Resultater af hjemmeundervisning: Hvordan kan de sammenlignes?

Hvordan kan man sammenligne dem?

© 2011 Gwen Dewar, Ph.D., all rights reserved

Hjemmeskole får høje karakterer…når forældrene giver struktureret undervisning

Er hjemmeunderviste elever gode elever?

Når emnet kommer op i samtalen, citerer folk ofte undersøgelser, der viser, at hjemmeundervisere scorer højere på standardiserede test.

For eksempel analyserede Eric Rudner testresultaterne for over 20.000 amerikanske hjemmeundervisningselever og fandt, at de var “usædvanligt høje – medianresultaterne lå typisk i den 70. til 80. percentil” (Rudner 1999).

Det er imponerende, men vi skal huske på det: Dette var ikke et tilfældigt udsnit af hjemmeundervisere.

Annonce

Deltagerne blev rekrutteret fra en særlig delmængde af hjemmeundervisere – familier, der abonnerede på en gebyrbaseret testtjeneste.

Sammenlignet med deres jævnaldrende i de offentlige skoler var disse børn mere tilbøjelige til at have velhavende, veluddannede forældre. Var forældrene også mere engagerede i at uddanne deres børn? Måske.

Så er der problemet med selvudvælgelse. Hvem indvilliger i at deltage i en undersøgelse af denne art?

Forældre er måske mere tilbøjelige til at tilmelde sig, hvis de tror, at deres børn vil få gode testresultater. Omkring 52% af de adspurgte indvilligede i at deltage i Rudners undersøgelse. Så vi er nødt til at undre os over de personer, der afslog. Når vi sammenligner Rudners hjemmeundervisere med den almindelige befolkning, er det lidt som æbler og appelsiner. Forældre til folkeskolebørn er ikke en udvalgt gruppe af motiverede frivillige.

Endeligt var der forskelle i den måde, hvorpå testene blev administreret. Ideelt set ville vi ønske, at alle skulle tage testen under de samme betingelser, under øjnene af en uddannet testadministrator. Men mens folkeskoleelever tog deres test i klasseværelset, tog mange hjemmeundervisere deres test hjemme sammen med en forælder.

Nye data: “The Impact of Schooling on Academic Achievement: Evidence from homeschooled and traditionally schooled students”

For nylig ledede Sandra Martin-Chang fra Concordia University en ny undersøgelse, der forsøger at løse disse problemer.

Martin-Chang og hendes kolleger søgte canadiske deltagere fra både hjemmeundervisningselever og folkeskoleelever og rekrutterede via annoncer i lokalsamfundet, radioreklamer og e-mail.

De endte med at få 37 hjemmeundervisningselever og matchede disse med 37 folkeskoleelever i samme alder, der boede i samme område. Overordnet set havde eleverne disse karakteristika:

-De var mellem 5 og 10 år gamle, og næsten alle boede sammen med gifte eller partnere voksne.

-De fleste havde mødre med en universitetsuddannelse (65 % for hjemmeundervisere, 54 % for folkeskoleelever), og børn i folkeskolen havde oftere mødre med en kandidatgrad (11 % for hjemmeundervisere, 30 % for folkeskoleelever).

-Homeschool-familier havde lavere indkomster, formentlig fordi mødrene i disse familier var mere tilbøjelige til at have forladt arbejdsstyrken.

Dertil kommer, at forskerne opdagede, at gruppen af hjemmeundervisere faldt i to kategorier.

1. De fleste hjemmeundervisningsforældre havde en struktureret tilgang til uddannelse. De “opstillede klare uddannelsesmål for deres børn og tilbød struktureret undervisning i form af enten købte læseplaner eller selvfremstillede lektionsplaner (ofte en kombination af begge dele).”

2. Et mindretal af hjemmeundervisningsforældrene sagde, at de sjældent eller aldrig brugte færdiglavede læseplaner og strukturerede lektionsplaner. Nogle kaldte sig selv “unschoolers”. Som forfatterne bemærker,

“Disse forældre identificerede sig mere med den pædagogiske opfattelse, at uddannelse opnås via de naturlige konsekvenser af barnets daglige aktiviteter.”

Disse forældre tilbød tydeligvis deres børn meget forskellige uddannelsesmæssige oplevelser. Så Martin-Chang og kolleger klumpede dem ikke sammen med de strukturerede hjemmeundervisere. I stedet besluttede de at studere tre grupper:

-Public school students

-Structured homeschooling students

-Unstructured homeschooling students

Achievement testing, and the results

Hvordan kunne disse grupper sammenlignes?

For at finde ud af det gennemførte forskerne en 45-minutters præstationstest i børnenes hjem. Spørgsmålene – som var lånt fra den populære Woodcock-Johnson Test of Achievement – dækkede syv forskellige akademiske områder, herunder læseforståelse, naturvidenskab og matematik.

Overordnet set klarede den strukturerede hjemmeundervisningsgruppe sig meget bedre end folkeskolegruppen. Og margenen var ret dramatisk.

På 5 ud af 7 testområder (ordidentifikation, afkodning af foniske ord, naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora) var de strukturerede hjemmeundervisere mindst et klassetrin foran folkeskoleeleverne.

De var næsten et halvt år foran i matematik og en smule, men ikke signifikant, foran i læseforståelse.

Men dette er en relativt lille undersøgelse. Skulle fordelene ved hjemmeundervisning skyldes tilfældige faktorer?

Det er usandsynligt.

Forskerne beregnede sandsynlighederne for at få disse resultater alene på grund af tilfældigheder. For videnskab og beregning var disse sandsynligheder 1,9 % og 2,6 %. For ordidentifikation, afkodning og samfundsvidenskab var sandsynlighederne alle under 0,07%.

Var fordelen ved hjemmeundervisning blot et resultat af socioøkonomiske privilegier? Det virker også ret usandsynligt. Hjemmeundervisere beholdt deres fordel, selv efter at forskerne foretog statistiske justeringer for forskelle i familieindkomst og moderens uddannelsesniveau.

Og hvis rekrutteringsprocessen udvalgte hjemmeundervisere med et højt færdighedsniveau, kan vi sige det samme om folkeskoleelever. Begge grupper – strukturerede hjemmeundervisere og folkeskoleelever – bestod af frivillige. Begge testede langt over karakterniveauet.

Så konsekvenserne synes klare: Canadiske børn, der modtager struktureret hjemmeundervisning, får meget gode test, og det er ikke blot en afspejling af deres forældres velstand eller uddannelsesniveau.

Men historien kan være meget anderledes for børn, der modtager ustruktureret hjemmeundervisning.

På alle testområder fik de ustrukturerede hjemmeundervisere lavere resultater end de strukturerede hjemmeundervisere.

På 5 ud af 7 områder var forskellene betydelige og varierede fra 1,32 klassetrin for matematiktesten til 4,2 klassetrin for ordidentifikationstesten.

Hvor de strukturerede hjemmeundervisere præsterede over niveauet, præsterede de ustrukturerede hjemmeundervisere under niveauet.

Chancen for, at ustrukturerede hjemmeundervisere præsterede dårligere på grund af tilfældige faktorer? Mindre end 0,07%.

Og igen holdt mønsteret, selv efter at der var kontrolleret for familieindkomst og moderens uddannelse.

Ustrukturerede hjemmeundervisere klarede sig også dårligere end folkeskoleeleverne, men ikke med tilstrækkelig stor margin til at udelukke tilfældigheder.

Forskerne konkluderer, at “struktureret hjemmeundervisning kan give muligheder for akademiske præstationer ud over dem, der typisk opleves i den offentlige skole.”

Hvad er disse muligheder?

De virker ret indlysende. Hjemmeundervisning indebærer typisk et lavt lærer-elev-forhold og en meget individualiseret undervisning. Det er privatundervisning, som altid har været forbundet med effektiv læring.

Men Martin-Chang og kolleger er ivrige efter at påpege begrænsningerne i denne forskning. Vi har brug for flere undersøgelser med større stikprøver.

Og forskerne vil gerne undersøge forholdet mellem struktur og akademisk præstation. Kunne hjemmeundervisningselever have gavn af en blandet tilgang? Hvis ja, hvor meget struktur er så optimalt?

Jeg undrer mig også over den individuelle variation. Vi ved alle, at nogle børn har sværere ved at tilpasse sig til kravene i den formelle undervisning. Er nogle forældre tiltrukket af ustruktureret hjemmeundervisning, fordi deres børn ikke passer ind i formen?

Hvis det er tilfældet, kan det måske forklare nogle af resultaterne her. Og det tyder på, at hjemmeundervisningsforældre – ligesom mange klasselærere – har brug for at finde nye måder at nå disse elever på.

Referencer: For en kortfattet analyse af forskningshistorien om dette emne kan du læse Eric Isenbergs artikel til Peabody Journal of Education:

Isenberg E. 2007. Hvad har vi lært om hjemmeundervisning? Peabody Journal of Education, 82: 327-409.

Se også disse artikler (citeret ovenfor):

Kunzman R. 2009. Forståelse af hjemmeundervisning: En bedre tilgang til regulering. Theory and Research in Education, 7: 311-330.

Martin-Chang S, Gould ON, og Meuse, R E. The impact of schooling on academic achievement: Bevis fra hjemmeunderviste og traditionelt indskolede elever. Canadian Journal of Behavioural Science 43(3): 195-202.

Rudner L. 1999. Skolepræstationer og demografiske karakteristika for hjemmeundervisningselever i 1998. Education Policy Analysis Archives, 7(1) 1-38.

Indholdet er senest ændret 9/11

Image of students at blackboard by Masae / wikimedia commons

Alai