Alai

• Skrevet af Lilly Cao
• August 17, 2020

+ 22

Der har været anvendt mindst så tidligt som i den romerske oldtid, har mennesket erkendt værdien af det, der nu er kendt som landbrug med kontrolleret miljø, som gør det muligt for landmænd at dyrke planter året rundt i stedet for sæsonbestemt. Selv om drivhuse blev opfundet for flere hundrede år siden, er de fortsat den mest populære form for landbrug med kontrolleret miljø i dag, og innovationer inden for teknologi og design har forbedret både skønheden og effektiviteten af denne typologi. Nedenfor vil vi i detaljer udforske drivhusets historie og struktur samt flere eksempler på innovativt og eksperimenterende drivhusdesign.

I det første århundrede e.Kr. dokumenterede Plinius den Ældre, at kejser Tiberius var så glad for agurker, at hans gartnere fremstillede et kunstigt system, der gjorde det muligt for dem at dyrke grøntsagerne hele året. Dette system, der er forfader til det moderne drivhus, bestod af rammer eller agurkehuse, der var glaseret med oliebehandlet stof eller glimmer. Lignende opfindelser ville finde sted rundt om i verden – det første dokumenterede opvarmede drivhus blev opfundet i Korea i 1450’erne, hvor der blev anvendt et gulvvarmesystem som supplement til den isolerende drivhusstruktur. Der blev eksperimenteret med drivhusenes størrelse og udformning i Europa i det 17. århundrede, og drivhuset i Versailles er et fantastisk eksempel herpå. I 1800-tallet blev drivhuse gradvist et mere almindeligt fænomen og ikke kun et domæne for de rige – de spredte sig til universiteterne i takt med populariseringen af botanikken, og i 1851 blev den store udstilling afholdt i et stort drivhus, som i det væsentlige var et stort drivhus.

I sin mest generelle form er drivhuset en struktur lavet af et gennemsigtigt materiale som glas, plastik eller glasfiber. Rammen er oftest lavet af aluminium, stål eller træ og består af spær, sidestolper og søjler og undertiden pæler for at give yderligere støtte. Det gennemsigtige materiale tillader solstråling at passere gennem taget og væggene, hvilket skaber en varmere og mere konstant temperatur end det omgivende miljø.

Den naturlige effekt af den gennemsigtige struktur suppleres dog ofte af andet udstyr, der er beregnet til ventilation, opvarmning, køling og belysning, især i drivhuse af kommerciel eller industriel størrelse. Når udetemperaturen bliver for kold, f.eks. i klimaer med strenge vintre, kan kunstig opvarmning supplere varmen fra solstråling. Da den gennemsigtige struktur imidlertid er naturligt mindre isolerende, kan omkostningerne og det miljømæssige fodaftryk ved opvarmning med naturgas eller elovn være høje. Passiv opvarmning er en naturlig løsning: solenergi, spildvarme fra husdyr og endda geotermisk opvarmning kan give tilstrækkelig supplerende opvarmning i de fleste situationer.

På den anden side kan drivhuse ofte have problemer med overophedning, især når det omgivende miljø er usædvanligt varmt. Væksthuse kan køles ned blot ved at åbne de indbyggede vinduer, hvilket kan ske enten manuelt eller automatisk ved hjælp af elektroniske styringer. Ventilation kan også hjælpe med at holde drivhuset på en optimal temperatur ved at lukke varmere luft ud i nærheden af drivhusets tag og skubbe koldere luft ind i nærheden af jorden. Denne cirkulation giver også frisk kuldioxid til fotosyntese og genopbygning af planterne, samtidig med at den forhindrer ophobning af plantepatogener.

Endeligt bruger nogle drivhuse vækstlys om natten for at øge den mængde lys, som planterne modtager, så de kan vokse sundere og potentielt endda give mere afgrøde. Forskellige vandingssystemer, lige fra manuel vanding med en slange eller dåse til automatiske systemer som f.eks. kapillarmåtter eller drypvanding, kan også påvirke planternes vækst og udbytte. Typen og kvaliteten af hvert af disse kunstige systemer vil variere afhængigt af drivhusets størrelse, beliggenhed og klima i det omgivende miljø og de arter af planter, der dyrkes.

Mens drivhuse typisk er lavet af gennemsigtigt materiale og en strukturel ramme, kan selve drivhusets form variere dramatisk. Et af de mest standardiserede designs er simpelthen drivhuset med en enkelt gavl – en rektangulær struktur med et gennemsigtigt gavltag. Formen ligner et simpelt hus, en forbindelse, som RicharDavidArchitekti har udnyttet i deres design til et familiedrivhus i Horice. Et andet standarddesign er det fritstående Quonset-drivhus, et langt, halvcylindrisk drivhus, der blev populært efter Anden Verdenskrig. Crystal Palace blev opført i denne form; i dag tjener beSTe arkitektura agentzia bat’s JAjaus som et mere moderne eksempel. For de mere kommercielle drivhuskonstruktioner er den sammenkoblede tagrende meget almindelig. Denne typologi, som består af to eller flere drivhuse, der er placeret side om side og forbundet med en fælles væg, er nyttig til større operationer og blev fremherskende i 1980’erne og 1990’erne. Ulempen ved denne metode er imidlertid det reducerede forhold mellem gulvareal og udvendige vægareal, hvilket kan begrænse effektiviteten af opvarmning via solstråling. BIAS Architects’ “Greenhouse as a Home” er et eksempel på denne byggestil.

© Rockburger

En mindre almindelig, men æstetisk tiltalende stil er det geodætiske kuppelformede drivhus, som blev populært i det 20. århundrede. Vigtige historiske eksempler er bl.a. Eden Project i Cornwall og Climatron i Missouri Botanical Garden. I nyere tid er Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsens Dome of Visions samt et af drivhusene i Penghu Qingwan Cactus Park begge bygget i en geodætisk kuppelform; andre drivhuse i kaktusparken eksperimenterer også med form og design gennem ramme- og tagdesign.

Drivhuset er kommet langt siden romerne først byggede glimmerkonstruktioner til kejser Tiberius’ agurker. I dag suppleres drivhuse af automatiserede kunstige systemer, kan antage et utal af forskellige former og størrelser og kan endda tjene flere formål, som Tailor Made arkitekter’s Uppgrenna Nature House, et drivhus-spa og en konferencebygning. Med sine naturlige varmeegenskaber kan drivhusbyggeriet være en miljøvenlig løsning for ethvert program i det rette klima.