Alai

Det er et vigtigt første skridt i retning af at få styr på dine penge at oprette et budget. Mange mennesker opdager, at de bruger langt mere, end de var klar over, mens nogle få heldige mennesker klapper sig selv på skulderen for at spare mere, end de vidste.

Når du har lavet et budget, vil du se de områder, hvor du kan skære ned på udgifterne. Du vil også lære, hvor meget du kan spare hver måned til dine fremtidige mål, og du vil forstå, hvordan du skal fordele disse besparelser mellem dine kort-, mellem- og langsigtede planer. Her er trinene til at oprette dit første budget,

Forestil dig din økonomiske fremtid

Sommetider er det svært at huske, hvorfor du ønskede at lægge et budget, indtil du tænker på alle de ting, du kan gøre, når du har sparet nok penge op. Med penge i banken og kontrol over dine udgifter har du kontanter til rådighed til nødsituationer, penge til din næste ferie, ekstra midler, hvis du tilfældigvis finder ud af et godt udsalg, og chancen for en velfinansieret pension.

Prøv budgetteringsværktøjer

Der findes mange programmer og apps, som du kan bruge til at gøre budgetteringsprocessen lettere. Quicken er måske det mest kendte budgetteringsprogram, men relativt nye programmer som Mint, Mvelopes og You Need a Budget (YNAB) har også mange fans. Priserne for hver af disse tjenester varierer betydeligt, så sammenlign funktioner og omkostninger for at beslutte, hvilken der er bedst for dig. Hvis du er fortrolig med Excel, kan du også oprette dit eget regneark og bruge bank- og kreditkortudskrifter til at udfylde beløb og kategorier for indtægter og udgifter.

Overvej budgettyper

Nulbaseret og 50-30-20 er to almindelige metoder til budgettering. I et nulbaseret budget er alle ind- og udbetalinger for en bestemt periode bogført på en eller anden måde, så der er nul penge tilbage. Det betyder ikke, at du spytter hver eneste dollar, du tjener hver måned; det betyder, at du ved præcis, hvor hver eneste dollar er gået hen, hvad enten det er en pensionsopsparingskonto, en kreditkortbetaling eller en checkkonto.

Et 50-30-20-budget antager, at du bruger 50 % af din månedlige indkomst på nødvendigheder, såsom bolig, forsyning, dagligvarer og transport; 30 % på diskretionære ting, såsom kabel-tv, koncertbilletter og restaurantbesøg; og 20 % til opsparing og afbetaling af gæld. Denne form for budget blev populariseret af den amerikanske senator Elizabeth Warren og hendes datter, Amelia Warren Tyagi, i deres bog “All Your Worth” fra 2005:

Hvis du vælger denne type budget, vil dit mål være at holde det, du bruger på dine behov og ønsker, inden for de tildelte procentsatser, så du har de resterende 20 % til at sætte ind på en individuel pensionskonto (IRA) eller foretage mere end minimumsbetalingen på et kreditkort, for eksempel.

Bestem din månedlige indkomst

Hvis din eneste indkomst kommer fra et fast job, er det lige så enkelt at beregne din månedlige indkomst som at se på dine seneste lønsedler. Beregn din månedlige indkomst efter skat og andre fradrag. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, skal du lægge din nettoindtægt fra det seneste år sammen, fratrække den anslåede skat og dividere med 12. For større nøjagtighed skal du lægge din indtjening fra de seneste tre år sammen og dividere med 36.

Tilføj uregelmæssige eller passive indtægter, f.eks. bonusser, provisioner, udbytte, lejeindtægter og royalties. Hvis du modtager disse kvartalsvis eller årligt, skal du beregne et gennemsnit af dem for at få et månedligt skøn. Dette vil hjælpe dig med at udforme et konsistent budget, der ikke svinger hver måned.

Saml de månedlige udgifter op

Når du forsøger at få styr på dine månedlige udgifter, kan du finde det nyttigt at opdele dem i to kategorier.

Nødvendige udgifter

Nødvendige udgifter er de regninger, du skal betale hver måned, herunder:

• Leje eller realkreditlån og forsyningsselskaber
• Auto- og indboforsikringer
• Sundhedsudgifter
• Minimale afdrag på lån, f.eks. studielån og kreditkort
• Leverandørvarer, benzin og andre halvfaste udgifter

Divider den årlige regning med 12 for alle nødvendige udgifter, der betales årligt, som f.eks. ejendomsskatter eller registreringsafgifter for køretøjer. Det giver dig udgiften pr. måned.

Diskretionære udgifter

Listen over dine diskretionære udgifter som f.eks. restauranter, underholdning, ferier, elektronik og gaver. Du kan gennemgå det seneste års kontoudtog fra dine kredit- og betalingskort for at beregne dine diskretionære udgifter. Læg alt sammen sammen, og divider med 12 for at finde et månedligt gennemsnit.

Månedlige udgifter i alt

Tæl alle de månedlige beløb sammen, og sammenlign dine samlede udgifter med dine indtægter. Hvis du bruger mere, end du tjener, er du nødt til at foretage nogle ændringer. Hvis du tjener mere, end du bruger, er du kommet godt fra start.

Skær ned på udgifterne

Hvis du bruger mere, end du tjener, bør dine diskretionære udgifter være de første og letteste at skære ned på. Pak en frokost i stedet for at spise ude. Stream en film derhjemme i stedet for at gå i biografen. Drop et af dine abonnementer.

Faste omkostninger er sværere at skære ned, men du kan spare hundredvis af penge ved at gøre det. Bed om en revurdering af din boligs værdi, hvis du mener, at ejendomsskatterne måske er for høje. Shop rundt efter lavere priser på dine forskellige forsikringspolicer. Oplagre ikke-forgængelige varer, når de er på udsalg i købmandsbutikken, og vælge letfordærvelige varer efter, hvad der tilbydes med en særlig rabat i den pågældende uge.

Beslut dig for opsparingsprioriteter

Når din indkomst er højere end dine udgifter, skal du beslutte, hvilke mål der er vigtigst for dig. Dine opsparingsprioriteter bør falde i tre kategorier:

• Kort sigt: en ferie, en fond til bilreparationer
• Mellemlang sigt: et bryllup, en collegefond til dine børn
• Lang sigt: pensionering

Opdel din opsparing på forskellige konti, der er dedikeret til hvert mål.

Opret en opsparingsplan

Nu skal du finde ud af, hvor meget du skal lægge til side til disse mål hver måned. En god tommelfingerregel er at spare 15 % af din indkomst op til pensionering, så hvis du har vedtaget et 50-30-20-budget, har du 5 % af din indkomst til side til ekstra afdrag på gæld og dine kort- og mellemfristede opsparingsprioriteter.

Sæt faktiske beløb og tidsrammer (f.eks. 1.000 dollars og seks måneder til bilreparationsfonden), hold styr på dine fremskridt, og find ud af, om du skal droppe et mål eller nedskalere det. Måske kan du f.eks. tage en dejlig lang weekend på et smukt, nærliggende feriested i stedet for en 10-dages ferie i Frankrig.

Sammenligning af udgifter med dit budget

Hver måned skal du sammenligne dine faktiske indtægter og udgifter med de budgetterede beløb. Du vil se de områder, hvor du har underskud, og de områder, hvor du har mere end forventet. Vurder og juster, indtil du er i stand til konsekvent at overholde dit budget og arbejde støt hen imod dine mål.