Her er nogle tips fra min egen erfaring som ivrig indie-rock lytter og en teorinørd, der kan lide at analysere musik til at rippe af.
Ingen af disse er regler, ingen af disse ville endda holde til at blive undersøgt, hvis du pressede det hårdt nok. Det er tanker, jeg organiserer fra toppen af mit hoved til dig.
Alt nedenfor er bare mit eget vrøvl.
I min vurdering kan indierock lide I IV-forholdet. Jeg mener personligt at jeg hører flere IV > I opløsninger end V > I opløsninger(dette er dog ikke en regel, og mange bands opløser V til I pænt).
Elliott Smith didn't often use the V > I resolution, but I think someone like Death Cab for Cutie might Der er også en stærk tendens til modale progressioner, modal udskiftning og ikke-diatonisk harmoni, hvilket også bare er tydeligt i en masse rockmusik. Dette ville være ting som II, III, iv akkorder og så videre (dur-versioner af mol-akkorder er ofte 7. akkorder).
Radiohead's 'Creep' uses I III IV vi, The Mowgli's 'San Francisco' throws a III7 in there. Built to Spill's'Big Dipper' has a iv with no IV Masser af indie-musik synes også at være 2 akkord-vamps, snarere end 4 akkorder(igen, ja du vil finde 4 akkord-progressioner i indie, det er ikke en regel). Dette kan igen udmærke sig ved modale progressioner.
Lots of Iron and Wine verses are 2 chord, wherelots of Elliott Smith songs might even be 8 chord progressions with lots of borrowed chords.Green Aisles by Real Estate is 2 chordsfor the verses. Jeg finder også en stor kærlighed til maj7-akkorder, alt efter hvor ‘ren’ indierocken er. Delvise akkordformer også, kun nogle gange får du en fuld åben akkord, eller en fuld barred akkord. Implicitte akkorder, som vil være 2 toner, der ‘antyder’ en akkord, er også udbredt.
Sekundære dominanter, som bare er en slags ikke-diatonisk harmoni, som nævnt ovenfor. Anvendelse af både mol- og dur-versioner af den samme akkord, som IV > iv > iv > I-progressionen(som i ‘Creep’)