Kausativform
Denne verbalform udtrykker, at en person får en anden person til at gøre noget.
Sådan udleder du kausativformen:
- Gruppe 1: Ændr det sidste til させる
- Gruppe 2: Ændr den endelige vokal u til a og tilføj せる
Gruppe 3: くる→こさせる、する→させる
Konsulenter den enkelte vokal u （う） i slutningen af visse verber som kau （かう） som havende den skjulte konsonant w foran vokalen u. Med andre ord, den oprindelige form af kau （かう） er ka(w)u. For eksempel er den kausative form af verbet かう かわせる i stedet for かあせる.
Sådan bruger du formen:
Den kausative form bruges i en sætning for at udtrykke, at emnet får, tvinger eller lader den anden gøre noget.
Den følgende sætning udtrykker, at emnet får objektet til at gøre noget:
|
せんせい
|
がくせい
|
に
|
ほん
|
ご
|
つか
|
||||||
| 先生 | は | 学生 | に | 日 | 本 | 語 | を | 使 | わせます。 |
I den følgende sætning tvinger emnet den anden person til at gøre noget (brugen af partiklen を i stedet for に efter det substantiv, der angiver den anden person, giver i dette tilfælde betydningen “tvinge”).
|
ちち
|
わたし
|
にほほん
|
い
|
|||||
| 父 | は | 私 | を | 日本 | に | 行 | かせました。 |
I japansk gælder det, at når nogen gør en anden person en tjeneste, skal et af de givende verber følge det kausative verbum:
|
はは
|
わたし
|
にほん
|
りゅうがく
|
||||||
| 母 | は | 私 | に | 日本 | に | 留学 | させてくれました。 |
Der findes ingen kausativform for æresverber: f.eks. いらっしゃる (“være/gå/komme”), おっしゃる (“sige”)、くださる (“give mig”). Der findes heller ikke nogen kausativform for stative verber: f.eks. ある (“need”), いる (“exist”). Desuden har nogle verber morfologisk beslægtede verber, der allerede har den kausative betydning (f.eks. 起（お）きる “vågne op”) har 起（お）こす “vække nogen op”).