Q: Ville reproduktiv kloning ikke være en acceptabel mulighed for mennesker, der ellers ikke er i stand til at få biologisk relaterede børn?
A: Nej. Beviserne fra kloningsforsøg med andre dyr viser, at reproduktiv kloning af mennesker ville være alt for risikabelt. Endvidere er antallet af mennesker, for hvem kloning er den eneste måde, hvorpå de ville kunne få biologisk beslægtede børn, meget lille. Næsten alle par eller personer med fertilitetsproblemer har andre muligheder for at få børn, herunder in vitro-befrugtning, brug af donorsæd eller -æg eller adoption. Selv hvis kloning var sikkert, ville de sociale risici, det medfører, gøre det til en uforsvarlig mulighed.
Q: Hvad med homoseksuelle og lesbiske par, der ønsker at få et barn, som er genetisk beslægtet med dem?
A: Kloning ville resultere i et barn, der er genetisk “beslægtet” med en person i parret, men på en måde, der er uden fortilfælde i historien. I tilfælde af mandlige par vil det stadig være nødvendigt med et donoræg og en “surrogatmoder” for at bære fosteret til termin. Hvis kloning nogensinde blev sikkert, kunne lesbiske i teorien få et barn uden mænds medvirken, men ethvert forsøg på at afprøve dette ville uundgåeligt være risikabelt og uetisk.
Q: Bør forældre til et barn, der er dødt, ikke kunne klone det pågældende barn for at råde bod på deres tab?
A: Nej. Gennem hele historien har forældre, der har mistet børn, sørget og søgt trøst hos familie og samfund og i den proces løst deres følelse af tab. Forestillingen om, at et barn, der er dødt, kan “erstattes” med en klon, er en fornærmelse mod det mistede barn, mod børn i almindelighed og mod den menneskelige værdighed.
Q: Ville adgang til reproduktiv kloning ikke udgøre en “reproduktiv ret”?
A: Nej. Retten til at beslutte, om og hvornår man vil have et barn, er noget helt andet end en ret til at bestemme et barns genetiske sammensætning eller til at få et barn på alle mulige måder. En “ret til at klone” ville være en farlig fordrejning af det reproduktive valg.
Q: Hvorfor skulle vi bekymre os om reproduktiv kloning af mennesker, hvis det ikke forventes at blive anvendt i vid udstrækning?
A: Ethvert forsøg på at skabe et klonet menneske ville udgøre en uacceptabel form for menneskeligt eksperimentarium. Hvis reproduktiv kloning nogensinde blev en teknisk succes og en accepteret praksis, ville det være meget vanskeligere at forhindre andre skadelige anvendelser af menneskelig genteknologi.
Q: Er reproduktiv kloning af mennesker ikke uundgåelig?
A: Overhovedet ikke. I et demokratisk samfund har folk mulighed for at blive enige om de regler, som de ønsker at leve under. Mange nationer har allerede forbudt reproduktiv kloning. Der er ingen grund til, at USA og resten af verden ikke kan gøre det samme.
Q: Er reproduktiv kloning af mennesker ikke allerede ulovlig?
A: Der er blevet vedtaget love mod reproduktiv kloning af mennesker i snesevis af lande, men ikke i alle lande med en avanceret bioteknologisk industri. Selv om reproduktiv kloning f.eks. er forbudt i næsten et dusin stater i USA, findes der ingen sådanne love på nationalt plan. Derfor skal det forbydes på internationalt plan og af alle de enkelte lande.
Q: Hvad er forskellen mellem “reproduktiv” kloning og “forsknings”-kloning, og hvorfor er det vigtigt?
A: Se diskussionen om forskningskloning. Mange, der støtter forskningskoning, er imod reproduktiv kloning.
Sidst ændret den 10. marts 2010