Alai

Der er gjort større fremskridt med forslagene til løsning af det andet problem, men de er endnu ikke vedtaget.

1923 forslagRediger

En astronomisk regel for påsken blev foreslået af den panortodokse kongres i Konstantinopel i 1923, som også foreslog den Reviderede Julianske kalender: Påsken skulle være søndagen efter den dag fra midnat til midnat på meridianen for Gravkirken i Jerusalem (35° 13′ 47,2″ Ø eller UT + 2h 20m 55s for den lille kuppel), hvor den første fuldmåne efter forårsjævndøgn indtræffer.

Og selv om fuldmånens øjeblik skal indtræffe efter forårsjævndøgnets øjeblik, kan det indtræffe på samme dag. Hvis fuldmånen indtræffer på en søndag, er påsken den følgende søndag. Denne foreslåede astronomiske regel blev afvist af alle ortodokse kirker og blev aldrig overvejet af nogen vestlig kirke.

1997 forslagRediger

Kirkenes Verdensråd (WCC) foreslog en reform af metoden til at bestemme påskedatoen på et topmøde i Aleppo, Syrien, i 1997: Påsken skulle defineres som den første søndag efter den første astronomiske fuldmåne efter den astronomiske forårsjævndøgn, som bestemt fra Jerusalems meridian. Reformen ville være blevet gennemført fra 2001, da den østlige og vestlige påskedato i det år ville falde sammen.

Denne reform er ikke blevet gennemført. Den ville hovedsageligt have været afhængig af den østlige ortodokse kirkes samarbejde, da påskedatoen ville ændre sig for dem med det samme; mens det nye system for de vestlige kirker først ville afvige fra det nuværende system i 2019. Den østortodokse støtte var imidlertid ikke til stede, og reformen mislykkedes. Den langt større indvirkning, som denne reform ville have haft på de østlige kirker i forhold til de vestlige kirker, fik nogle ortodokse til at mistænke, at ØKF’s beslutning var et forsøg fra Vestens side på ensidigt at påtvinge resten af verden sit synspunkt under dække af økumenisme. Man kan dog også hævde, at det er rimeligt at forlange en væsentlig ændring af de østlige kristne, da de blot ville foretage de samme væsentlige ændringer, som de forskellige vestlige kirker allerede har foretaget i 1582 (da den katolske kirke først indførte den gregorianske kalender) og de efterfølgende år for at bringe kalenderen og påsken mere i overensstemmelse med årstiderne.

Forslag fra 2008-2009Rediger

I 2008 og 2009 blev der gjort et nyt forsøg på at nå til enighed om en fælles dato fra katolske, ortodokse og protestantiske lederes side. Denne indsats bygger i vid udstrækning på tidligere arbejde, der blev udført under Aleppo-konferencen i 1997. Den blev tilrettelagt af akademikere, der arbejder ved Institut for økumeniske studier ved Lviv Universitet.

En del af dette forsøg var efter sigende påvirket af økumeniske bestræbelser i Syrien og Libanon, hvor den græsk-melkitiske kirke har spillet en vigtig rolle for at forbedre forbindelserne med de ortodokse. Der er også en række fænomener i forbindelse med en række fremtrædelser kendt som Vor Frue af Soufanieh, som har opfordret til en fælles dato for påsken.

2014-2016 forslagRediger

I maj 2015, på årsdagen for mødet mellem ham selv og pave Frans, skrev den koptiske pave Tawadros II et brev til pave Frans og bad ham overveje at gøre en fornyet indsats for en fælles dato for påsken.

Som svar herpå bemærkede den katolske pave Frans den 12. juni 2015 på den internationale katolske karismatiske fornyelsestjenestes 3. verdensretræte for præster i Lateranbasilikaen i Rom, at “vi er nødt til at nå til enighed” om en fælles dato for påsken. Lucetta Scaraffia , historiker, skriver i Vatikanets dagblad L’Osservatore Romano, at paven tilbyder dette initiativ til at ændre påskedatoen “som en gave til enhed med de andre kristne kirker” og tilføjer, at en fælles påskedato ville fremme “forsoning mellem de kristne kirker og … en slags mening med kalenderen”. En uge senere mødtes Aphrem II, den syrisk-ortodokse patriark af Antiokia, med pave Frans og bemærkede, at fejringen af påsken “på to forskellige datoer er en kilde til stort ubehag og svækker kirkens fælles vidnesbyrd i verden”.”

I januar 2016 meddelte ærkebiskop af Canterbury Justin Welby, at han på vegne af den anglikanske kommunion havde tilsluttet sig drøftelser med katolske, koptiske og ortodokse repræsentanter om en fast dato for påsken, og at han håbede, at det ville ske inden for de næste fem til ti år. Welby har foreslået, at påsken fastsættes til enten den anden eller tredje søndag i april i forhold til den gregorianske kalender. Dette forslag mangler at blive godkendt, især af de østlige kirker, som i øjeblikket bestemmer påsken ved hjælp af den julianske kalender.

I henhold til internationale standarder slutter påskesøndag i den uge, der indeholder langfredag, og ugen for den anden søndag i april har ordinaltallet 14 eller 15 (de dominikale bogstaver D/DC, E/ED, F/FE og GF, dvs. 46,25 % af årene), og derfor ligger den tredje søndag en uge senere. Der er i øjeblikket ikke noget offentligt forslag under drøftelse, der anvender en fast uge af året til påske og afhængige højtider. Den anden søndag i april er normalt den 15. søndag i året (undtagen for dominikobogstav G, 10,75 %), som næsten altid også er søndagen efter den anden lørdag i april (undtagen for dominikobogstav AG, 3,75 %).