Alai

Måske bedrager vores menneskelige sanser os – måske er tilværelsen en illusion, og virkeligheden er ikke virkelig.

I næste afsnit af Science Channel-programmet “Through the Wormhole” med Morgan Freeman som vært undersøges tanken om, at alt, hvad vi ved, blot er en konstruktion af vores hjerner. Afsnittet har premiere onsdag (17. juli) kl. 22.00 EDT.

“Hvad er virkeligt?” spørger Freeman i programmet. “Hvordan kan vi være sikre på, at universet omkring os faktisk eksisterer? Og hvordan kan vi vide, at den verden, vi ser, svarer til det, som alle andre oplever?”

Menneskelige sanser er fejlbarlige. Det, som folk tror, de opfatter, bliver faktisk filtreret og bearbejdet af hjernen for at konstruere et brugbart billede af verden. Normalt er denne filtrering nyttig og gør det muligt for mennesker at sortere vigtige oplysninger fra det væld af data, der hvert minut kommer ind fra deres omgivelser.

Men denne filtreringsevne kan blive en svaghed, hvilket den ofte gør, når vi ser en tryllekunstner.

“En god tryllekunstner vil udnytte de universelle hjerneprocesser, der ligger til grund for opfattelsen,” siger Lawrence Rosenblum, der er psykolog ved University of California, Riverside og selv tryllekunstner. For eksempel leder en tryllekunstner ofte publikums blik mod den ene hånd, mens han gør noget med den anden hånd.

Men Rosenblum ser ikke den menneskelige tendens til at falde for sådanne vildledninger som et bevis på, at hele virkeligheden kun eksisterer i vores sind. “Vores perceptionssystem kan blive narret, men jeg opfatter det slet ikke som et udtryk for, at vi konstruerer virkeligheden,” siger han til LiveScience.

Alt i sindet

Som medlemmer af et samfund skaber mennesker en form for kollektiv virkelighed. “Vi er alle en del af et fællesskab af hjerner,” siger Freeman i udsendelsen.

For eksempel består penge i virkeligheden af stykker papir, men disse papirer repræsenterer noget meget mere værdifuldt. Papirstykkerne har magt over liv og død, siger Freeman – men de ville ikke være noget værd, hvis folk ikke troede på deres magt.

Penge er fiktion, men det er en nyttig fiktion.

En anden fiktion, som mennesker kollektivt engagerer sig i, er optimisme. Neurovidenskabsmand Tali Sharot fra University College London studerer “optimism bias”: menneskers tendens til generelt at overvurdere sandsynligheden for positive begivenheder i deres liv og undervurdere sandsynligheden for negative begivenheder.

I showet laver Sharot et eksperiment, hvor hun sætter en mand ind i en hjernescanner og beder ham vurdere sandsynligheden for, at negative begivenheder, som f.eks. lungekræft, vil ske for ham. Derefter får han den sande sandsynlighed.

Når den faktiske risiko afviger fra mandens skøn, lyser hans frontallapper op. Men hjerneområdet reagerer bedre på uoverensstemmelsen, når virkeligheden er mere positiv end det, han gættede, siger Sharot.

Dette viser, hvordan mennesker er noget hårdt artificeret til at være optimistiske. Det kan skyldes, at optimisme “har en tendens til at have en masse positive resultater”, sagde Sharot til LiveScience. Optimistiske mennesker har en tendens til at leve længere, sundere og mere succesfulde liv, sagde hun, og den positive tankegang kan være en selvopfyldende profeti. “Hvis du tror, at du har større sandsynlighed for at blive forfremmet, er du mere tilbøjelig til at gøre en større indsats og arbejde mange timer,” sagde Sharot.

Men dette lidt forvrængede syn på verden kan også være en svaghed – en person kan fortsætte med at ryge, fordi vedkommende ikke forventer at få lungekræft, for eksempel. Det er vigtigt at være mere realistisk i nogle tilfælde, advarede Sharot.

Fysisk virkelighed

Fysikere ser ud over det menneskelige sind for at finde den ydre virkelighed, men selv denne virkelighed er ikke absolut sandhed. Den fundamentale virkelighed, som forskerne forstår den, er baseret på kvantemekanikken, et område, hvor alle mulige mærkelige ting sker. En elektron kan opføre sig som enten en partikel eller en bølge, afhængigt af hvordan man måler den. Og forskerne kan til enhver tid måle enten en partikels position eller dens impuls, men aldrig begge dele.

“Kvantemekanikken er simpelthen den bedste teori, vi nogensinde har udviklet,” siger den teoretiske fysiker David Tong fra Cambridge University i udsendelsen. Men så meget af denne virkelighed er pr. definition ukendelig. En anden fysiker i udsendelsen, Steven Nahn fra MIT, siger: “Jeg tror absolut på, at virkeligheden er en virkelig ting, men det betyder ikke, at vi forstår den”. Nahn var en del af det forskerhold, der i 2012 fandt beviser for Higgsbosonen, den partikel, der giver andre partikler deres masse.

Universet kan vise sig at have flere dimensioner, end vi kender til, hvor de fundamentale kræfter opfører sig meget anderledes end den måde, vi opfatter dem på. For eksempel er tyngdekraften den svageste af de fire fundamentale kræfter, men i andre dimensioner kan den være lige så stærk. “Tingene ville være meget anderledes i denne skjulte virkelighed”, siger Freeman.

Universet kunne endda være en slags hologram. Mængden af information, der kan lagres i et område af rummet, er proportional med regionens overfladeareal, snarere end dens volumen – en egenskab, der er kendt som det holografiske princip. En mulig konsekvens er, at virkeligheden faktisk er todimensionel, og at den tredimensionelle verden blot er en illusion, hvilket ville forklare nogle af kvantemekanikkens skøre ting.

Alle disse synspunkter på verden – dem, som vi opfatter i vores sind, og dem, som fysikerne opdager i universet – er varianter af virkeligheden. Det, som mennesker opfatter som virkelighed, er måske ikke andet end en illusion. Men i sidste ende er det måske ligegyldigt.

Følg Tanya Lewis på Twitter og Google+. Følg os @livescience, Facebook & Google+. Originalartikel på LiveScience.com.