For omkring 1.100 år siden gemte nogen en lille formue af rene guldmønter i en lerkrukke og sømmede krukken fast til et hul i jorden, sandsynligvis i håb om at kunne finde den en dag.
Hvem det end var, så fik de aldrig skatten tilbage. Skatten – en kraftig bunke på 425 guldmønter – forblev begravet, indtil en gruppe unge, der meldte sig frivilligt forud for deres obligatoriske militærtjeneste i Israel, gravede den op den 18. august, ifølge Israel Antiquities Authority (IAA), som organiserede udgravningen.
“Jeg gravede i jorden, og da jeg gravede jorden op, så jeg noget, der lignede meget tynde blade,” sagde Oz Cohen, en af de unge, i en erklæring fra IAA. “Da jeg kiggede igen, så jeg, at det var guldmønter. Det var virkelig spændende at finde en så speciel og gammel skat.”
Relateret: Det hellige land: 7 fantastiske arkæologiske fund
De fleste af de 24 karat guldmønter stammer fra abbasidperioden, også kendt som den islamiske guldalder. Det abbasidiske kalifat (750-1258 e.Kr.) regerede fra det nuværende Irak, hvor innovationer inden for kunst og arkitektur førte til, at byerne Baghdad og Samarra blev den muslimske verdens kulturelle hovedstæder, ifølge The Metropolitan Museum of Art i New York City. Da kalifatet var på sit højeste i 850 e.Kr., herskede det over dele af Nordafrika og store dele af Mellemøsten. Kalifatet faldt, da mongolerne plyndrede Baghdad i 1258.
“Det er yderst sjældent at finde guldmønter, i hvert fald i en så betydelig mængde,” sagde Liat Nadav-Ziv og Elie Haddad, som ledede IAA’s udgravning, i erklæringen. “Vi finder dem næsten aldrig i arkæologiske udgravninger, da guld altid har været ekstremt værdifuldt, smeltet om og genbrugt fra generation til generation.”
Mønterne er i “fremragende stand, som om de var begravet dagen før,” fordi de var lavet af rent guld, hvilket betyder, at de ikke oxiderer, når de udsættes for luft, tilføjede Nadav-Ziv og Haddad.
Den 1,8-lods. (845 gram) var “et betydeligt pengebeløb på den tid”, sagde Robert Kool, møntekspert ved IAA, i erklæringen. “For eksempel kunne en person med et sådant beløb købe et luksushus i et af de bedste kvarterer i Fustat, den enorme velhavende hovedstad i Egypten på den tid.” (I dag, baseret på den nuværende pris på guld pr. gram, ville denne guldkrukke være ca. 52.600 dollars værd.)
Horsten er en af de tidligst kendte guldkilder fra slutningen af det niende århundrede i det nuværende Israel, bemærkede Kool. Forrådet omfatter hele gulddinarer og ca. 270 små guldklip, “stykker af gulddinarer skåret til at tjene som ‘småpenge’, en almindelig praksis i islamiske lande efter 850’erne, da bronze- og kobbermønter ikke længere blev brugt.”
Et af guldklippene er en usædvanlig artefakt, som aldrig er fundet før i Israel. Dette særlige stykke er et fragment af en guld solidus, en næsten ren guldmønt, der forestiller den byzantinske kejser Theophilos (829-842 e.Kr.), og som blev præget i kejserrigets hovedstad Konstantinopel. Dens tilstedeværelse i den islamiske mønthugle er et bevis på monetære forbindelser, måske et tegn på handel, mellem de to rivaliserende imperier fra denne periode.
“Denne sjældne skat vil helt sikkert være et vigtigt bidrag til forskningen, da fund fra den abbasidiske periode i Israel er relativt få,” sagde Kool. “Forhåbentlig vil undersøgelsen af skatten fortælle os mere om en periode, som vi stadig ved meget lidt om.”
Redaktørens note: Denne historie er blevet opdateret for at rette en numerisk omregning. Guldskatten vejede 1,8 lbs. (845 gram).
Originalt offentliggjort på Live Science.