Når en person med autisme udviser selvstimulerende adfærd som f.eks. at vugge, gå i takt, justere eller dreje genstande eller klappe med hænderne, kan folk omkring ham blive forvirrede, fornærmede eller endda skræmte. Denne adfærd, også kendt som “stimming”, er ofte kendetegnet ved stive, gentagne bevægelser og/eller stemmelyd. Selv om disse adfærdsmønstre nogle gange kan se mærkelige ud, er de trøstende for den person, der udøver dem, og hjælper ham med at håndtere frygt, nervøsitet, spænding eller kedsomhed.
Selv om vi måske ikke tænker så meget over det, udøver de fleste af os en lang række selvstimulerende adfærdsmønstre. At banke med en kuglepen på skrivebordet, fløjte eller snurre en hårlok er eksempler på selvstimulerende adfærd. Mange af os udøver sådanne adfærdsmønstre, når vi er ophidsede, nervøse, keder os eller er bange. De fleste af os kan håndtere disse adfærdsmønstre og udføre dem uden at virke mærkelige på andre. Som regel er vi ikke engang klar over, at vi faktisk stimulerer.
Selv-stimulerende adfærd kan virke harmløs. Men for børn og voksne med autisme, som mangler sociale og selvregulerende færdigheder, kan denne adfærd forstyrre indlæringen i skolen eller udførelsen af daglige aktiviteter i hjemmet. De kan også være forstyrrende og foruroligende for andre og få dem til at undgå eller udelukke personen i sociale sammenhænge.
Der er mange måder at reducere selvstimulerende adfærd på, men det vigtigste at huske er, at hvis man blot stopper adfærden – eller fjerner den forstærkning eller trøst, som adfærden giver – vil det sandsynligvis resultere i, at personen lærer at deltage i en anden form for adfærd, som potentielt kan være meget værre.
Det ultimative mål bør være at erstatte adfærden med en anden adfærd, der giver den samme type forstærkning, men som ikke får personen til at skille sig ud. For eksempel kan det være mere hensigtsmæssigt at lære en person, der slår med hænderne i vejret, at han i stedet skal putte hænderne i lommerne, let banke på et bord eller benet eller knytte hænderne sammen.
Det første skridt til at reducere en selvstimulerende adfærd er at identificere, hvad der udløser adfærden, eller at bestemme, hvornår og hvor adfærden sandsynligvis vil forekomme. Når vi har identificeret den udløsende faktor, kan vi lære personen en alternativ adfærd til at håndtere den pågældende situation. Lad os sige, at du f.eks. har konstateret, at “John” slår med hænderne i vejret, når hans yndlings-tv-program kommer i gang. De næste skridt kan bestå i at afbryde håndklapningen ved let at opfordre John til at lægge hænderne ved siden af sig og derefter omdirigere hans opmærksomhed ved at give ham noget, han kan gøre med hænderne, mens han ser det pågældende tv-program.
Når man giver nogen form for verbal eller fysisk omdirigering, er det vigtigt at huske, at personen kan lære, at det at deltage i den selvstimulerende adfærd vil resultere i øget opmærksomhed, hvilket måske er noget, han ønsker. Derfor er det en god idé at begrænse den mængde opmærksomhed, du giver.
Det er også vigtigt at huske, at selv efter et vellykket adfærdsreduktionsprogram kan personer som John vende tilbage til deres gamle selvstimulerende adfærd i stressende situationer. Vær derfor klar til at give dem flere alternative adfærdsmønstre, der vil give den samme type forstærkning. Visse medikamenter kan også hjælpe med at reducere den angst, der er forbundet med den repetitive adfærd, men du bør rådføre dig med en læge, før du overvejer denne type intervention.
Reduktion af selvstimulerende adfærd kan forbedre livskvaliteten for mange personer med autisme og andre særlige behov. Hvis disse personer kan kontrollere eller reducere deres stimulerende adfærd, vil de kunne lære uden distraktion, interagere med andre uden frygt for at blive udstødt og i sidste ende føre et mere produktivt og tilfredsstillende liv.
Af Teka J. Harris, M.A., BCBA
May Institute er en nonprofitorganisation, der er en national leder inden for anvendt adfærdsanalyse, der tjener personer med autismespektrumforstyrrelser (ASD) og andre udviklingshæmninger, hjerneskader og neuroadfærdsforstyrrelser samt andre særlige behov. Vi blev grundlagt for mere end 65 år siden og tilbyder en bred vifte af enestående uddannelses- og rehabiliteringstjenester på tværs af hele livet. For yderligere oplysninger, ring 800.778.7601 eller besøg www.mayinstitute.org.
