Alai

• Hvad er træningsassocierede muskelkramper?
• Hvornår opstår træningsassocierede muskelkramper?
• Hvad forårsager træningsassocierede muskelkramper?
• Kliniske træk ved træningsassocierede muskelkramper
• Diskriminering mellem typer af træningsassocierede muskelkramper
• Hvordan forebygger man træningsassocierede muskelkramper
• Hvordan behandler man træningsassocierede muskelkramper

Hvad er muskelkramper?

Muskelkramper er smertefulde, undertiden invaliderende, ufrivillige sammentrækninger af en muskel, der normalt er under frivillig kontrol (skeletmuskel). De skyldes en unormal funktion af de motoriske nerver, som styrer musklerne. Kramperne forværres, når nervesystemet er stresset.

For yderligere oplysninger, se Muskelkramper.

Muskelkramper kan også være forbundet med intens træning. En træningsassocieret muskelkrampe (EAMC) er en smertefuld, ufrivillig sammentrækning af skeletmuskulaturen, som opstår umiddelbart efter eller under træning.

EAMC’er er almindeligt forekommende blandt atleter og er en af de mest almindelige tilstande, der kræver lægehjælp under eller efter sportsbegivenheder. Forekomsten af EAMC’er stiger med højere frekvens, intensitet og varighed af træningen og er særligt udbredt hos udholdenhedsatleter som f.eks. maratonløbere.

Når træningsassocierede muskelkramper opstår

EAMC er særligt almindelige ved udholdenhedsbegivenheder som:

• Triatlon; og
• Maratonløb.

EAMC’er er også almindelige i mange sportsgrene, herunder:

• Fodbold;
• Basketball;
• Rugby;
• Tennis;
• Cricket; og
• Cykling.

EAMC’er ses hyppigere i konkurrencemiljøer, hvor løbetempoet er højere end træningstempoet. Træning i varme og fugtige omgivelser er også kendt for at øge risikoen for at opleve EAMC’er.

Hvad er årsagen til træningsassocierede muskelkramper?

Årsagen til EAMC’er er ikke helt klarlagt, men man mener, at den skyldes:

1. Muskeltræthed;
2. Dehydrering og elektrolyttab; eller
3. En kombination af begge dele.

Muskelkramper som følge af muskeltræthed menes at skyldes, at nervesystemet har mistet kontrollen over musklerne (neuromuskulær kontrol) på grund af den overdrevne fysiske belastning af musklerne under sportsbegivenheder.

Muskelkramper som følge af dehydrering opnås hovedsageligt gennem sveddannelse. Jo mere man sveder, jo mere natrium (salt) mister man. Natrium er en elektrolyt, som er vigtig for hydrering. Graden af elektrolyttab vil afhænge af svedhastigheden, koncentrationen af natrium i sveden og atletens kostindtag. Uanset individuelle forskelle vil natriumkoncentrationen i sveden efter kontinuerlig træning i ca. 3-4 timer generelt være høj hos de fleste mennesker.

Der er en hel del overlapning mellem kramper, der opstår på grund af muskeltræthed, og kramper på grund af dehydrering; det følger heraf, at hvis en person mister overdrevent meget sved på grund af træning, er det mere end sandsynligt, at vedkommende trætter sine muskler. Der er dog særlige kendetegn mellem de to.

Kliniske kendetegn ved træningsassocierede muskelkramper

EAMC’er kan være smertefulde og belastende, men forstyrrer ikke normale vitale tegn som f.eks. hjertefrekvens eller blodtryk. De udvikler sig i løbet af nogle få minutter under træning i aktive muskler og forbliver lokaliseret til den pågældende muskel eller muskelgruppe. De muskler, der oftest rammes, er benmusklerne, herunder lægmuskler, hamstringmuskler og quadricepsmuskler. Muskler, der spænder over to led, er mest modtagelige for krampe.

Hvis træningen fortsættes, når der er opstået krampe, vil den almindeligvis blive efterfulgt af muskeltrækninger og spasmodiske spontane sammentrækninger af musklen. Disse muskeltrækninger eller fascikulationer vil være synlige i den berørte muskel.

Personer, der har dårlige strækningsvaner, en fortid med kramper, har været udsat for ekstrem træning eller er ældre, er i risiko for at udvikle EAMC’er.

Diskriminering mellem typer af træningsassocierede muskelkramper

EAMC’er, der skyldes muskeloverbelastning og træthed, vil sandsynligvis udvise følgende karakteristika:

• Komparativt pludseligt opstået, tilsyneladende relateret til træthed og anstrengelse snarere end dehydrering;
• Lokaliseret til én muskel;
• Kontante muskelsammentrækninger;
• Asymmetrisk muskelsammentrækning (f.eks.f.eks. vil kun den ene lægmuskel være påvirket); og
• Er let lettet efter passiv udstrækning og/eller massage.

