Hvad er problemet, og hvad ved man om det indtil videre?
Læger giver almindeligvis blodfortyndende midler (antikoagulantia) til patienter, der er i risiko for dannelse af blodpropper, som kan skyldes mange medicinske tilstande. Warfarin, en pille, der tages gennem munden, anvendes almindeligvis på grund af sin antikoagulerende virkning. Warfarin er både effektivt og praktisk at tage, men det kræver et par dage at opnå tilstrækkelig antikoagulation efter den første dosis, og dets virkning på blodpropper varer i 3 til 5 dage, efter at patienterne er holdt op med at tage det. Når en patient, der tager warfarin, skal gennemgå en operation, skal lægerne stoppe warfarinbehandlingen ca. 5 dage før indgrebet, fordi antikoagulation kan forårsage overdreven blødning, især når der skæres i væv. På den anden side, når patienten ikke er beskyttet af antikoagulation, øges risikoen for en farlig blodprop. Lægerne håndterer ofte dette dilemma ved at stoppe warfarinbehandlingen flere dage før operationen og erstatte den med et lægemiddel fra en klasse af antikoagulanter, der er kendt som lavmolekylær heparin. Et medlem af denne klasse er enoxaparin, et lægemiddel, der skal gives ved injektion, enten en eller to gange dagligt. Enoxaparinbehandlingen skal også stoppes kort tid før operationen, men da virkningen ikke varer lige så længe som for warfarin, kan den stoppes kortere tid før operationen. Almindelig praksis er at give den sidste dosis enoxaparin to gange dagligt aftenen før operationen. Når operationen er afsluttet, genoptages enoxaparinbehandlingen, indtil warfarinbehandlingen genoptages på passende vis. Brug af enoxaparin på denne måde er kendt som “bridging”-behandling.
Hvorfor foretog forskerne denne særlige undersøgelse?
For at finde ud af, om den antikoagulerende virkning af enoxaparin forsvinder, når den sidste dosis gives aftenen før operationen (mere end 12 timer før operationen), og om det er sikkert at udføre operationen på dette tidspunkt.
Hvem blev undersøgt?
94 på hinanden følgende patienter, som fik enoxaparinbehandling som overgangsbehandling.
Hvordan blev undersøgelsen udført?
Forskerne stoppede med at give warfarin 4 eller 5 dage før operationen og erstattede det med to gange daglige injektioner af enoxaparin 3 dage før det kirurgiske indgreb. Den sidste injektion af enoxaparin blev givet om aftenen og mindst 12 timer før operationen. Der blev foretaget blodprøver på alle patienterne lige før de skulle opereres for at se, hvor meget antikoagulans der stadig var i blodbanen.
Hvad fandt forskerne?
Blodprøver blev taget i gennemsnit 14 timer efter, at den sidste dosis enoxaparin var givet, og operationen blev foretaget i gennemsnit 97 minutter efter, at blodprøverne var taget. Der blev fundet i det mindste en vis antikoagulerende aktivitet i blodet hos 99 % af patienterne. Af disse patienter havde 68 % nok resterende enoxaparin-effekt til at blive betragtet som fuldt antikoaguleret, og 16 % havde endnu højere niveauer.
Hvad var begrænsningerne ved undersøgelsen?
Der blev kun afprøvet 1 type lavmolekylær heparin. Andre typer kunne have givet andre resultater.
Hvad er konsekvenserne af undersøgelsen?
Den sidste dosis enoxaparin før operation bør gives mere end 12 timer og muligvis helt op til 24 timer før operation.