(født 30. april 1961 i Chicago, Illinois), basketballspiller, der i tretten sæsoner spillede for Detroit Pistons, hvor han blev den bedste point-, assist- og stealspiller og en af de bedste pointguards i National Basketball Association (NBA) i historien.
Thomas var det yngste af ni børn født af Isiah Lord Thomas II, en forarbejder i en produktionsvirksomhed, og Mary Thomas, en hjemmegående husmor. Thomas’ far var den første afroamerikanske forarbejder, der blev ansat af International Harvester. Efter fabrikkens lukning blev hans far kun tilbudt arbejde som vicevært, og stressen som følge af dette tab af job førte til, at hans forældre blev skilt. Thomas’ far forlod familien, da Thomas var tre år gammel.
Mary Thomas tog alle de jobs, hun kunne, for at få enderne til at mødes. Hun arbejdede som kok og fandt arbejde på et forsamlingshus, i en kirke og hos boligmyndighederne. Men det var næsten umuligt at forsørge sine to piger og syv drenge. Familien på ti delte et hjem med tre soveværelser, som de ikke havde råd til at opvarme. Thomas husker, at hun sov på gulvet i skabet eller på strygebrættet i gangen. Han huskede også, at han var sulten.
Fra hans tidligste dage fulgte Thomas med sine ældre brødre og spillede basketball i en nærliggende lommepark. Allerede i en alder af tre år kunne han fange et publikum med sine basketballfærdigheder. Hans brødre spillede i en lokal ungdomsliga, og den yngre Thomas stod for underholdningen i halvlegen. Træneren tog en holdtrøje over Thomas’ hoved – en trøje, der var så stor, at den hang ned til hans ankler – og han driblede rundt på banen og kastede skud efter skud.
Da Thomas var den yngste, kaldte hans familie ham “Junior”, selv om hans venner og senere hans fans kaldte ham “Zeke”. Efter at nogle af Thomas’ brødre gav sig hen til gaden (to til heroin og en til alfonseri), holdt familien et strengt øje med Junior i håb om, at han ville være den, der ville nå til NBA. Thomas’ mor frygtede så meget for sin yngste søns fremtid, at hun overtalte basketballtræneren Gene Pingatore til at give Thomas økonomisk støtte, så han kunne indskrive sig på den katolske, katolske Saint Joseph High School i Westchester, Illinois, som ligger i en forstad. Thomas måtte stå op i de tidlige morgentimer for at nå bussen til skolen.
I sit juniorår var Thomas den gnist, der førte Saint Joseph Chargers til et resultat på 32-1 og en andenplads i high school-basketballturneringen på statsniveau. I sit sidste år i 1979 blev Thomas rekrutteret af collegehold i hele landet. Han valgte at gå på Indiana University i Bloomington, hvor han blev trænet af Bobby Knight. I sin første sæson (1979-1980) som Hoosier blev Thomas udnævnt som guard til All-Big Ten-holdet, hvilket var den første nybegynder til at modtage den ære. I sit andet år førte Thomas Indiana til mesterskabstitlen i 1981 i National Collegiate Athletic Association og stod ved en skillevej – skulle han fortsætte med Hoosiers eller blive professionel? Som rollemodel for underprivilegerede børn ønskede Thomas at fuldføre college, men han vidste også, at han ved at gå ind i NBA ville få penge til at hjælpe sin familie.
I sidste ende besluttede han sig for at blive professionel, inden han fuldførte college, og han blev den anden valgmulighed i juni 1981 i draften. Detroit Pistons udtog Thomas og tilbød ham en fireårig kontrakt til en værdi af 1,6 millioner dollars. Det første, Thomas gjorde, var at købe et hus i forstæderne til sin mor, som fik ham til at love, at han ville afslutte sin skolegang. Thomas brugte off-seasonerne på at arbejde på sin universitetsuddannelse og fik en B.A. i kriminalretfærdighed fra Indiana i 1987.
Da Thomas kom til Pistons, var de et af NBA’s dårligste hold. Men med Thomas vandt holdet otte af sine første tretten kampe i starten af sæsonen 1981-1982. Tilskuertallet på hjemmebane blev næsten fordoblet, og overskrifterne i de lokale aviser proklamerede: “Isiah the Savior” (Isiah er frelseren). Thomas afsluttede sit rookie-år med 1225 point, et gennemsnit på 17 pr. kamp, og 565 assists, hvilket gav ham en plads på All-Rookie- og All-Star-holdet. I 1985 giftede han sig med Lynn Kendall, og parret fik senere to børn.
I løbet af sin karriere hos Pistons var Thomas en af de mest blændende point guards i NBA. Med en højde på 1,80 meter og en tomme og 182 pund var Thomas en lille dreng efter NBA-standarder. Han blev dog berømt for sin uhyggelige evne til at få skud mod spillere, der var flere centimeter højere. Thomas var en publikumsmagnet, en mester i at snyde og skifte tempo. Han var en presset spiller, der kunne trække sig igennem, når tiden var knap. Når Pistons havde brug for point, fik Thomas bolden. Han scorede engang seksten point i de sidste fireoghalvfems sekunder af en playoffkamp i 1984. Han satte også NBA-rekord for flest point i et playoff-kvartal (femogtyve).
Thomas tilbragte tretten år i NBA, alle med Detroit Pistons. Han førte Pistons til NBA-finalerne tre år i træk og hjalp dem med at vinde mesterskabet i 1989 og 1990. Thomas blev kåret som den mest værdifulde spiller i finalen i 1990. Han blev udnævnt til NBA All-Star-holdet tolv gange i træk og blev alle tiders Pistons-leder i point (18.822), assists (9.061), steals (1.861) og spillede kampe (979). Thomas var en af kun fire spillere, der samlede mere end 9.000 assists i sit liv, sammen med Magic Johnson, Oscar Robertson og John Stockton.
I 1994 trak Thomas sig tilbage fra at spille i NBA efter en akillessene-skade. Han arbejdede som NBA-analytiker og tv-sportsvært for National Broadcasting Company (NBC) fra 1997 og blev leder hos Toronto Raptors (Canada). Thomas blev også medejer af American Speedy Printing Centers og OmniBanc, et bankholdingselskab i flere stater, der ejes af afroamerikanere, og som har til formål at genoplive bykvarterer i de indre byer. I 1999 købte Thomas Continental Basketball Association med ni hold og havde planer om at udvikle den til en mindre liga med tilknytning til NBA-hold.
Thomas blev udnævnt til Naismith Memorial Basketball Hall of Fame i 2000, samme år som han blev cheftræner for Indiana Pacers. I sin første sæson trænede han sit hold til finalen. Selv om de fleste mennesker husker Thomas for sin fortid som spiller, er han kun i starten af sin trænerkarriere og vil sandsynligvis fortsætte med at skabe rekordbøger – og overskrifter – i mange år fremover.
Thomas og Matt Dobek fortæller om Detroits mesterskabssæson 1988-1989 i Bad Boys (1989), som også indeholder Thomas’ indsigt om sit spil og liv. Der findes mange korte biografier om Thomas; en af de bedste er Ron Knapp, Sports Great Isiah Thomas (1992). Thomas har også været genstand for mange artikler i magasiner, bl.a. William Nack, “I Have Got to Do It Right”, Sports Illustrated (19. januar 1987); Johnette Howard, “The Trials of Isiah”, Sport (juni 1992); og Dave Kindred, “He Made His Mama Proud”, Sporting News (23. oktober 2000).
Lisa Frick