I sidste uge blev der afsat en del plads til den kravlende, kradsende krabbe, så måske er det ikke helt malplaceret at uddybe emnet “Krabbe i idiomer”. Flertallet i den foregående sætning er en overdrivelse, for jeg har kun ét idiom i sigte. Resten er ikke værd at nævne: ingen sikker betydning og ingen forklaring. Men min database er altædende og absorberer en masse affald. Bibliografer kan ikke vælge.
Området for dette indlæg er udtrykket at fange en krabbe. De, der er aktive roere eller har roet i fortiden, må have hørt den mere end én gang. For halvandet århundrede siden underholdt en livlig udveksling om oprindelsen af dette udtryk læserne af det uundværlige Notes and Queries. Særligt interessant var en lang artikel af Frank Chance, som startede diskussionen, og som jeg forsøger at promovere ved enhver lejlighed, for det er en skam, hvor få mennesker kender hans bidrag, og hvor sjældent de bliver omtalt, især i sammenligning med hans navnebror, baseballspilleren, præstationer.
I 1876-udgaven af Webster’s ordbog (den nyeste på det tidspunkt) forklares det, at “at fange en krabbe” betyder “at falde baglæns ved at misse et slag i roning”. Det er klart, at denne definition er utilstrækkelig (og endda delvis misvisende), for at fange en krabbe i roning henviser til resultatet af et fejlslagent slag, hvor åren er for længe under vandet (dvs. når den bliver klemt under vandet) eller rammer forbi vandet. (Den del, jeg har kursiveret, synes dog ifølge James Murray’s OED at være blevet tilføjet af uindviede; se nedenfor). Desuden ender roeren, der fanger en krabbe, ofte med, at åren sidder fast mod maven i hara-kiri (seppuku)-stillingen og falder bagover, mens han eller hun vifter med arme og ben. Denne detalje vil spille en vis rolle i den efterfølgende diskussion.
Hvis vi starter vores etymologiske søgning med en fastklemt årer, så lyder metaforen indlysende: indtrykket er, at en ondsindet krabbe har grebet fat i bladet og ikke vil slippe det. Men hvorfor netop en krabbe? Og hvor stammer idiomet fra? Det var Frank Chance, der bemærkede, at “en mand, når han således er faldet baglæns og ligger spredt på bunden af båden med ben og arme i vejret, har en vis lighed med en krabbe på ryggen, men brugen af verbet at fange viser, at dette ikke kan være oprindelsen til udtrykket” (han vender dog tilbage til billedet senere i sin publikation). Jeg spekulerer på, om han var den første til at sammenligne den liggende mand i en båd med en krabbe og den første til at citere den italienske sætning pigliare un granchio (a secco), dvs. “at fange en krabbe på tør grund”, billedligt talt “at begå en fejl”, og til at forbinde den med dens engelske analogi. Murray nævnte den italienske sætning, men gav ingen henvisninger til Chance (hvis meninger han respekterede), men han læste Notes and Queries ret regelmæssigt og må have været bekendt med diskussionen. Uanset hvorfra idiomet stammer, kom den figurative betydning efter den direkte betydning, som det altid sker i sådanne tilfælde. Set ud fra et italiensk synspunkt er det at fange en krabbe en dårlig ting, og det kan faktisk ikke anbefales at gribe en krabbe på tør grund (a secco) eller i vandet uden forholdsregler. F. Chance undrede sig over, under hvilke omstændigheder krabben kom ind. Måske fik han en ret indlysende ting til at se for kompliceret ud.
Krabber går sidelæns (“crabwise”!), så inspirationen til idiomet kan være kommet fra at forbinde krabber med uberegnelig adfærd; sådan var hypotesen i den italienske ordbog, hvis autoritet Chance stolede på. Men den samme ordbog påpegede, at det italienske udtryk henviser til en situation, hvor en finger bliver klemt hårdt, så der kommer blod ud. Frank Chance konkluderede: “De fleste mennesker, der har gået på sandet, når tidevandet er ude… har set krabber ligge rundt omkring, og det er uden tvivl sket for nogle af dem… at gribe uforsigtigt fat i en af disse krabber og få en finger klemt.” Det er ikke klart, om han mente, at den engelske sætning er et lån af den italienske, eller om begge sprog efter hans mening har opfundet den uafhængigt af hinanden, men han mente, at idiomet på engelsk på et tidspunkt havde haft en bredere betydning og først senere blev begrænset til roning.
Flere erfarne roere gav deres kommentarer til idiomet. I Cambridge, viste det sig, var der således tale om at fange vandet, når det burde være ryddet, mens man på Themsen, “helt sikkert omkring London”, forstod det modsatte: at fange en krabbe betød at ramme forbi vandet i slaget og falde baglæns hen over dækskibene, sandsynligvis med hælene i vejret. Andre korrespondenter bekræftede den sidstnævnte definition. Da de alle talte om ting, som de kendte meget godt, ser det ud til, at ideen om at misse et slag ikke stammede fra de uindviede.
Chance svarede ganske fornuftigt, at alle disse finurligheder hverken beviste eller modbeviste hans konklusion. Alligevel har hans etymologi en let synlig mangel: han udledte idiomet fra en situation, som ikke kan have været vigtig for ret mange mennesker. Man ville have forventet, at udtrykket catch a crab (fang en krabbe) var opstået blandt fiskere (som sikkert er blevet klemt af krabber mere end én gang). Fra dem ville det være blevet almindeligt kendt som professionelt slang, først og fremmest i et samfund, hvor fiskeri efter krabber var en vigtig beskæftigelse. Senere ville det have spredt sig til resten af befolkningen på samme måde som sportsmetaforer som f.eks. at satse på den forkerte hest, at det var for tæt på, at det var for tæt på, at det gik galt (for at blive i jargonen for hestevæddeløb) og snesevis af andre metaforer. Endnu senere ville det være blevet overtaget af roere, igen som slang og en spøgefuld udtalelse.
Det faktum, at den uheldige person “ligger på bunden af båden, med ben og arme i luften”, har sandsynligvis bidraget til idiomets overgang fra fiskere til roere, men detaljerne forbliver skjulte. For at gentage, hvad der er blevet sagt ovenfor, voksede den figurative betydning ud af den direkte: Pigliare un granchio betyder stadig næsten det, som det må have betydet til at begynde med, nemlig “at klemme sig i fingeren”. Selv om henvisningen til krabben er gået tabt, betyder det “at begå en fejl.”
Det er ret usandsynligt, at præcis det samme udtryk er blevet opfundet i England. Et udtryk som at tabe bolden, for at give et tilfældigt eksempel, kan opstå hvor som helst og når som helst blandt dem, der forsøger at fange bolden og fejler, fordi boldspil er universelt, og fordi boldspil er universelt. Men at blive klemt af en krabbe er for specifikt til at blive behandlet på samme måde. Jeg foreslår, at udtrykket har fundet vej til engelsk (de skriftlige optegnelser af idiomet “to catch a crab” (at fange en krabbe) er sene, ingen er ældre end den sidste fjerdedel af det 18. århundrede), har bevaret sin betydning “at begå en fejl” og er blevet taget til sig af roere af en eller anden grund: dels fordi den årer, der blev klemt, gav indtryk af at være blevet fanget af et væsen med stærke kløer, eller på grund af den kropsholdning, som personen havde, der endte med at ligge på bunden af båden som en krabbe, eller fordi krabber generelt har en dårlig omtale, hvilket fremgår af adjektivet crabbed, STD crabs og måske af navneordet crabapple. De andre sprog må have lånt udtrykket fra engelsk: fangen eine Krabbe på tysk, attraper un crabe på fransk, poimat’ kraba på russisk, og sandsynligvis andre steder. På baggrund af min rekonstruktion kan man spørge sig selv, hvorfor og hvor englænderne har hørt den italienske sætning, og hvad der har bidraget til dens popularitet. Et eller andet kapsejlads i Venedig?
Billeder: (1) IMG_1377b2S af [email protected], CC BY 2.0 via Flickr. (2) P5060343.JPG af Allen DeWitt, CC BY-SA 2.0 via Flickr (3) “Catching a Crab” af Anthony Volante, CC BY-SA 2.0 via Wikimedia Commons. Billede i fokus: Fishing, nets, crabbing by JamesDeMers, Public Domain via .