Et internationalt forskerhold har sekventeret genomet fra et 37.000 år gammelt mandligt skelet fundet i Kostenki i Rusland.
Undersøgelsen, som for nylig blev offentliggjort i Science, kaster et helt nyt lys over, hvem vi er som europæere.
“Ud fra et genetisk synspunkt er han europæer,” siger professor Eske Willerslev, direktør for Center for GeoGenetik ved Københavns Universitet, der har været med i den nye undersøgelse, og tilføjer:
“Faktisk er han tættere på danskere, svenskere, finner og russere end på franskmænd, spaniere og tyskere”.
Splittet skete inden for en 8.000 år lang afstand
De nye resultater afslører, at manden er den ældste, vi hidtil har kendt til, der genetisk set repræsenterer en separat linje fra forfædrene til nutidens asiater. Det er afgørende, når det gælder datering af en af de vigtigste begivenheder i historien.
“Vi kan nu datere adskillelsestidspunktet mellem asiater og europæere,” siger professor Rasmus Nielsen fra Københavns Universitet og University of California, Berkeley, der også har været med i undersøgelsen.
Han påpeger, at Kostenki-genomet sætter en linje for 37.000 år siden. Her må linjerne have delt sig, mens det 45.000 år gamle genom fra det nyligt opdagede Ust’ Ishim i Sibirien sætter grænsen i den anden retning.
Det giver svar på et af de største spørgsmål i menneskehedens historie; forskerne ved nu, at det er inden for 8000 år, at europæere og asiater gik hver til sit.
Metapopulation: Sex på tværs af populationer
Herfor var indtrykket, at vores forfædre levede i separate populationer og fik børn inden for gruppen, i stedet tegner Willerslev nu et helt andet billede bestående af én stor metapopulation.
En metapopulation består af flere populationer, der parrer sig med hinanden.
Metapopulationen er forbundet gennem naboens naboer, som består af mennesker, der generelt ligner hinanden meget, men som også har deres egne unikke træk.
“Det var et stort, komplekst netværk og ikke separate grene, der levede isoleret,” siger Willerslev.
Han mener, at europæerne må have været én enorm metapopulation, der strakte sig over Europa, Mellemøsten og Centralasien.
Det er muligt at følge det genetiske spor; hele vejen fra Kostenki-genomet, til jægersamlere i Sibirien for 25.000 år siden og bønder for 7-8000 år siden i Spanien, Luxembourg og Sverige, op til nutidens europæere.
Mixede meninger
En undersøgelse, der blev offentliggjort i september, og som blev ledet af to professorer, Johannes Krause fra Eberhard Karls Universität Tübingen i Tyskland og David Reich fra Harvard University i USA, konkluderede, at nutidens europæere nedstammer fra mindst tre forskellige grupper.
David Reich anerkender vigtigheden af den nye undersøgelse, men er ikke overbevist om, at den ændrer historien særlig meget.
“Det er vidunderligt at have Kostenki-genomet, og det er også vigtigt og interessant at finde en vis grad af kontinuitet fra den befolkning, som Kostenki repræsenterede, til nutidens europæere,” siger Reich og tilføjer:
“På baggrund af en statistisk test eller to er det en ret vidtrækkende konklusion om, hvordan vores historie er forløbet. Men det er spændende – hvis det er sandt”.
Se et interview med Eske Willerslev. Video:
Ekstra vigtigt, hvis det er sandt
Og selv om Willerslev og Nielsen indrømmer, at der kan foretages yderligere tests, er de ret overbeviste om, at deres idé er vandtæt.
Den svenske forsker Pontus Skoglund fra Harvard University, som ikke var involveret i hverken Willerslevs nye undersøgelse eller Reichs undersøgelse, der blev offentliggjort i september, finder den også ret overbevisende.
“Det bliver interessant at se flere tests udført, og som et felt har vi brug for tid til at fordøje disse konklusioner. Men indtil videre ser det ud til, at det meget vel kan være sandt, og i så fald er det et ekstremt vigtigt resultat,” siger Skoglund.
Det viser sig, at skandinaverne er tættere beslægtet med Kostenki-mennesket end nogen anden nulevende befolkningsgruppe. Det betyder, at skandinaverne er de tidligste europæere.
Men genomet viser også, at mange europæiske træk, herunder træk fra Mellemøsten, allerede var til stede hos de første europæere.
Så ud fra et genetisk synspunkt giver det ingen mening at kategorisere skandinaverne som et separat folk. “Dengang respekterede man ikke vores dydige, velordnede forestillinger om at tilhøre bestemte grupper”, kommenterer professor i evolutionære studier, Peter C. Kjærgaard fra Aarhus Universitet.
Translated by: Hugh Matthews
Videnskabelige links
- Genomisk struktur hos europæere, der går mindst 36.200 år tilbage, Science DOI: 10.1126/science.aaa0114