Undervandsbåde bruger lydbølger (sonar) til at finde vej under vandet, lokalisere deres mål og undgå deres fjender. Det er derfor vigtigt at lære, hvordan lydbølger bevæger sig i havvand. Dette kræver igen forskning i havvandets fysiske egenskaber, havbundens topografi og en lang række relaterede emner. I betragtning af de mange naturlige såvel som menneskeskabte støjkilder i havet er studiet af undervandslyd et yderst kompliceret emne. Af disse grunde har flåden længe støttet en bred vifte af forskning inden for videnskaber som oceanografi, akustik og andre områder, der er af afgørende betydning for ubådsoperationer. Den atomdrevne forskningsubåd NR-1 har bidraget meget til denne indsats.
Nuclear-powered Research Submersible NR-1
NR-1 blev taget i brug i 1969. Den blev primært designet til at lokalisere og bjærge undervandsobjekter, såsom sunkne sovjetiske ubåde eller tabte sovjetiske missiler. Sekundært foretog den også forskning i dybt nedsænket vand.
NR-1 er 140 fod (43 m) lang, 12 fod (3,6 m) i diameter og fortrænger ca. 400 tons under vandet. Hun har en besætning på to officerer, tre menige og to videnskabsmænd med. En trykvandsreaktor på størrelse med et køleskab driver to udvendigt monterede elektromotorer med propeller og leverer også strøm til fire kanaliserede thrustere for at sikre manøvredygtighed. NR-1 behøver ikke at være lige så støjsvag som en kampubåd, og den behøver heller ikke at kunne modstå så mange stød. Den skal imidlertid opfylde de samme høje standarder for reaktorsikkerhed og pålidelighed som enhver amerikansk atomdrevet ubåd. Med venlig hilsen U.S. Naval Institute
