På denne side:
  • Hvad er kviksølv?
  • Udledning af kviksølv i luften
  • Fælles eksponering for kviksølv
  • Sundhedsmæssige virkninger i forbindelse med eksponering for kviksølv
  • Økologiske virkninger af kviksølveksponering
  • Forbrugerprodukter, der traditionelt indeholder kviksølv

Hvad er kviksølv?

Kviksølv er et naturligt forekommende kemisk grundstof, der findes i bjergarter i jordskorpen, herunder i kulforekomster. I det periodiske system har det symbolet “Hg”, og dets atomnummer er 80. Det findes i flere former:
  • Elementært (metallisk) kviksølv
  • Inorganiske kviksølvforbindelser
  • Methylkviksølv og andre organiske forbindelser

Elementært (metallisk) kviksølv

Elementært eller metallisk kviksølv er et skinnende, sølvhvidt metal, der historisk omtales som kviksølv, og er flydende ved stuetemperatur. Det anvendes i ældre termometre, fluorescerende pærer og nogle elektriske afbrydere. Når elementært kviksølv falder ned, deles det i mindre dråber, som kan gå gennem små revner eller sætte sig fast på visse materialer. Ved stuetemperatur kan udsat elementært kviksølv fordampe og blive til en usynlig, lugtfri, giftig damp. Hvis det opvarmes, bliver det en farveløs, lugtfri gas. Få mere at vide om, hvordan folk oftest udsættes for elementært kviksølv, og om de sundhedsskadelige virkninger, som eksponering for elementært kviksølv kan medføre.

Elementært kviksølv er et grundstof, der ikke har reageret med et andet stof. Når kviksølv reagerer med et andet stof, danner det en forbindelse, f.eks. uorganiske kviksølvsalte eller methylkviksølv.

Uorganisk kviksølv

I sin uorganiske form forekommer kviksølv i rigelige mængder i miljøet, primært som mineralerne cinnober og metacinnober og som urenheder i andre mineraler. Kviksølv kan let kombineres med klor, svovl og andre grundstoffer og efterfølgende forvitre til uorganiske salte. Uorganiske kviksølvsalte kan transporteres i vand og findes i jorden. Støv, der indeholder disse salte, kan komme ud i luften fra udvindingsforekomster af kviksølvholdige malme. Emissioner af både elementært og uorganisk kviksølv kan forekomme fra kulfyrede kraftværker, afbrænding af kommunalt og medicinsk affald og fra fabrikker, der anvender kviksølv. Uorganisk kviksølv kan også trænge ind i vand eller jord ved forvitring af bjergarter, der indeholder uorganiske kviksølvsalte, og fra fabrikker eller vandbehandlingsanlæg, der udleder kviksølvforurenet vand.

Og selv om brugen af kviksølvsalte i forbrugerprodukter, f.eks. lægemidler, er ophørt, anvendes uorganiske kviksølvforbindelser stadig i vid udstrækning i hudoplysende sæber og cremer. Kviksølvklorid anvendes til fotografering og som et aktuelt antiseptisk og desinficerende middel, træbeskyttelsesmiddel og fungicid. Tidligere blev kviksølvklorid i vid udstrækning anvendt i lægemidler, bl.a. i afføringsmidler, ormemidler og bideringspulver. Det er siden blevet erstattet af sikrere og mere effektive midler. Kviksølvsulfid bruges til at farve maling og er et af de røde farvestoffer, der anvendes i tatoveringsfarver.

Menneskelig eksponering for uorganiske kviksølvsalte kan forekomme både i erhvervsmæssig og miljømæssig sammenhæng. Erhverv med større risiko for eksponering for kviksølv og dets salte omfatter minedrift, fremstilling af elektrisk udstyr og kemisk og metalforarbejdning, hvor der anvendes kviksølv. I den almindelige befolkning kan eksponering for kviksølvklorid ske ad dermal vej ved brug af sæbe og cremer eller topiske antiseptika og desinfektionsmidler. En anden, mindre veldokumenteret kilde til eksponering for uorganiske kviksølvsalte i den almindelige befolkning er brugen af dem i etnisk religiøs, magisk og rituel praksis og i urtemedicin.

