Sekundær dentin er dentin, der dannes og aflejres som reaktion på en normal eller let unormal stimulus efter den fuldstændige dannelse af tanden.
Der er en betydelig variation i sammensætningen af primær og sekundær dentin. Dentintuberne, der udgør dentin, er generelt uregelmæssige i sekundært dentin, og aflejringer indeholder mindre calciumfosfor og kollagene matrix pr. volumenenhed end det primære dentin. Sekundær dentin er mindre mineraliseret og indeholder 6-10 % mere mineral end primær dentin.
Der er generelt to typer sekundær dentin, der produceres som følge af forskellige stimuli. De to typer sekundær dentin er fysiologisk sekundær dentin og reparativ sekundær dentin.
Fysiologisk sekundær dentin
Denne type dentin er et regelmæssigt ensartet lag af dentin omkring pulpa-kammeret, der dannes i løbet af tandens levetid som følge af fysiologiske faktorer, der generelt menes at være alder og tandudbrud. Denne type sekundær dentin produceres langsommere end primær dentin.
Reparativ sekundær dentin
Reparativ sekundær dentin er den dentin, der dannes omkring pulpa kammeret som følge af irritation eller atrition, som er en form for tandslitage. Attrition er tand-til-tand-kontakt, som skyldes okklusal funktion som f.eks. bruxisme og kan forårsage tab af tandstruktur. Denne gradvise traumatiske proces stimulerer udviklingen af naturlige beskyttelsesforanstaltninger som f.eks. sekundær dentin.