Kjole og Vanity FairRedaktion
Condé Montrose Nast startede sit imperium ved at købe herremodebladet Dress i 1913. Han omdøbte magasinet til Dress og Vanity Fair og udgav fire numre i 1913. Det fortsatte med at blomstre ind i tyverne. Det blev imidlertid et offer for den store depression og faldende reklameindtægter, selv om dets oplag var på sit højeste med 90.000 eksemplarer. Condé Nast meddelte i december 1935, at Vanity Fair ville blive lagt sammen med Vogue (oplag 156.000) fra martsnummeret 1936.
Moderne genoplivningRediger
Condé Nast Publications, der ejes af S.I. Newhouse, meddelte i juni 1981, at det var ved at genoplive magasinet. Det første nummer udkom i februar 1983 (omslagsdato marts), redigeret af Richard Locke, tidligere fra The New York Times Book Review. Efter tre numre blev Locke erstattet af Leo Lerman, veteran som redaktør for Vogue. Han blev efterfulgt af redaktørerne Tina Brown (1984-1992), Graydon Carter (1992-2017) og Radhika Jones (2017 til i dag). Blandt de faste skribenter og klummeskribenter har været Dominick Dunne, Sebastian Junger, Michael Wolff, Maureen Orth og Christopher Hitchens. Berømte fotografer, der har bidraget til magasinet, omfatter Bruce Weber, Annie Leibovitz, Mario Testino og Herb Ritts, som alle har forsynet magasinet med en række overdådige forsider og helsidesportrætter af aktuelle berømtheder. Blandt de mest berømte af disse var Leibovitz’ augustomslag fra 1991 med en nøgen, gravid Demi Moore, et billede med titlen More Demi Moore, der den dag i dag har en plads i popkulturen.
Ud over sine kontroversielle fotografier trykker magasinet også artikler om en række forskellige emner. I 1996 skrev journalisten Marie Brenner en redegørelse om tobaksindustrien med titlen “The Man Who Knew Too Much” (Manden der vidste for meget). Artiklen blev senere tilpasset til filmen The Insider (1999), som havde Al Pacino og Russell Crowe i hovedrollerne. Mest berømt er det, at en artikel i maj 2005 efter mere end 30 års mystik afslørede identiteten af Deep Throat (W. Mark Felt), en af kilderne til Washington Posts artikler om Watergate, som førte til den amerikanske præsident Richard Nixons afgang i 1974. Magasinet indeholder også åbenhjertige interviews med berømtheder, herunder et månedligt Proust-spørgeskema. Andre bemærkelsesværdige interviews har omfattet: Teri Hatcher, der i magasinet afslørede, at hun blev seksuelt misbrugt som barn; Jennifer Anistons første interview efter skilsmissen fra Brad Pitt; Anderson Cooper, der talte om sin brors død; og Martha Stewarts første interview efter sin løsladelse fra fængslet.
Nogle af Vanity Fair’s billedserier har tiltrukket sig kritik. I aprilnummeret 1999 var der et billede af skuespilleren Mike Myers klædt ud som en hinduistisk guddom i et fotoopslag af David LaChapelle: efter kritik undskyldte både fotografen og bladet.
Magasinet var emnet for Toby Youngs bog, How to Lose Friends and Alienate People, om hans søgen efter succes i New York City, mens han arbejdede for Graydon Carters Vanity Fair. Bogen blev filmatiseret i 2008 med Jeff Bridges i rollen som Carter.
I 2005 blev Vanity Fair fundet ansvarlig i en retssag anlagt i Storbritannien af filminstruktøren Roman Polanski, som hævdede, at magasinet havde bagtalt ham i en artikel af A. E. Hotchner, der blev offentliggjort i 2002. Artiklen gengav en påstand fra Lewis H. Lapham, redaktør af Harper’s, om, at Polanski havde gjort seksuelle tilnærmelser til en ung model, da han var på vej til begravelsen af sin kone, Sharon Tate, i august 1969, idet han hævdede, at han kunne gøre hende til “den næste Sharon Tate”. Retten tillod Polanski at vidne via et videolink, efter at han havde udtrykt frygt for, at han ville blive udleveret, hvis han kom til Det Forenede Kongerige. Retssagen begyndte den 18. juli 2005, og Polanski skrev engelsk retshistorie som den første sagsøgte, der vidnede via videolink. Under retssagen, som bl.a. omfattede vidneudsagn fra Mia Farrow, blev det bevist, at den påståede scene på den berømte restaurant Elaine’s i New York umuligt kunne have fundet sted på den angivne dato, da Polanski først spiste på denne restaurant tre uger senere. Desuden bestred den norske daværende model de beretninger om, at han havde hævdet at kunne gøre hende til “den næste Sharon Tate”.