Methylkviksølv

Når uorganiske kviksølvsalte kan blive bundet til luftbårne partikler. Regn og sne aflejrer disse partikler på land. Selv efter at kviksølv er blevet aflejret på land, vender det ofte tilbage til atmosfæren, som en gas eller i forbindelse med partikler, og aflejres derefter igen et andet sted.

Medens kviksølv cirkulerer mellem atmosfæren, jorden og vandet, gennemgår det en række komplekse kemiske og fysiske omdannelser, hvoraf mange ikke er helt forstået. Mikroskopiske organismer kan kombinere kviksølv med kulstof og derved omdanne det fra en uorganisk til en organisk form. Methylkviksølv er den mest almindelige organiske kviksølvforbindelse, der findes i miljøet, og den er meget giftig. Få mere at vide om, hvordan mennesker oftest udsættes for methylkviksølv, og om de sundhedsskadelige virkninger, som eksponering for methylkviksølv kan medføre.

Top af siden

Udledning af kviksølv i luften

Kviksølv bliver et problem for miljøet, når det frigøres fra bjergarter og ender i atmosfæren og i vand. Disse udslip kan ske naturligt. Både vulkaner og skovbrande sender kviksølv ud i atmosfæren.

Menneskelige aktiviteter er imidlertid ansvarlige for en stor del af det kviksølv, der frigives i miljøet. Afbrænding af kul, olie og træ som brændsel kan medføre, at kviksølv bliver luftbårent, ligesom afbrænding af kviksølvholdigt affald kan medføre, at kviksølv bliver luftbårent.

Dette luftbårne kviksølv kan falde ned på jorden i regndråber, i støv eller blot på grund af tyngdekraften (kendt som “luftdeposition”). Mængden af kviksølv, der aflejres i et givet område, afhænger af, hvor meget kviksølv der frigives fra lokale, regionale, nationale og internationale kilder.

Emissioner fra kraftværker

Da kviksølv forekommer naturligt i kul og andre fossile brændstoffer, når folk brænder disse brændstoffer til energi, bliver kviksølvet luftbårent og kommer ud i atmosfæren. I USA er kraftværker, der brænder kul for at skabe elektricitet, den største kilde til emissioner; de står for ca. 44 % af alle menneskeskabte kviksølvemissioner (Kilde: 2014 National Emissions Inventory, version 2, Technical Support Document (juli 2018)(414 sider, 10 MB, Om PDF; diskussionen starter på side 2-23 i PDF-dokumentet).

  • Læs mere om kviksølv fra kraftværker

Andre årsager til kviksølvemissioner til luften

  • Afbrænding af olie, der indeholder kviksølv
  • Afbrænding af træ, der indeholder kviksølv
  • Afbrænding af kviksølvholdigt affald, herunder
    • Affald fra fremstilling af portlandcement
    • Konsumentprodukter, der indeholder kviksølv, som f.eks. elektroniske apparater, batterier, pærer og termometre, der smides i affald, som forbrændes
  • Anvendelse af visse teknologier til fremstilling af klor
  • Brydning af produkter, der indeholder kviksølv
  • Brænding af jernmalm, koks og kalksten i elektriske lysbueovne, der anvendes til fremstilling af stål
  • Anvendelse af kulfyrede kedler i mange industrier til at generere former for termisk varme som f.eks. damp

Afbrænding af kommunalt og medicinsk affald var tidligere en vigtig kilde til kviksølvemissioner. En reduktion i brugen af kviksølv sammen med statslige og føderale bestemmelser har imidlertid ført til et fald i emissionerne fra denne kilde på over 95 %.

Trends i luftemissioner

Hvert år skal industrielle og kommercielle anlæg indberette deres udledninger af kemikalier gennem EPA’s Toxics Release Inventory (TRI) Program. Du kan se et diagram, der viser den årlige mængde af udledninger af kviksølv og kviksølvforbindelser til luften fra anlæg i hele USA fra 2007 til 2017. 2014 National Emissions Inventory, version 2, Technical Support Document (juli 2018)(414 sider, 10 MB, Om PDF) beskriver også tendenserne i kviksølvemissioner siden 1990 i tabel 2-14 (se side 2-28 – 2-29 i PDF-dokumentet) og i figur 2-4 (se side 2-30 i PDF-dokumentet).

