Den morfologiske mekanisme for ødelæggelse af alveolevæggen i forbindelse med lungeemfysem er ikke blevet afklaret. Formålet med denne undersøgelse var at belyse denne proces tredimensionalt. Der blev anvendt lungeprøver fra fem patienter med lungeemfysem, og fem kontroller med normal alveolær struktur blev også undersøgt. Snit med en tykkelse på 150 μm blev farvet med hæmatoxylin og eosin, elastica og sølvimprægnering og immunfarvet med udvalgte antistoffer. Vi undersøgte disse sektioner tredimensionelt ved hjælp af et laserkonfokalt mikroskop og et lysmikroskop. Der var kun få Kohn’s porer og ingen fenestrae i de normale alveoler fra kontrollerne. I lungerne hos emphysempatienterne viste der sig en lille revne i den ekstremt tynde alveolevæg blandt de alveolære kapillærer. Dette brud udvidede sig til at danne en cirkel omgivet af kapillærerne, som blev kaldt en alveolær fenestra. To tilstødende fenestrae smeltede sammen ved nedbrydning af den kollapsede eller snorlignende kapillær mellem dem og dannede en stor fenestra. De store fenestrae smeltede gentagne gange sammen for at blive større, og de var omgivet af tykke elastiske fibre, som dannede en alveolær ramme. Alveolærvægsødelæggelse under emfysem kunne starte med små brud på alveolevæggen, der bliver til fenestrae omgivet af kapillærer, som smelter sammen gentagne gange og bliver til større fenestrae omkranset af elastiske fibre. Det alveolære kapillærnetværk kunne i første omgang forhindre udvidelsen af fenestrene, og de tykke elastiske fibre, der udgør alveolærrammen, kunne i anden omgang forhindre ødelæggelsen af alveolevæggenes struktur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.