Spændingerne mellem kongefamilien og Ranaerne spidsede til under Første Verdenskrig. Ranaerne ønskede at deltage i krigen for at støtte Storbritannien, som kontrollerede Indien mod syd. Premierministeren, HH Maharaja Sri Chandra Shamsher Jang Bahadur Rana, havde altid sin vilje over for den unge konge, som til sidst beordrede tropperne til at gå i krig.
I midten af 1930’erne førte den folkelige utilfredshed med Ranaerne til oprettelsen af flere bevægelser, navnlig Nepal Praja Parishad, som Tribhuvan selv gav udtrykkelig støtte til, for at vælte Ranaerne. I hvert enkelt tilfælde reagerede Ranaerne imidlertid hårdt ved at forbyde de liberale bevægelser og henrette deres ledere.
Kong Tribhuvan arbejdede tæt sammen med Praja Parishad for at afskaffe Rana-regimet. I november 1950 søgte kong Tribhuvan tilflugt på den indiske ambassade i en kampagne, der havde til formål at fjerne Rana-oligarkiet fra magten, som havde styret Nepal i mere end et århundrede. Han blev ledsaget af bl.a. sin søn Mahendra og det ældste barnebarn Birendra. Premierminister Sir Tin Maharaja, Mohan Shamsher Jang Bahadur Rana, blev rasende og reagerede på Tribhuvans skridt ved at indkalde til et hastemøde i kabinettet den 7. november 1950 i Singha Durbar. På dette møde bekendtgjorde han Gyanendra Bir Bikram Shah, den fireårige sønnesøn af kong Tribhuvan, som ny konge af Nepal. Om eftermiddagen samme dag blev prins Gyandendra Bir Bikram Shah bragt til Hanuman Dhoka-paladset og kronet til konge af Nepal. Den 10. november landede to indiske fly i Gauchar Lufthavn (nu Tribhuvan International Airport) og fløj tilbage til New Delhi med den kongelige familie, undtagen den spæde konge Gyanendra. Kong Tribhuvan blev formelt budt velkommen af den indiske premierminister Jawahar Lal Nehru og andre højtstående embedsmænd. Afsættelsen af kongen førte til store demonstrationer i landet, som tvang Rana-premierminister Mohan Shamsher Jang Bahadur Rana til at indlede forhandlinger med Tribhuvan og den nepalesiske kongres. Den 22. november 1950 meddelte Jawahar Lal Nehru, Indiens premierminister, officielt, at Indien ikke ville anerkende Gyanendra Bir Bikram Shah som Nepals legitime konge. Da Mohan Shumsher så, at situationen var ude af hans kontrol, sendte han kongens svoger, Sir Kaiser Shamsher Jang Bahadur Rana og Bijaya Shamsher Jang Bahadur Rana til New Delhi for at føre fredsforhandlinger. I New Delhi mødtes kong Tribhuvan, repræsentanter for Nepali Congress og for Rana-regeringen for at drøfte situationen. Til sidst blev der indgået en aftale om, at kong Tribhuvan skulle danne et nyt ministerium under sin ledelse bestående af Nepali Congress og Ranaerne på lige fod. Kong Tribhuvan fløj tilbage til Nepal sammen med medlemmer af den kongelige familie og lederne af kongrespartiet den 15. februar 1951. Den 18. februar 1951 vendte kong Tribhuvan tilbage fra Indien som monark. Tre dage efter hjemkomsten erklærede Tribhuvan formelt, at der var sat en stopper for Rana-familiens styre og indførte et demokratisk system, men Mohan Shamsher fortsatte som premierminister i endnu et par måneder.