Kviksølvemissioner rundt om i verden

Hvad der sker med kviksølv, efter at det er blevet udledt, afhænger af flere faktorer:
  • Den form for kviksølv, der udsendes
  • Emissionskildens placering
  • Hvor højt over landskabet kviksølvet udsendes (f.eks. højden af en kraftværksskorsten)
  • Det omkringliggende terræn
  • Vejret

Afhænger af disse faktorer, kan kviksølv i atmosfæren transporteres over en lang række afstande – fra et par meter fra kilden til halvvejs rundt om jorden – før det aflejres i jord eller vand. Kviksølv, der forbliver i luften i længere tid og bevæger sig på tværs af kontinenterne, kaldes “den globale cyklus”.

En stor kilde til kviksølvemissioner uden for USA er guldminedrift i lille skala, som finder sted i mange lande.

Supplerende ressourcer

  • EPA’s rapport om miljøet – kviksølvemissioner
  • Mercury Study Report to Congress, Volume II: An Inventory of Anthropogenic Mercury Emissions in the United States
  • Mercury Emissions: The Global Context
  • Global Mercury Assessment 2018Exit
    • Technical Background Report for the Assessment Exit
  • Rapport: Children’s Exposure to Elemental Mercury (Agency for Toxic Substances & Disease Registry) (2009)

Top of Page

Almindelige eksponeringer for kviksølv

Den vigtigste måde, hvorpå mennesker udsættes for kviksølv, er ved at spise fisk og skaldyr, der har høje niveauer af methylkviksølv, en meget giftig form af kviksølv, i deres væv. En mindre almindelig måde at blive udsat for kviksølv på er ved at indånde kviksølvdamp. Det kan ske, når kviksølv frigøres fra en beholder eller fra et produkt eller en anordning, der går i stykker. Hvis kviksølvet ikke straks inddæmmes eller renses op, kan det fordampe og blive til en usynlig, lugtfri, giftig damp.

Lær mere:
  • Hvordan folk almindeligvis udsættes for kviksølv
  • Hvordan man vælger fisk og skaldyr med omtanke

Top af siden

Sundhedsmæssige virkninger i forbindelse med udsættelse for kviksølv

Kviksølveksponering i høje niveauer kan skade hjernen, hjertet, nyrerne, lungerne og immunsystemet hos mennesker i alle aldre. Høje niveauer af methylkviksølv i blodet hos spædbørn under udvikling i livmoderen og små børn kan skade deres nerver under udvikling og påvirke deres evne til at tænke og lære.

Læs mere om de sundhedsmæssige virkninger, der kan opstå som følge af udsættelse for kviksølv.

Top af siden

Økologiske virkninger af kviksølveksponering

Fugle og pattedyr, der spiser fisk, er mere udsat for methylkviksølv end andre dyr i vandøkosystemer. Rovdyr, der spiser disse fugle og pattedyr, er også udsat for risiko. Der er fundet methylkviksølv i ørne, oddere og de truede Florida-pantere. Ved høje eksponeringsniveauer omfatter methylkviksølvs skadelige virkninger på disse dyr:
  • Døden
  • Den nedsatte reproduktion
  • Den nedsatte vækst og udvikling
  • Den unormale adfærd

Supplerende ressourcer

  • National Park Service (NPS): Effekter af luftgifte/kviksølv på økosystemer
  • U.S. Geological Survey (USGS): Effekter af luftgifte/kviksølv på økosystemer
  • U.S. Geological Survey (USGS): Mercury in the Environment
  • Volume VI, Ecological Assessment, and Volume VII, Characterization of Human Health and Wildlife Risks, of the 1997 Mercury Study Report to the Congress.

Top af siden

Forbrugerprodukter, der traditionelt indeholder kviksølv

  • Visse batterier
  • Lysstofrørslamper, herunder kompaktlysstofrør (CFL’er)
  • Mange typer termometre
  • Thermostater
  • Amalgam i tandfyldninger
  • Thimerosal i vacciner
  • Automobilafbrydere

Læs mere om forbrugerprodukter, der indeholder kviksølv.

Top af siden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.