Alai

Livet er godt for Charles Smith. I 2016 solgte den prisbelønnede vinmager fra Washington fem af sine mærker til Constellation for angiveligt 120 millioner dollars. Mens mange af os ville kalde det en dag efter at have indløst en sådan check, fortsætter den selvskrevne “vinproducentens Forrest Gump”.

Med langt, markant hvidt hår og en baggrund som manager for et dansk band er Smiths ry som en “rock and roll”-vinproducent gået ham i forkøbet. Men når han ikke laver vin til sin nye “Wines of Substance”-portefølje, siger den autodidakte vinmager, at han kan lide at tage livet i et langsommere tempo.

Han starter hver dag med sin personlige træner og et bestemt ritual. “Hver morgen sætter vi Classic Rock på tv’et og prøver at gætte, hvad der bliver den første sang,” fortæller Smith til VinePair. “Aftalen er, at hvis en af os har ret, så træner vi ikke den dag. I stedet ruller vi en stor fed joint, tager en flaske champagne fra min kælder og går ud på havnen for at drikke og ryge.”

I et omfattende interview med VinePair overvejede Smith, hvorfor John Prines “In Spite of Ourselves” kunne være hans Desert Island Disk (“Det er sådan en f*cking glad, smuk, dejlig sang”); hvilken bog han ville tage med til at holde ham med selskab på den nævnte øde ø (“Moby Dick” eller “On the Road”); og hans yndlingsord (forhåbentlig).

Oh, og så talte vi også lidt om vin.

1. Hvad er den flaske, der fik dig til at blive forelsket i vin?

Parducci Sauvignon Blanc, 1977 (eller 78?). Det er den mest enkle, basale hvidvin, og den blev serveret på glas på det kurhotel, hvor jeg arbejdede som tjener. Jeg snuppede en lille smule i ny og næ og drak den selv. Den var frisk, hvid og mineralsk, og jeg kan fortælle dig præcis, hvordan den smager den den dag i dag.

2. FMK tre varianter: Cabernet, Pinot Noir, Chardonnay

F*ck Chardonnay, gift dig med Pinot Noir, og dræb Cabernet Sauvignon. Hvorfor? Fordi Pinot Noir er noget, jeg vil have for evigt. Chardonnay er noget, der er lækkert og varmt, men jeg vil ikke have det hele tiden. Og Cabernet er – i sidste ende – bare lidt kedeligt.

3. Du er på dødsgangen. Hvad er din sidste vin?

Jeg ville være nødt til at gå hele vejen tilbage til det sted, hvor jeg kommer fra. Så jeg ville have en gammel flaske Zinfandel fra Amador County. Jeg blev født i Sacramento, og jeg tror, at vi vender tilbage til fødestedet ved døden, så jeg vil gerne drikke vin fra mit yndlingssted.

4. Du kan kun drikke én vin resten af dit liv. Hvad er det?

Riesling. Der er så mange variationer, fra iskold, mineralsk tørhed til overdådig og sød og alt derimellem. De drikkes fantastisk i deres ungdom, og de drikkes fantastisk med alderen, så det ville aldrig blive kedeligt. Jeg ville vælge Mittel Rhein. Den er ukendt for de fleste mennesker, men de laver store vine med Mosels mineralitet og sprælskhed, men med Rheingaus potentielle rigdom.

5. Du kan kun drikke på én bar resten af dit liv. Hvad er det?

The Andes bar i København, Danmark. De lukker kl. 5 og åbner igen kl. 5:05. Det er et rock and roller-sted.

6. Hvad er den bedste og værste vin på din hylde (eller i dit køleskab) lige nu?

Jeg tror, at min bedste er en flaske Madeira fra 1834. Grunden til, at det er min favorit, er, at jeg kan åbne flasken og komme tilbage til den i løbet af den næste uge eller to, og den vil være lige så god, som da jeg åbnede den.

Min værste er en flaske Dauvissat Chablis 2002 fra vingården “Les Clos”. Det er en af de største producenter i verden, og jeg har to flasker, der er helt perfekte, men en anden flaske, som jeg kan se på farven, er totalt f*cked.

7. Hvis du ikke længere kunne drikke vin, hvilken drik ville du så vælge?

Mit eget blod, fordi jeg ville have lyst til at dø. O.K., det ville være et svar. Det andet ville være Junmai Saké, fordi det er så lækkert og ægte. Et andet ville være mezcal, fordi det er det, der kommer tættest på vin.