Polanski blev tilkendt erstatning af High Court i London. Sagen var bemærkelsesværdig, fordi Polanski boede i Frankrig som flygtning fra amerikansk retsvæsen og aldrig mødte op i retten i London af frygt for at blive udleveret til USA. Graydon Carter, redaktør af Vanity Fair, reagerede: “Jeg finder det utroligt, at en mand, der bor i Frankrig, kan sagsøge et magasin, der udgives i Amerika, i en britisk retssal.”
Den 25. april 2008 rapporterede det tv-transmitterede underholdningsprogram Entertainment Tonight, at den 15-årige Miley Cyrus havde poseret topløs til et fotoshoot med Vanity Fair. Billedet og de efterfølgende offentliggjorte fotos fra bag kulisserne viser Cyrus uden top, hvor hendes bare ryg er blottet, men hendes forside er dækket af et lagner. Fotograferingen blev taget af fotograf Annie Leibovitz. Det fulde billede blev offentliggjort med en ledsagende historie på New York Times’ websted den 27. april 2008. Den 29. april 2008 præciserede New York Times, at selv om billederne efterlod et indtryk af, at hun var barbrystet, var Cyrus indhyllet i et lagen og var faktisk ikke topløs. Nogle forældre udtrykte forargelse over fotografiets karakter, som en Disney-talsmand beskrev som “en situation, der blev skabt for bevidst at manipulere en 15-årig for at sælge magasiner”. Som svar på fotoets udbredelse på internettet og den efterfølgende medieopmærksomhed udsendte Miley Cyrus en undskyldning den 27. april: “Jeg deltog i et fotoshoot, som skulle være ‘kunstnerisk’, og nu, hvor jeg ser fotografierne og læser historien, føler jeg mig så flov. Jeg har aldrig haft til hensigt, at noget af dette skulle ske, og jeg undskylder over for mine fans, som jeg holder så meget af.”
I 2013 indgik Condé Nast Entertainment en aftale med Discovery Communications-ejede kabelkanal Investigation Discovery om Vanity Fair Confidential, en kriminal- og mysterie-dokumentar-tv-serie baseret på historier fra Vanity Fair-magasinet. Condé Nast Entertainment lancerede en Vanity Fair YouTube-kanal i juli 2013. Forud for sit 100-års jubilæum samme år co-producerede Vanity Fair 10 kortfilm, en for at fejre hvert årti, fra kendte dokumentarister som Barbara Kopple og herunder filmproducenten Judd Apatow og skuespillerne Don Cheadle og Bryce Dallas Howard.
I januar 2014 var Vanity Fair under beskydning for angiveligt at have ændret udseendet på en berømthed, der var med på bladets sider i februar-nummeret, nemlig Lupita Nyong’o, en skuespillerinde, der er kendt for sin rolle i 12 Years A Slave. I Nyong’o’s tilfælde tweetede magasinet billedet, og det begyndte med, at fans anklagede firmaet for at ændre hendes hudfarve. Nogle mener dog, at Vanity Fair-billederne blot er et produkt af lysende scenelys, snarere end en bevidst hudoplysning. Nyong’o var tilfreds med arbejdet og så ingen skade sket på hende selv; hun holdt Vanity Fair eller fotografen ikke ansvarlig. Kort før Nyong’o-sagen blev magasinet Vogue, der var partner og køber af Vanity Fair i 1936, beskyldt for at have ændret skuespillerinden Lena Dunhams billeder. Dunham anså de ændrede fotos for at være krænkende.
Vanity Fair lancerede i juni 2016 The Hive, sin vertikale online-nyhedsvertikal inden for business, politik og teknologi. I januar 2017 indgik Vanity Fair’s Hive og Condé Nast Entertainment et samarbejde med online-tv-kanalen Cheddar for at skabe en ugentlig live-serie kaldet VF Hive on Cheddar. Redaktør Graydon Carter kaldte serien for en “repræsentation af, hvordan folk forbruger mere glubende end nogensinde før”.
Det blev i november 2017 annonceret, at Radhika Jones, redaktionel leder af New York Times’ bogsektion, ville efterfølge Carter som chefredaktør den 11. december 2017.
I 2018 modtog Vanity Fair rosende ord for at fjerne skuespilleren James Franco fra et forsideskud efter beskyldninger om seksuel chikane.
I 2019 sagde den tidligere medarbejdende redaktør Vicky Ward, at hendes profil af Jeffrey Epstein i Vanity Fair fra 2003 havde inkluderet on-the-record-beretninger fra Annie og Maria Farmer (som indgav de tidligst kendte straffesager om Epstein), men at de senere blev fjernet fra Wards artikel, efter at Epstein havde lagt pres på bladets redaktør Graydon Carter.