Grunde til skilsmisse
Skiltning er et mangefacetteret spørgsmål, der opstår over tid. Når man undersøger årsagerne til, at folk bliver skilt, er der tre vigtige faktorer, der skal tages i betragtning – køn, socioøkonomisk status og livsforløbsvariabler. Variationer i disse faktorer fører til forskellige interne og eksterne problemer, som fører til forskellige årsager til en skilsmisse.
Skiltning er et kønsbestemt problem på flere måder. For eksempel udvikler de fleste ægtepar over tid adfærdsmønstre, som bliver til en såkaldt “arbejdsdeling” i forholdet. Inden for denne arbejdsdeling har stereotype kønsroller udviklet sig over tid . Det mest indlysende eksempel er, at mændene går på arbejde for at forsørge familien, mens konerne tager sig af hjemmet og børnene. Selv om disse stereotyper er forsvundet med tiden, er de årsagen til, at mænds og kvinders beretninger om skilsmisse er så forskellige. Kvinder er typisk mere opmærksomme på forholdets sundhed, mens mænd er mindre tilbøjelige til at ønske at tale om forholdet. Hvilket kan forklare, hvorfor hustruer er mere tilbøjelige til at søge om skilsmisse.
Socioøkonomisk status er en anden vigtig variabel at tage hensyn til, når man undersøger årsagerne til skilsmisse. Årsagerne til, at økonomisk begunstigede og økonomisk dårligt stillede personer indgiver skilsmisseansøgning, er forståeligt nok forskellige, og det er ikke så overraskende, at uddannelse og indkomstniveau er positivt relateret til ægteskabelig succes. De højtuddannede er bedre rustet til at kommunikere gennem deres problemer og er mindre tilbøjelige til at opleve økonomisk ustabilitet. Følgelig er økonomisk begunstigede par mere tilbøjelige til at gå fra hinanden på grund af utroskab, inkompatibilitet eller ændringer i interesser. På den anden side er de mindre velhavende par tvunget til at bære byrden af økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer, hvilket er deres primære årsager til skilsmisse.
Differencer i livsforløbsvariabler er den sidste faktor, der fører til skilsmisse. Livsforløbsvariabler er begivenheder, der sker på et bestemt eller længerevarende tidspunkt i ens liv. De mest relevante livsforløbsvariabler i forbindelse med skilsmisse er alder ved ægteskab og tilstedeværelsen af børn. De, der gifter sig i en ung alder, er mere modtagelige for skilsmisse af to grunde. De er måske ikke lige så psykologisk modne som deres ældre modstykker, hvilket betyder, at de er mere tilbøjelige til at ændre sig og vokse fra hinanden med tiden. Den anden grund er, at den ægteskabelige lykke falder på lang sigt, så yngre par har et større tidsvindue til at opleve dette.
Tabellen ovenfor viser svarresultaterne fra undersøgelsen People’s Reasons for Divorcing: Gender, Social Class the Life Course, and Adjustment , udført af Paul Amato og Denise Previti i 2003. De hyppigst oplyste årsager til ægteskabets opløsning er utroskab, uforenelighed, stofmisbrug og at man vokser fra hinanden. Det fremgår også af tabellen, at kvinder er mere tilbøjelige til at angive utroskab, stofmisbrug og fysisk misbrug som årsager til skilsmisse. På den anden side er det mere sandsynligt, at mænd angiver dårlig kommunikation, uforenelighed og manglende kendskab til årsagen. Desuden tegnede kvinderne sig for 157 svar, mens mændene kun tegnede sig for 87 svar. Alle disse resultater støtter den opfattelse, at kvinder er mere opmærksomme på forholdets sundhed og giver mere detaljeret feedback om årsagen til skilsmissen. Det er også interessant at se, at der er flere dokumenterede svar (244) end der er sager (208), hvilket tyder på, at der typisk er flere grunde til, at et par går fra hinanden. Det giver mening, fordi par vil opleve forholdsproblemer over tid, og det er dyrkningen af disse problemer, der i sidste ende fører til skilsmisse.
Dette var en subjektiv undersøgelse af 208 personers åbne svar på, hvorfor deres ægteskab endte med skilsmisse. De data, der blev anvendt i undersøgelsen, var baseret på en 17-årig longitudinel af Marital Instability Over the Life Course. Målet med deres undersøgelse var at fastslå, hvordan rollerne for køn, socioøkonomisk status og livsforløbsvariabler i sidste ende forårsagede respondenternes skilsmisse, og hvordan årsagen/årsagerne påvirkede deres tilpasningsproces efter skilsmissen.
I deres undersøgelse fandt de, at “tidligere ægtefæller, der tilskrev sig selv eller eksterne faktorer skylden, havde den dårligste tilpasning, mens tidligere ægtefæller, der tilskrev forholdet skylden, havde den bedste tilpasning (Amato & Previti, 2003, s. 18).” Desuden var ægtefællers tilknytning direkte relateret til tilpasningen efter skilsmissen, og at ofre for udenomsægteskabelige forhold havde den stærkeste tilknytning til deres tidligere ægtefæller. Endelig er det værd at bemærke, at flertallet af både mænd og kvinder tilskriver deres tidligere ægtefæller skylden i stedet for sig selv, hvilket udelukker chancerne for, at parret kunne redde ægteskabet.
Skilteterapi
Skiltning er en vanskelig, livsændrende oplevelse, der er mentalt, følelsesmæssigt og økonomisk pinefuld for begge parter. På mange måder er skilsmisse en helbredelsesproces, som ingen bør være nødt til at gennemleve alene. En person, der gennemgår en skilsmisse, kan opleve følelser af skyld, frygt, angst, depression og sorg. For dem, der tidligere har kæmpet med psykiske problemer, især angst og depression, kan skilsmisseprocessen forværre disse problemer, da de måske ser skilsmissen som en personlig fiasko. Ved at arbejde med en terapeut får skilsmissepatienterne den styrke og de nødvendige færdigheder til at klare skilsmissens storm ved at give dem en mulighed for at få et rationelt og objektivt perspektiv. Formålet med skilsmisseterapi er at hjælpe folk på deres rejse til selvopdagelse. Det vil hjælpe dem til at se de muligheder for personlig vækst og udvikling, som denne nye livsovergang giver dem.
Individuel skilsmisseterapi
Skifteterapi søges oftest på individuel basis. Terapi er enormt gavnlig på alle stadier i skilsmisseprocessen. At søge hjælp før eller under skilsmisseprocessen er ofte den mest effektive måde at hjælpe den enkelte med den forestående livsovergang på. Det vil hjælpe dem med at udvikle konstruktive metoder til at håndtere stress og negative selvopfattelsesproblemer, der ofte opstår i forbindelse med skilsmissen. Ved proaktivt at opsøge hjælp lægger den enkelte person fundamentet til at bygge sit nye liv.
Hvis det ikke er en mulighed at modtage terapi før eller under skilsmisseprocessen, anbefales det kraftigt, at man søger professionel hjælp, efter at skilsmissen er blevet afsluttet. Mens mange mennesker vælger at “gå det alene”, vil den professionelle hjælp fra en terapeut hjælpe dem til at se de forandringer i dem selv, som de måske ikke har bemærket. En udfordrende livsovergang som en skilsmisse har næsten altid utilsigtede psykologiske konsekvenser, som ofte går ubemærket hen, når man undersøger sig selv introspektivt. Med andre ord, hvis en person uden tidligere psykiske problemer gennemgår en skilsmisse, kan vedkommende udvikle symptomer på depression eller angst. Hvis det er noget, de aldrig har oplevet, vil det være svært at genkende, og det kan påvirke deres daglige liv.
Tover alt giver individuel terapi den enkelte en mulighed for at lufte sin historie. Dette tjener som en mental og følelsesmæssig frigørelse, der bringer nye konstruktive perspektiver frem i lyset, som ellers ville være gået uopdaget hen. At tale om skilsmissen med en terapeut i fortrolige omgivelser giver folk mulighed for at opnå ro i sindet, fordi de frit kan tale om det spørgsmål, der virkelig generer dem, uden frygt for at blive dømt. Når de problemer, der er mest relevante for den person, der modtager terapi, er blevet identificeret, kan terapeuten hjælpe dem med at udvikle målrettede metoder til at overvinde dem.
Det er vigtigt at huske på, at det på ingen måde er et tegn på svaghed at søge professionel hjælp. Faktisk er det lige det modsatte. Stigmatiseringen af at søge psykologisk hjælp har forhindret folk i at få den hjælp, de har brug for, når de har mest brug for det. Målet med terapi er at hjælpe folk med at vokse og blive den bedste person, de kan være.
Skilteterapi i grupper
Skilteterapi i grupper er den næstmest populære form for terapi. Et af de mest gavnlige aspekter ved gruppeterapi er, at alle medlemmerne deler et fælles problem – skilsmisse. Medlemmerne af skilsmisseterapigrupper knytter bånd til hinanden ved at dele deres erfaringer, finde fælles træk mellem dem og vurdere deres forskelle. Den fælles identitet og de fælles problemer, som medlemmerne deler, fremmer følelsesmæssig og psykologisk vækst, fordi det viser gruppemedlemmerne, at de ikke er alene. Selv om det ikke altid er let at bekendtgøre personlige problemer i en gruppe, giver det at høre andre mennesker tale om en lignende oplevelse dem trøst og mod til at stå frem.
Gruppeterapi giver også medlemmerne mulighed for at blive hørt. Det er terapeutisk at have mulighed for frit at tale om de problemer, der generer dem i en gruppesammenhæng, fordi det giver dem mulighed for at dekomprimere og finde trøst i støtten fra de andre medlemmer af gruppen. Ved at tale med gruppen får medlemmerne den styrke, de har brug for til at overvinde deres problemer, og gruppens kollektive støtte i deres rejse. Et af de mest givende aspekter ved at tale til gruppen er at give andre mod til at gøre det samme. Ved at give andre modet til at tale, hjælper man den pågældende person på deres personlige rejse, fordi de aktivt identificerer og tager fat på deres problemer.
Det er gavnligt at vurdere forskellene mellem medlemmernes beretninger, fordi det giver gruppemedlemmerne en følelse af perspektiv. Mens de problemer, som en person forsøger at overvinde, kan være vanskelige, kan et andet medlem have en mere vanskelig vej. Ved at indse dette bliver problemet for det første individ løsbart, og det giver dem en forståelse for deres medmedlemmers kamp. Når medlemmerne har fastslået, at problemerne i gruppen er relative, kan det blive lettere at identificere problemerne i sig selv. Det første skridt til at løse ethvert problem er at identificere, at der er et problem, så det er et stort skridt fremad at opnå evnen til at identificere disse problemer.
Tidligere ressourcer
1.) “National Marriage & Divorce Rates 2000-16.” https://www.cdc.gov , Center for Disease
Control , 20 jan. 2017, https://www.cdc.gov/nchs/data/dvs/national_marriage_divorce_rates_00-16.pdf.
2.) Neuman, Fredric. “Ændring af kønsrollerne i ægteskabet”. Psychology Today , Sussex Publishers, 4 jan. 2013,
www.psychologytoday.com/blog/fighting-fear/201301/changing-gender-roles-in-marriage.
3). Kitson, Gay C., og William M. Holmes. Portræt af skilsmisse: Adjustment to Marital
Breakdown . 3 ed., vol. 99, Guilford Press, 1992.
4.) Amato, Paul R., og Denise Previti. “People’s Reasons for Divorcing: Gender, Social Class, the Life Course, and Adjustment.” Journal of Family Issues , vol. 24, no. 5, 2003, pp. 602-626., doi:10.1177/0192513×03024005002.
5.) “Skilsmisse / skilsmissetilpasning.” https://www.goodtherapy.org , God terapi , 7. juni 2017, www.goodtherapy.org/learn-about-therapy/issues/divorce.