Der er ingen tvivl om det: fagfolk, der er overbebyrdede og lider af søvnmangel, er mindre effektive og mere tilbøjelige til at begå fejl end dem, der arbejder kortere tid og tager fri mellem vagter for at hvile og genoplade. Det er derfor, at flypiloter, jernbaneingeniører og erhvervschauffører alle har et loft over det antal timer, de kan arbejde uden at holde fri.
Men når det drejer sig om kirurgers arbejdstid, er begrebet loft meget mere kontroversielt.
Hvor meget må kirurger arbejde?
Accreditation Council for Graduate Medical Education (ACGME) begrænsede fra 2003 arbejdstiden for læger til højst 80 timers arbejde om ugen, højst 24 sammenhængende arbejdstimer, en fridag om ugen og mindst 10 timers fri mellem vagterne.
Når en kirurg imidlertid har afsluttet sin uddannelse som speciallæge og er blevet praktiserende kliniker, gælder disse regler ikke længere. Med andre ord kan en overlæge arbejde lige så meget, som han/hun har lyst til. Hvor mange timer arbejder kirurger normalt? Almene kirurger arbejder normalt 50-60 timer om ugen.
Hvordan påvirker begrænsede timer kirurgers velbefindende og patientsikkerhed?
Forkæmpere for begrænsede timer hævder, at begrænsning af arbejdstiden for læger øger velbefindende og fremmer større arbejdsglæde. Men selv med de gældende lofter er der stadig en høj grad af udbrændthed og depression hos de praktiserende læger ifølge en artikel offentliggjort af American Medical Association.
“Da jeg blev uddannet i 1980’erne, var det et tegn på svaghed ikke at sige, at man elskede den hver anden nat, hvor man var på intern vagt, søvnmangel og ingen tid til at lave andet,” siger Dr. Julie Ann Freischlag. “Vi opretholdt billedet af at være hårde.”
Mens fortalere også hævder, at en begrænsning af kirurgens arbejdstid kan sikre patienterne en bedre kvalitet i behandlingen, er andre uenige og hævder, at en afbrydelse af kontinuiteten og for mange patientoverdragelser kan føre til medicinske fejl.
To undersøgelser, en udført af eksperter fra University of Pennsylvania og en anden ledet af forskere fra American College of Surgeons og Northwestern University, viste, at de arbejdstidsbegrænsninger, der blev vedtaget af ACGME, ikke havde nogen effekt på patienternes risiko for død eller genindlæggelse, ifølge en artikel offentliggjort i Los Angeles Times. Og selv om mindre arbejdstid teoretisk set skulle betyde mere tid til at studere til eksamenerne, viste undersøgelser ingen signifikant forskel mellem antallet af beståede eksamener før og efter ACGME’s nye regler.
Hvad er svaret?
Det er et komplekst spørgsmål, som bør undersøges fra mange vinkler, når man beslutter at begrænse kirurgers arbejdstid. Selv om færre arbejdstimer kan forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv, betyder mindre tid på operationsstuen også mindre erfaring, hvilket også kan påvirke kvaliteten af behandlingen.
Og selv med et loft over arbejdstiden er der stadig problemer med udbrændthed og depression hos kirurger. Så i stedet for at håndhæve strenge regler om arbejdstider er det måske mere fornuftigt at skabe bedre processer til at kontrollere kirurgers mentale sundhed, bedre ressourcer til intervention og forebyggelse af udbrændthed og træthed samt fortsatte investeringer i værktøjer og teknologi, der hjælper kirurger med at arbejde mere effektivt.
Hvis kirurger bedre selv kan identificere, hvornår de har brug for at tage tid væk fra operationsstuen, og de støttes af en kultur med forståelse, er timeloft måske slet ikke nødvendigt.
