Mange af os har en meget reduktionistisk opfattelse af libido: den er begrænset til den seksuelle fortolkning. Men Sigmund Freud, psykoanalysens fader, behandlede dette begreb meget anderledes. Han talte om libido i meget bredere vendinger end det, vi kender i dag.
Freud definerede libido som den energi, der kommer fra drifter eller instinkter, som styrer vores adfærd. Når det er sagt, skelnede han mellem to typer drifter: livsdriften og dødsdriften.
Livsdriften henviser til impulser, der har med affekter eller følelser at gøre. Dem, der indbyder os til at forelske os og reproducere og forbinde os med andre mennesker. Freud sagde, at dette kunne forbindes med det, han definerede som “id” eller “ego”. To begreber, som vi vil forklare senere.
På den anden side har vi dødsdriften. Den står i modsætning til livet og medfører en vis slitage. Her finder vi gentagelser, der indbyder os til at snuble over den samme sten. For eksempel når vi forelsker os i den samme type mennesker, som ender med at såre os.
De to typer drifter, som Freud opstillede, er kendt som “livsdriften” eller “Eros” og “dødsdriften” eller “Thanatos.”
Libido og nydelse
Og selv om vi umiddelbart forbinder libido og seksuel nydelse, går nydelse for Freud videre. Føler vi for eksempel ikke nydelse, når vi drikker vand efter at have været tørstige? Føler vi ikke nydelse, når vi smager en lækker dessert? Og når vi varmer os i varmen fra et bål om vinteren?
For Freud bekræftede dette hans idé om, at libido er til stede i det, han definerede som id, ego og superego. Id’et er der, hvor nydelsesprincippet findes, det, vi betragter som umiddelbar nydelse. Det er den del af vores psykologi, der ubevidst leder os i retning af nydelse. For eksempel: Jeg er tørstig: Jeg finder en kold øl.
Det er derimod egoet, der begrænser libidoens energi. Det er ansvarligt for at få nydelse, samtidig med at det tager hensyn til virkeligheden. På dette punkt kommer vores omgivelser ind i billedet, samt samfundets regler. Hvis vi fortsætter med det tidligere eksempel, kan det være, at jeg har lyst til en øl, men måske vælger jeg en drink uden alkohol, fordi jeg skal køre bil.
Sluttelig ligner overjeget egoet, men lægger stor vægt på moralen. Det har internaliseret samfundets normer og værdier. Reglerne lærer vi gennem kontakt og interaktion med andre.
For at vende tilbage til vores eksempel kan det være, at jeg føler mig skyldig i at drikke en øl, fordi det at drikke alkohol uden for en social kontekst er misbilliget af samfundet. Jeg føler mig skyldig på grund af det internaliserede syn.
Sigmund Freud opstillede en bestemt struktur af sindet for at forklare grundlæggende menneskelige funktioner. Denne struktur består af tre elementer: id’et, egoet og superegoet.
Trin i den psykoseksuelle udvikling
For Freud er libido også til stede i de forskellige stadier af den menneskelige udvikling. Den er dog forskellig i de enkelte stadier. Det vil sige, at libido kommer til udtryk på forskellige måder, alt efter hvor et menneske befinder sig i sin udvikling.
- Oral fase: Nydelsen opnås gennem munden
- Anal fase: Sphincter og afføring kontrolleres, aktivitet knyttet til nydelse og seksualitet
- Falsk fase: Latencifase: nydelse opnås ved vandladning, takket være den behagelige fornemmelse det giver
- Latencifase: beskedenhed og skam optræder, relateret til seksualitet
- Genital fase: ankomsten af puberteten og seksuel modenhed
Men ifølge Freud, stagnerer libido nogle gange. Det vil sige, at den ikke følger med den naturlige strøm. Det sker, når der er en form for fiksering, som forhindrer fremskridt.
Hvis vi f.eks. klamrer os til den nydelse, vi får fra munden i den orale fase, vil det være svært at lade den bag os og fordybe os helt i den næste fase.
“Den transformation af objekt-libido til narcissistisk libido, som således finder sted, indebærer naturligvis en opgivelse af seksuelle mål, en afseksualisering – en slags sublimering.”
-Sigmund Freud-
Som vi har set, tænkte psykoanalysens fader ikke på libido som vi gør i dag. For ham var det ikke bare et ønske om at få seksuel nydelse. Men denne nydelse var implicit i andre områder af vores liv og udviklede sig også i takt med, at vi gennemgår stadierne i vores psykoseksuelle udvikling.