Alai

NEW YORK (Reuters Health) – På trods af at nogle placebo-piller bærer betegnelser som ‘fake’, ‘dummy’ eller ‘sham’, kan de være potente nok til at forplumre resultaterne af medicinsk forskning, viser en ny gennemgang af mere end 150 kliniske forsøg.

Denne gang taler forskerne ikke bare om en ‘placeboeffekt’ på sindet, men snarere om fysiologiske virkninger af pillernes bestanddele på kroppen. Desuden fandt de ud af, at mindre end én ud af 10 undersøgelser, der blev offentliggjort i fire førende medicinske tidsskrifter, faktisk afslørede, hvilke ingredienser der blev brugt i placebo-pillerne.

“Vi er blevet trænet til at forbinde placeboer med at være inaktive”, sagde den ledende forsker Dr. Beatrice Golomb fra University of California, San Diego, til Reuters Health. “Men der er ikke beviser for, at noget er virkelig fysiologisk inaktivt.”

“Dette sætter virkelig spørgsmålstegn ved det primære grundlag, som den medicinske behandling er baseret på,” tilføjede Golomb.

En standardmetode, der anvendes til at udlede, om et eksperimentelt lægemiddel er effektivt eller ej, er at sammenligne det med et lægemiddel, der ser ud, lugter og smager på samme måde, men som mangler aktive ingredienser: et placebo. Ved at lade patienterne være uvidende om, hvilken pille de indtager, kan et forskerhold finde ud af, om forskellene i de observerede resultater skyldes selve medicinen eller blot suggestionens magt.

Det er i det mindste idealet. Ved at se på ældre undersøgelser af hjertesygdomme bemærkede Golomb imidlertid, at placeboer ofte bestod af ting som oliven- eller majsolie, som nu er kendt for at sænke kolesterolniveauet — hvilket potentielt kunne udvande den eksperimentelle behandlings opfattede fordele.

I nogle tidligere kliniske forsøg med kræft- og HIV-behandlinger, fandt hun, at man brugte placebo-piller bestående af laktose-sukker og fandt relativt få gastrointestinale problemer i forsøgsgruppen: AIDS og kræftpatienter kan have en øget risiko for laktoseintolerance.

Og det var kun de sjældne undersøgelser, der omfattede opskriften. Endvidere bemærkede hun, at det firma, der producerer det eksperimentelle lægemiddel, ofte også leverer studiets placebo.

“Det fik mig til at undre mig,” sagde Golomb. “Hvilke regler er der for, hvad der indgår i placeboer?”

Hun kontaktede den amerikanske Food and Drug Administration og fik at vide, at der faktisk ikke var nogen regler.

Så Golomb og hendes kolleger besluttede at grave dybere. De gennemgik 167 placebokontrollerede forsøg, der blev offentliggjort i højt respekterede medicinske tidsskrifter i 2008 og 2009, og fandt ud af, at placebokomponenterne meget sjældent blev beskrevet.

Kun omkring 8 procent af forsøgene delte pillernes indhold. Studierne var lidt mere åbne med hensyn til placeboinjektioner og andre behandlinger, idet ca. hver fjerde af dem afslørede oplysningerne, rapporterer forskerne i Annals of Internal Medicine.

“Vi kan kun håbe, at dette ikke har haft en alvorlig systematisk indflydelse på den medicinske behandling”, bemærkede Golomb.

Men hun og hendes hold foreslår, at det er en meget reel mulighed med potentielt alvorlige konsekvenser. “En ineffektiv behandling kan virke effektiv, eller en effektiv behandling kan virke ineffektiv i forsøg”, sagde seniorforsker Jeremy Howick fra University of Oxford i England til Reuters Health i en e-mail. “Det er naturligvis skadeligt for folkesundheden, da det kan føre til brug af og betaling for ineffektive behandlinger eller manglende anerkendelse af effektive behandlinger.”

“Placeboer betragtes bedst som behandlinger i sig selv,” tilføjede han.

Dr. Matthew Falagas, direktør for Alfa Institute of Biomedical Sciences i Athen i Grækenland, som ikke var involveret i undersøgelsen, bemærkede også, at igangværende forskning har vist, hvordan forskellige stoffer, der anvendes som placeboer, kan have både forventede og uventede virkninger.

“Ud fra dette synspunkt er det nyttigt at kende de nøjagtige bestanddele af en placebo-pille,” sagde han til Reuters Health i en e-mail.

“Det virkelige håb er, at dette vil få de store medicinske tidsskrifter til at kræve offentliggørelse, så vi kan gøre et bedre stykke arbejde med at fortolke resultaterne, efterhånden som de kommer ind,” sagde Golomb.

Hun foreslog, at en sådan åbenhed i sidste ende også kunne føre til forbedringer i sammensætningen af fremtidige placeboer.

“Når folk taler om placeboeffekten, formoder de altid, at det er en slags psykologisk affektiv suggestibilitet,” tilføjede hun. “Men vi er nødt til at huske på muligheden for, at det kan være en faktisk effekt af lægemidlet.”