Alai

Hvordan får man en italiensk slagter, der stolt og højlydt er klædt i farverne på sit lands flag, til at græde glædestårer? Hvis man er kokken Melissa King, laver man tiramisu – men man gør den personlig og erstatter den bitre espresso med minderne om Hong Kong-mælkete fra ens barndom.

For at være fair over for Dario Cecchini var der kun få tørre øjne blandt Top Chef-gæstedommerne, da vi var færdige med Kings sidste ret under optagelserne til sæson 17-finalen på et hotel i de tågede bjerge over den toscanske by Barga. (Jeg græder ikke; du græder!) Da tv-lyset skinnede mest, besejrede King sine to konkurrenter ved at flette historien og smagen fra sin opvækst sammen ved hjælp af italienske ingredienser og præcise teknikker for at skabe en fire-retters menu, der opbyggede momentum med hver ret og klart adskilte hende fra de andre finalister.

Susan Yee

“Jeg får gåsehud lige nu, når jeg tænker på det,” fortalte King mig for nylig. “Jeg kanaliserede energien fra min mad og præsenterede mit sande, autentiske jeg for jer alle. For Dario at spise det, og at det udløste den følelse, og at han forstod, hvor jeg kom fra, var så smukt. Det bragte alting sammen.”

King blev født i Los Angeles af en kantonesisk mor og en shanghaynesisk far, voksede op i San Gabriel Valley og kom op gennem Bay Area i køkkener som Campton Place, Luce og Dining Room på Ritz-Carlton sammen med Ron Siegel, som hun betegner som den største indflydelse på sin madfilosofi og karriere. Efter et ophold som slagter og privatkok blev King ringet op af Bravo-producenterne og kom med i Top Chef sæson 12 i Boston, hvor hun kokkererede sig til finalen. På trods af at hun havde ledet Michelin-stjernede køkkener og var den bedste i sin klasse, bl.a. på Culinary Institute of America, var det en stor udfordring for hende at lave mad foran kameraet.

“Jeg har været smerteligt genert det meste af mit liv”, siger hun. “Jeg kunne ikke holde en tale ved min søsters bryllup. Man ser en anden side af mig – en, der er blevet mere voksen. Sidste gang prøvede jeg at bevise noget over for mine forældre. Denne gang prøvede jeg at gøre det for mig selv.”

Jeg smagte Kings selvtillid under optagelserne til afsnit 11 på den ikoniske californiske restaurant Michael’s, hvor hun glaserede simpelthen grillede vagtler med en stærk sur sauce kogt ned med blommer. Hun havde plukket frugten fra det nærliggende Santa Monica Farmers Market, og inspirationen til retten kom fra lakeret char siu.

“Den ret var det mest perfekte udtryk for, hvor hendes styrker skinner”, sagde Brooke Williamson, vinderen af Top Chef sæson 14, som sad ved dommernes bord på Michael’s. “Hendes største styrke er hendes evne til at fokusere på specifikke ingredienser eller smagsoplevelser eller koncepter og have selvtillid til at følge det til dørs uden at overkomplicere det.”

Som kolleger blandt de californiske kokke og Top Chef-deltagere har Williamson og King dannet et venskab, der lejlighedsvis bliver til samarbejde ved arrangementer som Clusterfest, en komediefestival i San Francisco, hvor duoen gik på scenen for at dele, hvordan man nedbryder en hel gris.

Mens Williamson fortsat driver fysiske restauranter rundt omkring i Los Angeles, er det lykkedes King at redefinere, hvad det betyder at være kok lige nu i en af de dyreste byer i landet, og hun gør det uden begrænsningerne fra fire vægge eller et stort personale. Hendes projekter omfatter pop-up-middage, varemærkepartnerskaber som det, hun har indgået med isproducenten Humphry Slocombe fra San Francisco (nyeste smag: Hong Kong-mælketeis), en linje af håndlavede signatursaucer og – som et stolt nik til hendes rolle som foregangsmand for LGBTQ-kokke – en kollektion af hatte med Pride-tema, hvis salg går til The Trevor Project, en national organisation, der tilbyder kriseinterventionstjenester til LGBTQ-unge. (Begge de sidstnævnte er tilgængelige på hendes personlige websted, chefmelissaking.com, hvor du også kan tilmelde dig hendes madlavningskurser.)

Det viser, at den nye økonomi med begivenheder, produktlinjer og partnerskaber betyder, at kokke ikke længere behøver at følge ét karrierespor. “Hele mit liv er jeg vokset op med tanken om, at jeg ville eje en restaurant og være kok og få en Michelin-stjerne. Det var ikke før min oplevelse med Top Chef, at verden blev så meget mere omfattende og åben. Jeg kan gøre alt, hvad jeg vil.” Og ligesom hun gjorde det i Toscana under showets finale, skriver King sin historie på sin måde. “Jeg kan skabe min egen version af, hvad det vil sige at være en succesfuld kok.”

Hong Kong Milk Tea Tiramisu

Chelsea Kyle