EAMC’er, der skyldes elektrolytdepletering og dehydrering, vil sandsynligvis udvise følgende karakteristika:

• Fascikulation eller lette kramper, der udvikler sig over en længere periode;
• Progression af krampens sværhedsgrad fra relativt mild til mere alvorlig og udbredt;
• Bilateral (f. eks.f.eks. kan begge lægmuskler være påvirket);
• Intermitterende muskelkramper; og
• Profus svedtendens og andre tegn på dehydrering.

Hvis din læge vurderer, at muskelkrampen ikke viser tydelige tegn på at være træningsrelateret, kan han eller hun foretage en særlig undersøgelse for at udelukke en underliggende medicinsk årsag. Specifikke tegn, der tyder på, at muskelkrampen ikke er træningsrelateret, omfatter:

• Kontraktion af muskler, der ikke er blevet trænet i den aktivitet, der gik forud for krampen;
• Svær krampe i en række muskler (generaliseret krampe);
• Sammenfaldende forvirring; og
• atleten er i semikoma eller koma.

Hvis du oplever tilbagevendende episoder af EAMC’er, kan du have en underliggende medicinsk tilstand. I dette tilfælde vil der blive foretaget en fuldstændig anamnese og undersøgelse.

Hvis din læge har mistanke om, at muskelkrampen ikke er en EAMC, vil han/hun henvise dig til en specialist, eller i alvorlige tilfælde vil du blive indbragt på skadestuen.

Sådan forebygger du træningsassocierede muskelkramper

Din læge vil vejlede dig om den mest hensigtsmæssige metode til forebyggelse af dine EAMC’er.

Athleter, der er tilbøjelige til at få kramper som følge af dehydrering og elektrolytmangel, vil udvikle et natriumunderskud, hvis deres svedtab efter træning ikke straks bliver udlignet af kosten. Ved de første tegn på muskelkramper kan lægen foreslå et generøst indtag (en halv liter) af en saltholdig opløsningsdrik for at forhindre krampen i at udvikle sig. Salttabletter kan også være en effektiv forebyggende strategi, hvis de indtages sammen med rigeligt vand.

For dem, der har tendens til at opleve kramper på grund af muskeltræthed, kan de forebyggende foranstaltninger omfatte:

• Reduktion af trænings- og konkurrenceintensitet og -varighed;
• Forbedring af konditionering (forberedelse) og musklernes bevægelsesomfang;
• Ajusteringer af udstyrets konfiguration og valg (dette kan være ændring af højden på cykelsædet og håndtagspositionen eller et skift af sko);
• Indtagelse af passende mængder kulhydrat før træning eller konkurrence for at mindske sandsynligheden for træthed;
• Din læge vil måske se på, hvordan dine muskler arbejder og er struktureret (muskelbiomekanikken) og foreslå øvelser, der kan styrke eller strækninger, der vil forbedre fleksibiliteten; og
• Anvendelse af afslapningsteknikker før en begivenhed, f.eks. massage og udstrækning.

Hvordan man behandler træningsassocierede muskelkramper

Selv om man ikke helt forstår, hvad der forårsager EAMC’er, er behandlingsmulighederne begrænsede, men der er nogle umiddelbare tiltag, der kan tages for at reducere krampens alvorlighed og lindre smerten. Det første skridt i behandlingen af enhver EAMC er at stoppe den øvelse, der forårsager krampen.

Hvis krampen skyldes muskeloverbelastning og træthed, kan behandlingsmulighederne for den berørte muskel omfatte:

• Massage;
• Passiv udstrækning;
• Sænkning eller ændring af muskelbelastningen; og/eller
• Icing.

For enhver atlet er det vigtigt at erstatte det vand og de elektrolytter, der blev tabt under træningen. Indtagelse af salt vil hjælpe med at genoprette og fastholde de indtagne væsker i tilstrækkelig grad.

Mere information

For mere information om strækninger, se Træningsstrækninger.

For yderligere oplysninger om rehydrering, se Genoptræning ved træning: Rehydrering efter træning.

For mere information om fitness og træning, herunder strækøvelser, træningstyper, træningsgenopretning og træning i forbindelse med helbredstilstande, samt nogle nyttige videoer, se Fitness og træning.

1. Katzberg HD, Khan AH, Khan AH, So YT. Vurdering: Symptomatisk behandling af muskelkramper (en evidensbaseret gennemgang): Rapport fra underudvalget for terapeutik og teknologivurdering under American Academy of Neurology. Neurology. 2010;74(8):691-6.
2. Schwellnus MP, Drew N, Collins M. Muskelkramper hos atleter: Risikofaktorer, klinisk vurdering og håndtering. Clin Sport Med. 2008;27(1):183-94.
3. Schwellnus MP. Årsagen til træningsrelaterede muskelkramper (EAMC): Ændret neuromuskulær kontrol, dehydrering eller elektrolytudtømning? Br J Sport Med. 2009;43(6):401-8.
4. Bergeron M. Muskelkramper under træning: Er det træthed eller elektrolytunderskud? Curr Sports Med. 2008;7(4 Suppl):S50-5.
5. Muskelkrampe . Rosemont, IL: American Academy of Orthopaedic Surgeons; maj 2010 . Tilgængelig fra: