Du kender følelsen – den brændende fornemmelse i dit bryst. Svært ved at synke. Brystsmerter. Den slår til, efter du har spist pizza eller vin eller endda is. Er det halsbrand? Er det sure opstød? Er du ved at få et hjerteanfald? Vi forstår det godt, det er forvirrende. Men bare rolig, vi er her for at hjælpe.
Hvad er halsbrand?
Snapt svar: Navnet på den brændende fornemmelse, du føler under sure opstød eller GERD – det er et symptom på sure opstød, ikke en separat tilstand.
Let længere svar: Der er en udbredt misforståelse om, at halsbrand er en tilstand, der er adskilt fra sur refluks eller GERD. Det er simpelthen ikke sandt – halsbrand er det mest almindelige symptom på sur refluks. Selv om det ikke har noget med hjertet at gøre, kaldes den brændende fornemmelse for halsbrand, fordi man mærker den bag brystpladen (og i svære tilfælde endda mellem skulderbladene).
Hvad forårsager halsbrand? Der er de sædvanlige mistænkte, som krydret, salt og fedtholdig mad – øl, vinger, kaffe og lignende. Men du kan også udløse det med mere overbærende, mindre glade madvarer, som is, sushi, ost og vin. Halsbrand kan give en sur, varm, syrlig smag bag i munden, en brændende fornemmelse i halsen og endda smerter i brystet.
Det er ubehageligt, og det kan få dig til at holde op med at spise dine yndlingsretter. Heldigvis er der måder at håndtere dine symptomer på.
Hvad er sure opstød?
Snapt svar: Det er en tilbagestrømning af mavesyre ind i dit spiserør, hvilket bl.a. skaber en brændende fornemmelse (også kaldet halsbrand).
Let længere svar: Du tygger og synker maden, og den bevæger sig fra halsen til spiserøret, så forbi den nedre spiserørsslutter og ind i maven, hvor den fordøjes ved hjælp af syrer.
Syretilbagstrømning er en tilstand, hvor syrer i din mave slipper opad og tilbage i spiserøret. I modsætning til din mave er spiserøret ikke designet til at håndtere syre. Så når syre kommer i kontakt med slimhinden i spiserøret, kan du opleve de almindelige symptomer på sure opstød, som f.eks. halsbrand. Ja, halsbrand er et symptom på sure opstød. Din sure opstød kan også være forårsaget af et hiatalt brok, hvor en del af din mave buler ud i spiserøret. Uanset hvad, når mavesyre gør sin vej ind i dit spiserør, vil du føle symptomer, herunder, men ikke begrænset til:
- astma og/eller åndenød
- svært at synke og/eller ondt i halsen
- tør hoste
- dyspepsi eller fordøjelsesbesvær (tilbagevendende smerter eller ubehag i den øvre del af maven)
- opstød i brystområdet
- kvalme
- opstød
- opstød, opstød eller opkastninger
- sur eller bitter smag bag i munden (nogle gange ledsaget af dårlig ånde)
Hvad er GERD?
Snapt svar: Langvarig, kronisk syreopkastning – personer med GERD har syreopkastning mere end to gange om ugen.
Lidt længere svar: GERD er en langvarig, kronisk tilstand af syreopkastning – personer med GERD har syreopkastning mere end to gange om ugen: Hvis du oplever sure opstød mere end to gange om ugen, kan du have den langvarige, vedvarende gastroøsofageale reflukssygdom, også kendt som GERD. Ud over at bekræfte dine symptomer kan din læge diagnosticere GERD på et par måder:
- bariumsugning, hvilket betyder, at du sluger barium før en røntgenundersøgelse, så lægen kan visualisere, hvad der sker i dit spiserør
- endoskopi, eller indsættelse af et langt, tændt kamera ned i dit spiserør for at få et bedre indblik
- pH-overvågning, for at kontrollere surhedsniveauet i dit spiserør
- øsofageal manometri, et andet rør, der føres ned i dit spiserør for at kontrollere lukkemusklens motoriske funktion
Du undrer dig sikkert over, om GERD er dårligt for dig – læs denne artikel for at få mere at vide om, hvordan GERD kan påvirke dit helbred, og hvad du bør holde øje med.
Behandlinger i håndkøb
Der er flere måder at behandle symptomer og afbøde virkningerne af sure opstød og hyppig halsbrand på, herunder håndkøbsmedicin (OTC) og receptpligtig medicin:
- Håndkøbsmedicin, som neutraliserer mavesyre (du har sikkert hørt om Gaviscon®, Tums® osv.)
- H2-blokkere, som blokerer histamin, så din mave producerer mindre syre. (Til orientering er Zantac® og Pepcid AC® H2-blokkere).
- Protonpumpehæmmere (PPI’er), som reducerer, hvor meget syre din mave producerer. De er typisk langsommere end en H2-blokker, men mere effektive. (Du kender dem måske under deres varemærkenavne: Prilosec®, Prevacid®, Nexium®)
Hvor du tager nogen af disse, bør du tale med din læge og få oplysninger om mulige bivirkninger. Bemærk også, at både H2-blokkere og PPI’er kan være receptpligtige.
Livsstilsændringer, der kan mindske dine symptomer
Et par livsstilsændringer kan også gøre en forskel i hyppigheden og intensiteten af din sure refluks. Eksperter anbefaler, at du undgår store måltider, reducerer dit indtag af fede og krydrede fødevarer, taber dig, holder op med at ryge og bærer løstsiddende tøj (tryk på maven øger risikoen for sure opstød). Sure opstød er mere almindeligt hos overvægtige mennesker og gravide kvinder – da ekstra vægt i maven lægger ekstra pres på maven. Jep, nogle få af disse forslag kan gavne dit liv på flere måder (*host* rygning *host*).
Syre refluks har en tendens til at være underdiagnosticeret, fordi folk tror, at halsbrand er en tilstand i sig selv, snarere end et symptom på sure opstød. En ud af fem mennesker oplever sur refluks, så det er faktisk ret almindeligt. Så nu hvor du er flydende i symptomerne og de tilgængelige behandlingsmuligheder, kan du finde ud af, hvilken af dem du faktisk har, og hvad du skal gøre næste gang.
Informationerne i denne artikel er ikke en erstatning for professionel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Du bør ikke stole på indholdet i denne artikel som specifik medicinsk rådgivning. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, skal du tale med din læge.
Denne information bør ikke bruges til at beslutte, om du skal tage denne medicin eller anden medicin eller ej. Kun sundhedspersonalet har viden og uddannelse til at afgøre, hvilken medicin der er den rigtige for en bestemt patient. Denne information støtter ikke nogen medicin som sikker, effektiv eller godkendt til behandling af nogen patient eller helbredstilstand. Dette er kun et kort resumé af generelle oplysninger om dette lægemiddel. Den indeholder IKKE alle oplysninger om de mulige anvendelser, anvisninger, advarsler, forsigtighedsregler, interaktioner, bivirkninger eller risici, der kan være gældende for dette lægemiddel. Denne information er ikke specifik medicinsk rådgivning og erstatter ikke information, som du modtager fra sundhedspersonen. Du skal tale med din sundhedsperson for at få fuldstændige oplysninger om risici og fordele ved at bruge denne medicin.