemmelighed ønsker at beholde, selv om du ved, at de er hindringer for din sjæls ønskede destination … de vil bukke under for presset og vække voldsomt oprør. Det er det, der får mange til at gå i stå på rejsen.
For dem, der har givet samtykke til direkte en-til-en-undervisning, kan det siges, at i løbet af det første år er presset ganske overkommeligt. Gud leder deres Lærer til at tage fat på de lavt hængende frugter, hvor der er minimal modstand. De øvelser og den visdom, de tager på sig og indtager, giver øjeblikkelig frigørelse. På trods af nogle op- og nedture er der en følelse af fremskridt og håb.
Men hen imod den sidste del af det første år og ind i år 2 er det almindeligt, at Lyset begynder at afsløre nogle af de mere stædige forhindringer. Dette er mest almindeligt, når det drejer sig om at give af sig selv. Sindet bliver utroligt defensivt for ikke at sige kreativt i forhold til at finde måder at bortforklare eller miskreditere vejledningen på. Egoet kan blive forfærdet. Transformationen fra egoistisk til uselvisk kan være ganske opslidende.
Selvfølgelig er der ingen, der hævder, at de ønsker at være egoistisk, men egoet accepterer ikke ens adfærd som egoistisk. Det fordrejer præstens ord eller anlægger et forvrænget syn på virkeligheden for at retfærdiggøre, at det holder fast i sin vilje, der er baseret på selvet. Det modsætter sig det høje selvs vilje.
Værktøjer til at minimere det indre pres
Der er to værktøjer, som vi vil diskutere i denne lektion for at hjælpe dig med at modstå og minimere presset. Det første værktøj er klarhed om formålet. Jo mere tillid du har til, at din sjæl dybt ønsker sandhed og kærlighed, og jo mere sikker du er på, at det, mysterieskolen underviser dig, fører dig dertil, jo klarere er dit formål. Som ved ethvert hårdt studieforløb er de, der holder ud, når det føles uudholdeligt, dem, der på et eller andet plan føler, at de ikke har noget valg.
I Johannes 6 underviser Jesus en stor gruppe disciple samt apostlene om, hvordan de skal spise hans kød og drikke hans blod for at få evigt liv. Mange er forvirrede og modløse.
66 Efter dette vendte mange af hans disciple om og vandrede ikke længere med ham. 67 Da sagde Jesus til de tolv: “Vil I også gå bort? “68 Simon Peter svarede ham: “Herre, til hvem skal vi gå? Du har det evige livs ord, 69 og vi har troet og erkendt, at du er Guds Hellige.”
De ved med eftertryk, at det er det, de ønsker, og at de ved at blive hos Kristus betyder, at de til sidst vil acceptere og forstå det. De finder styrke i deres engagement og beslutsomhed. Dem med dette perspektiv har altid gennembrud.
Det andet redskab giver virkelig næring til det første, og det er tro. Hvad har Citadel-kadetterne for at sikre, at det at udholde de hårde prøvelser i månedsvis vil give et værdifuldt udbytte? De kan se dem, der er gået gennem denne port, og afgøre, om de ser ud til at have det, man håber på. Ligeledes kan de reflektere midt i processen, om der sker en transformation.
Det er derfor, at vores daglige meditationsøvelse er så vigtig. Den gør det muligt for den enkelte at udvikle et aktivt indre liv. Efterhånden som tiden går, vil man mærke, hvordan ens tænkning har udviklet sig. De vil erkende større modenhed i behandlingen af vanskelige følelser. De vil begynde at høre Kristi stemme, der taler meget personligt til dem!
Disse selvsamme milepæle øger ens tro. De er tegn på, at noget er ved at ændre sig på trods af, at man ikke rigtig er klar over, hvordan det fungerer. På et niveau virker det, fordi man dag for dag har hugget modstanden væk ved at implementere nye adfærdsmønstre.
På et andet niveau indser vi, at den Almægtige har velsignet os og åbnet en dør til et nyt niveau af forståelse. Vi kan ikke forklare det, bortset fra at sige, at noget føles anderledes. Husk at give Gud ære for det.
Vær klar i dit ønske om åndelig vækst, og lad det pres, der genereres i din sjæl, føre dig til den rette skole. Når du finder den, skal du skifte fra at være en søgende til at være en findende og forpligte dig til processen. Bestem tidligt, om målet med arbejdet er meningsfuldt nok for dig til at modstå det pres, der er uundgåeligt. Lad så de små gevinster undervejs vokse din tro. Med klarhed om formålet og god tro vil din tendens til at modstå transformationen blive stærkt reduceret, og ubehaget vil blive minimeret.
Såvel skal du være forberedt på dele af dig selv, der stædigt ønsker at gøre modstand, selv om du er klar over, at de er hindringer for at være en god tjener. For disse dele skal du bede inderligt, søge guddommelig visdom og vejledning, så din forståelse kan ændre sig, og så holde ud. Tiden vil være din ven. Vær tålmodig, og du er sikker på at få et gennembrud.