Min mor, mine søstre og mange veninder er afhængige af programmet This is Us. Når det er ved at blive sendt, plejer en af dem at skrive noget på deres sociale medier som: “Du må hellere gøre servietterne klar”. Selvfølgelig undgår jeg selv showet som en pestramt vaskebjørn. Men det fik mig til at tænke over denne tristhedsinducerede fysiske reaktion. Vi kan græde af tristhed, frygt, frustration, vrede eller endda glæde. Men hvorfor forlader strømme af væske vores øjne?
Sandheden er, at ingen rigtig ved det med sikkerhed. Det vil sige, at forskerne ikke er enige om, hvorfor tårerne strømmer ned ad vores kinder, og hvorfor vi bliver ramt af kramper og selvfølgelig den afslørende jamren og skrigetonen, som hører med til at græde for fuld udblæsning. Der er også stor variation blandt mennesker. Vi har alle en forskellig tærskel for at græde. Nogle af os græder slet ikke.
Som videnskabeligt set er vi de eneste organismer, der græder på grund af vores følelser. Andre væsener gør det blot for at fjerne irriterende stoffer fra deres øjne. Mange psykologer mener, at gråd ud over at give os et afløb for en hurtig ophobning af stærke følelser er et socialt signal til andre om, at vi er i nød. Omsorg i perioder med stor stress kan øge båndene mellem individerne i en gruppe, så de bliver mere på bølgelængde med hinanden, bedre i stand til at kommunikere og forstå hinanden, hvilket øger teamarbejdet mellem dem og dermed deres sandsynlighed for at overleve.
Gråd kan være et socialt signal om støtte, hvilket igen kan føre til mere social samhørighed. Getty Images.
Børn og spædbørn græder for at få forældrenes opmærksomhed og få deres behov opfyldt. Biokemiker William H. Frey, ph.d., studerede i 1980’erne gråd og tårer. Han fandt ud af, at kvinder i gennemsnit græder 5,3 gange om måneden, mens mænd græder 1,3 gange i samme tidsrum.
Der kan ligge en biologisk årsag bag dette. Man mener, at hormonet prolaktin fremmer gråd. Det findes på højere niveauer hos kvinder. Mens testosteron kan dæmpe handlingen. Gråd er også forskellig i forskellige kulturer.
I en undersøgelse fra 2011, der blev offentliggjort i tidsskriftet Cross-Cultural Research, kiggede forskerne på 35 forskellige lande for at se, hvor ofte kvinder græd. Rigere lande som USA, Sverige og Chile havde en lidt højere forekomst af gråd hos kvinder end fattigere lande som Nepal, Ghana og Nigeria. Forskerne mener, at det skyldes, at der er større ytringsfrihed i de udviklede lande.
Den enkeltes tilknytningsstil spiller også en rolle. Afvisende tilknytningsstile, de mennesker, der undgår eller har mistillid til intimitet, er de mest tilbøjelige til at forsøge at lade være med at græde eller kæmpe imod tårerne. Personer med usikker tilknytning, de trængende, kan græde uhensigtsmæssigt, f.eks. ved at gå ud i histrionik for at få opmærksomhed. Mens de med sikker tilknytningsstil er mest tilbøjelige til at græde hensigtsmæssigt og naturligt.
Kvinder græder oftere end mænd, og kvinder fra rigere lande oftere end fattigere lande. Getty Images.
I nogle undersøgelser er der set på, hvordan børn og andre bruger tårer som en form for manipulation. Et barn kan græde i nærvær af en vred mor for at fremkalde sympati og forsøge at komme ud af problemer. Dette kunne også være en af grundene til, at gråd ofte er en del af skænderier mellem elskere. En lille undersøgelse viste, at kvindelige tårer faktisk kan sænke mænds sexlyst og dæmpe mænds aggression.
Et andet interessant fund er, at tårer, der dannes af forskellige følelser, faktisk indeholder forskellige kemiske sammensætninger. Følelsesmæssige tårer indeholder mere protein, hvilket menes at gøre dem tykkere og dermed mere tilbøjelige til at glide langsomt ned og forårsage striber ned ad kinderne, hvilket let bemærkes af andre. Det er en opfordring til støtte og empati. I samme retning har kunstneren Rose-Lynn Fisher taget tårer fra forskellige følelser og fotograferet dem under et mikroskop. Resultatet er fascinerende, men ikke helt videnskabeligt.
Men i mellemtiden vender forskerne deres linser mod dem, der ikke græder. Selv om vi ofte tror, at en god gråd er en sund katarsis, er der faktisk ingen beviser, der underbygger dette. Nogle psykologer mener dog, at det kan føre til følelser af vrede senere hen, hvis man lukker sådanne følelser på flaske, mens nogle forskere ser gråd som en måde at kaste hormonet kortisol ud af kroppen på, idet det skubbes ud med tårerne selv.
Se dette for at lære mere om videnskaben bag gråd: