Alfried Krupp, søn af Gustav Krupp, blev født i Essen, Tyskland, den 13. august 1907. Efter at have studeret ingeniørvidenskab i München og Berlin blev han ansat i sin fars firma, Friedrich Krupp AG, som ved Første Verdenskrig var Tysklands største våbenfirma.
Krupp og hans far var i begyndelsen fjendtligt indstillet over for nazistpartiet. I 1930 blev de imidlertid overtalt af Hjalmar Schacht til at tro, at Adolf Hitler ville ødelægge fagforeningerne og den politiske venstrefløj i Tyskland. Schacht påpegede også, at en Hitler-regering ville øge udgifterne til oprustning betragteligt. I 1933 blev Krupp medlem af Schutzstaffel (SS).
Som følge af Versailles-traktatens betingelser var Krupp-familien blevet tvunget til at blive producenter af landbrugsmaskiner efter Første Verdenskrig. I 1933 begyndte Krupp-fabrikkerne imidlertid at producere kampvogne i det, der officielt var en del af landbrugstraktorordningen. De byggede også ubåde i Holland, og nye våben blev udviklet og afprøvet i Sverige.
Under Anden Verdenskrig sørgede Krupp for, at den tyske hær fik en kontinuerlig forsyning af sit firmas kampvogne, ammunition og våben. Han var også ansvarlig for at flytte fabrikker fra de besatte lande tilbage til Tyskland, hvor de blev genopbygget af Krupp-firmaet.
Krupp byggede også fabrikker i de tyskbesatte lande og brugte arbejdskraft fra over 100.000 fanger i koncentrationslejre. Dette omfattede en sikringsfabrik inde i Auschwitz. Fanger blev også flyttet til Schlesien for at bygge en haubitsfabrik. Det anslås, at omkring 70.000 af dem, der arbejdede for Krupp, døde som følge af de metoder, der blev anvendt af lejrenes vagter.
I 1943 udnævnte Adolf Hitler Krupp til minister for krigsøkonomi. Senere samme år gav SS ham tilladelse til at ansætte 45.000 russiske civile som tvangsarbejdere i sine stålfabrikker samt 120.000 krigsfanger i sine kulminer.
Arresteret af den canadiske hær i 1945 blev Alfried Krupp stillet for retten som krigsforbryder i Nürnberg. Han blev anklaget for udplyndring af besatte områder og for at være ansvarlig for den barbariske behandling af krigsfanger og fanger i koncentrationslejre. Dokumenter viste, at Krupp tog initiativ til anmodningen om slavearbejde og underskrev detaljerede kontrakter med SS, der gav dem ansvaret for at straffe arbejderne.
Krupp blev i sidste ende fundet skyldig i at være en alvorlig krigsforbryder og idømt 12 års fængsel og fik konfiskeret al sin formue og ejendom. Sammen med ham blev ni medlemmer af Friedrich Krupp AG’s bestyrelse dømt og fængslet. Gustav Krupp, den tidligere leder af virksomheden, blev dog anset for at være for gammel til at blive stillet for retten og blev løsladt.
I 1950 var USA involveret i kampen mod den kolde krig. I juni samme år invaderede nordkoreanske tropper Sydkorea. Man mente, at der var brug for tysk stål til oprustning til Korea-krigen, og i oktober ophævede John J. McCloy, højkommissær i det amerikansk besatte Tyskland, begrænsningen på 11 mio. tons på den tyske stålproduktion. McCloy begyndte også at benåde tyske industrifolk, som var blevet dømt i Nürnberg. Det gjaldt bl.a. Fritz Ter Meer, den øverste leder af I.G. Farben, det firma, der producerede Zyklon B-giften til gaskamrene. Han var også Hitlers kommissær for oprustning og krigsproduktion for den kemiske industri under krigen.
McCloy var også bekymret over den stigende magt hos det venstreorienterede, oprustningsfjendtlige socialdemokratiske parti SDP (Social Democratic Party). Den konservative regering under ledelse af Konrad Adenauer var i nedgang i popularitet, og en meningsmåling i 1950 viste, at den kun havde 24% af stemmerne, mens støtten til SDP var steget til 40%. Den 5. december 1950 skrev Adenauer et brev til McCloy og opfordrede indtrængende til benådning af Krupp. Hermann Abs, en af Hitlers personlige bankfolk, som overraskende nok aldrig blev dømt som krigsforbryder i Nürnberg, begyndte også at føre kampagne for løsladelse af tyske industrifolk i fængsel.
I januar 1951 meddelte John J. McCloy, at Alfried Krupp og otte medlemmer af hans bestyrelse, som var blevet dømt sammen med ham, ville blive løsladt. Hans ejendom, der var vurderet til omkring 45 millioner, og hans mange virksomheder blev også givet tilbage til ham.
Andre, som McCloy besluttede at løslade, var bl.a. Friedrich Flick, en af de vigtigste økonomiske støtter af Adolf Hitler og det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP). Under Anden Verdenskrig blev Flick ekstremt velhavende ved at bruge 48.000 slavearbejdere fra SS-koncentrationslejre i sine forskellige industrivirksomheder. Det anslås, at 80 % af disse arbejdere døde som følge af den måde, de blev behandlet på under krigen. Han fik sin ejendom tilbage, og ligesom Krupp blev han en af de rigeste mænd i Tyskland.
McCloy’s beslutning var meget kontroversiel. Eleanor Roosevelt skrev til McCloy for at spørge: “Hvorfor løslader vi så mange nazister? Washington Post offentliggjorde en Herb Block-tegning, der forestiller en smilende McCloy, der åbner Krupps celledør, mens man i baggrunden ser Joseph Stalin tage et fotografi af begivenheden. Telford Taylor, der deltog i retsforfølgningen af de nazistiske krigsforbrydere, skrev: “Bevidst eller ubevidst har hr. McCloy tildelt et slag mod de folkeretlige principper og begreber om medmenneskelighed, som vi kæmpede for i krigen.”
Rygter begyndte at cirkulere om, at McCloy var blevet bestukket af Krupps amerikanske advokat, Earl J. Carroll. Ifølge et blad: “Betingelserne for Carrolls ansættelse var enkle. Han skulle få Krupp ud af fængslet og få hans ejendom tilbageført. Honoraret skulle være 5 procent af alt, hvad han kunne få tilbage. Carroll fik Krupp ud og hans formue tilbage og modtog for sit femårige job et honorar på, groft sagt, 25 millioner dollars.”
McCloy afviste disse påstande og fortalte journalisten, William Manchester: “Der er ikke et eneste ord af sandhed i beskyldningen om, at Krupps frigivelse var inspireret af udbruddet af Koreakrigen. Ingen advokat fortalte mig, hvad jeg skulle gøre, og det var ikke politisk. Det var et spørgsmål om min samvittighed.”
I løbet af få år efter hans løsladelse var Krupps virksomhed den 12. største virksomhed i verden. Alfried Krupp døde i Essen, Vesttyskland, den 30. juli 1967.