For at påvise HIV-antistoffer anvendte forskerne ELISA (enzyme-linked immunosorbent assay). Selv om forfatterne påpeger, at menneskeligt spyt er kendt for at hæmme HIV-infektivitet in vitro, er der mangel på oplysninger om oral sekretion af HIV-overførsel, fordi satsen for en sådan overførsel er så lav.
For salivprøverne i undersøgelsesgruppen var ELISA-resultaterne 99 % følsomme og 100 % specifikke for HIV-antistoffer – der var 1 falsk positiv – mens de for serumprøverne var 100 % for begge foranstaltninger. Patienternes gennemsnitsalder (SD) for undersøgelses- og kontrolgruppen var henholdsvis 34,14 (11,51) og 31,02 (7,15) år.
En uafhængig t-test, der blev udført på alle spyt- og serumprøverne, viste, at resultaterne var meget signifikante (P < .05).
De mest almindelige måder at erhverve hiv på i undersøgelsesgruppen var ubeskyttet sex (70 %), efterfulgt af blodtransfusion (18 %), vertikal overførsel (9 %) og intravenøs brug af stoffer (3 %). Otte-fire procent af kvinderne i undersøgelsen fik hiv fra deres mænd.
“Spyt kan bruges som alternativ til blod til påvisning af hiv-antistoffer, da spytindsamling er smertefri, ikke-invasiv, billig, enkel og hurtig,” konkluderede forfatterne. “Testning af spytantistoffer kan give bedre adgang til epidemiske udbrud, børn, store befolkningsgrupper og risikogrupper, der er svære at nå, og kan således spille en vigtig rolle i overvågningen og kontrollen af meget smitsomme sygdomme.”
For fremtidige fremskridt med hensyn til indarbejdelse af spyt som en alternativ testmetode for HIV-antistoffer bemærker forfatterne betydningen af fremtidige undersøgelser på området. Et vigtigt undersøgelsesområde er det spytleukocytproteaseinhibitorenzym, der findes i spyt, fordi det forhindrer hiv i at kunne replikere.
Der skal også udvikles mere specialiserede, nøjagtige ELISA-tests på grund af den lave virusbelastning i menneskelig spyt og for at undgå fremtidige unøjagtige testresultater.