af Noelle La Croix, DVM, Dip. ACVO
The Schirmer Tear Test
En undersøgelse af et dyrs øje bør omfatte en grundig anamnese, visualisering af både de forreste og bageste okulære strukturer (via oftalmoskopi), tonometri, fluoresceinfarvning og Schirmer-tåreprøve. Denne artikel vil gennemgå formålet med og relevansen af Schirmer-tåreprøven.
Enkle test til vurdering af lacrimation (tåreproduktion) hos mennesker blev først beskrevet af den tyske øjenlæge Otto Schirmer i 1903, og en veterinær modifikation blev først beskrevet i 1962. Schirmers første beskrevne tåreprøve (kendt som STT I) kan anvendes til at måle basal og refleksiv tåreproduktion i et ikke bedøvet øje hos hunde, katte eller heste. Basal tåreproduktion defineres som den mængde tårer, der produceres, og som normalt smører hornhindeoverfladen. Refleksiv tåreproduktion beskriver den mængde tårer, der produceres som reaktion på et irritationsmiddel (herunder en indsat Schirmer-tåreststrimmel).
Den eponymiske Schirmer-tåreststrimmel leveres i øjeblikket som en strimmel 5 mm x 35 mm Whatman nr. 41-filterpapir, der er imprægneret med et blåt farvestof og markeret med 1 mm gradienter. En strimmel i et plastikhylster bøjes først ved et hak 5 mm under en afrundet spids. Dette trin udføres i emballagen for at undgå, at strimlen forurenes med olie fra undersøgerens hænder. Når den bøjede strimmel er frigjort fra emballagen, anbringes den afrundede spids i den nedre konjunktivale fornix (i kontakt med cornea) nær sammenfletningen af den midterste og temporale tredjedel af øjenlåget (figur 1). Teststrimlerne forbliver på plads i præcis 1 minut. Tåreproduktionen visualiseres ved farvestofvandring ned ad strimlen (afstand i mm) og registreres som mm/min.
Schirmer-tåreprøvning udføres almindeligvis med minimal tilbageholdenhed og uden forudgående anvendelse af øjenmedicin eller farvestoffer. Sedation og/eller topisk anæstesi kan sænke tåreproduktionsværdierne og bør derfor om muligt undgås før testningen. Teststrimlerne bør aflæses umiddelbart efter, at de er fjernet fra øjet, da væske kan fortsætte med at vandre over tid og dermed forøge målingerne. Omvendt kan teststrimlerne tørre ud efter fjernelse, hvilket fører til en undervurdering af tåreproduktionen. Schirmer-tåreprøver for hvert øje kan udføres samtidig eller i rækkefølge, uden at det påvirker nøjagtigheden.
Den normale tåreflådes hastighed hos hunde, der er fastlagt ved Schirmer-tåreprøver, ligger i intervallet 18,64 +/- 4,47 mm/min til 23,90 +/- 5,73 mm/min. Det er for nylig blevet fastslået, at disse voksenværdier ikke opnås før i 9-10 ugers alderen. Andre undersøgelser tyder på, at tåreproduktionen kan variere med en cirkadisk rytme. Tåreproduktionen er maksimal i mørke perioder og minimal i lyse perioder. Den maksimale forskel på 2,3 mm/min er dog højst sandsynligt ikke af klinisk betydning.
En “normal” tåreproduktion er kun relevant med hensyn til andre kliniske tegn, som et dyr kan udvise. Tåreproduktion hos hunde målt som mindre end 10 mm/min er forbundet med keratokonjunktivitis (KCS), men kun i forbindelse med andre tegn på kvantitativ tåremangel (såsom konjunktival hyperæmi, mucopurulent udflåd, corneal vaskularisering, corneal fibrose, corneal pigmentering og/eller blepharospasme). Omvendt kan en tåreproduktionshastighed på 15 mm/min ikke antages at være normal på grundlag af dette eneste kriterium. Schirmer-tåremetoden beskriver kun den kvantitative produktion af tårer. Yderligere test (tårefilmens opbrydningstid og konjunktival gobletcelletæthed) kan afsløre kvalitative forskelle i de producerede tårer.
Det er vigtigt at bemærke, at mange farmakologiske lægemidler og nogle okulære lægemidler kan påvirke tåreproduktionen. For eksempel sænker atropin den parasympatiske aktivitet i alle muskler og kirtler. Atropin kan derfor nedsætte tåreproduktionen dramatisk, da tåreproduktionen er afhængig af den parasympatiske aktivitet. Denne virkning af atropin bør tages i betragtning, når man behandler en patient med tørre øjne.
Schirmer-tåreprøver kan også bruges til at diagnosticere andre oftalmiske problemer ud over unormal tåreflod, da de måler den refleksive tåreproduktion. For eksempel kan en tåreproduktion hos hunde, der overstiger 30 mm/min, være et tegn på okulær irritation forårsaget af ektopiske cilier, en hornhindeulceration eller tilstedeværelsen af et fremmedlegeme.
Schirmer-tåreprøven er et simpelt, men meget diagnostisk værktøj til rutinemæssig okulær undersøgelse. Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende Schirmer-tåreprøvning, er du velkommen til at rådføre dig med en veterinær oftalmolog.
Noelle La Croix, DVM, Dip. ACVO
Veterinary Medical Center of Long Island
75 Sunrise Highway
West Islip, New York 11795
(631) 587-0800; fax (631) 587-2006
https://www.vmcli.com