Med så mange diagnostiske billeddiagnostiske tests til rådighed beder patienterne os ofte om at forklare forskellene mellem dem. Vi har besluttet at starte med de troværdige CT-scanning og MRI.
Som diagnostisk sundhedspersonale møder du ofte flere spørgsmål om, hvilken modalitet du skal vælge til en bestemt diagnose, og hvad fordelene ved den ene modalitet er frem for den anden i henhold til de kliniske indikationer, der præsenteres.
Hvad er forskellen mellem en CT-scanning og en MR-scanning?
- En CT-scanning anvender røntgenstråler til at skabe detaljerede billeder af organer, knogler og andet væv. Patienten ligger på et bord, der bevæger sig gennem en scanningsring, som ligner en stor doughnut. De indsamlede data kan sættes sammen til tredimensionale billeder. Billederne afslører abnormiteter i både knogler og blødt væv, f.eks. lungeafvigelser, tumorer i forskellige organer, knoglebrud eller kræftstadier.
- En MRT skaber også detaljerede billeder af områder inde i kroppen, men den bruger radiobølger og en kraftig magnet til at generere billederne, så denne proces er strålefri. Personen ligger også på en sofa, der bevæger sig ind i et rør (åbent i begge ender), og som producerer høje lyde under scanningen. På samme måde kan disse billeder vise forskellen mellem normalt og sygt væv eller karakterisere arten af en læsion.
Hvilke fordele er der ved CT og MRT?
Med en CT-scanning kan vi på få sekunder skabe et billede af næsten hele kroppen, fra hovedet til de nedre lemmer. CT’er er utroligt nyttige til at diagnosticere og stadieinddele kræft, kontrollere, om kræften er kommet tilbage, og overvåge, om en behandling virker. Den er meget effektiv til at undersøge hele kroppen for at finde steder, hvor kræften har spredt sig, f.eks. i lungerne, leveren eller knoglerne. Disse områder kaldes metastaser.
For det meste er CT det første valg til at stadieinddele kræft. Vi kan også foretage særlige scanninger, f.eks. CT-hjertescanninger, som kombineret med en kontraststofindsprøjtning med farvestof kan identificere og kvantificere eventuelle forsnævringer eller blokeringer i de vigtigste kranspulsårer.
MRI er fantastisk til at vise nogle typer kræftformer, tumorer eller læsioner, som CT-skanningerne ikke kan vise. Nogle kræftformer, f.eks. prostatakræft, livmoderkræft og visse leverkræftformer, er meget svære at opdage på en CT-scanning. Desuden giver en MR-scanning meget mere detaljerede billeder, som kan bruges til at karakterisere nogle læsioner meget mere detaljeret. Metastaser til knogler og hjerne ses også bedre på en MR-scanning, og det samme gælder sportsskader.
Risici
Både CT-scanninger og MR-scanninger indebærer nogle ulemper og risici, når de anvendes. Disse er baseret på typen af billeddannelse samt på, hvordan billeddannelsen udføres.
Ulemper og risici ved CT-scanning omfatter bl.a:
- Anvendelsen af ioniserende stråling.
- En mulig allergisk reaktion på brugen af kontrastinjektion (hvis det skulle være nødvendigt med en injektion i forbindelse med din scanning).
MRI ulemper og risici omfatter:
- For MRI kan personer, der har problemer med klaustrofobi eller ikke er i stand til at holde vejret, hvilket kan være nødvendigt ved visse billeddiagnostiske undersøgelser af maven, muligvis ikke tåle proceduren.
- På grund af det kraftige magnetfelt kan nogle medicinske anordninger være en kontraindikation for din scanning, f.eks. visse pacemakere og andre medicinske anordninger. Hvis du har et medicinsk implantat i kroppen, skal du muligvis give nogle oplysninger om implantatet til den radiograf, der udfører din scanning, for at kontrollere, om det er MRI-kompatibelt. Nyere medicinsk udstyr er normalt designet med dette i tankerne, så det er sikkert i en MRT, men det er altid bedst at kontrollere det.
- Potentiel allergisk reaktion ved brug af kontrastinjektion (hvis det skulle være nødvendigt med en injektion).
- Svært støjende lyd, selv om du vil få fuld høreværn.
Valg mellem en MRI- og CT-scanning
Din læge vil sandsynligvis give en anbefaling baseret på dine symptomer og forklare, om en MRI- eller CT-scanning er mere egnet for dig. Hvis du har brug for et mere detaljeret billede af dit blødt væv, dine ledbånd eller dine organer, vil din læge almindeligvis foreslå en MR-scanning.
Sådanne tilfælde omfatter:
- Diskusprolaps
- Slidende ledbånd
- Blødvævsproblemer
- Muskelforstuvninger
- Lesion/tumorkarakterisering
Din læge vil sandsynligvis anbefale en CT-scanning, hvis du har oplevet:
- Hovedtraume
- Lungepatologi
- Kræftstadiering
- Knogelfraktur
Det er vigtigt at huske, at både CT-scanninger og MR-scanninger har en relativt lav risiko og begge giver vigtige oplysninger, der kan hjælpe din læge med at diagnosticere specifikke tilstande korrekt. Hvis din læge ser noget på din CT-scanning, som han/hun er usikker på, kan han/hun anbefale en MR-scanning til yderligere evaluering. Hvis du ikke er i stand til at ligge stille eller holde vejret (under nogle scanninger), kan lægen foreslå, at du får en CT-scanning som et alternativ. Hvis du har en pacemaker eller et andet medicinsk implantat, som er kontraindiceret til en MR-scanning, kan det være nødvendigt at få foretaget en CT-scanning i stedet. Du kan være sikker på, at lægerne altid vil vælge din billeddiagnostiske scanning ud fra princippet om, hvorvidt fordelene ved en test opvejer risikoen ved den.
Hvis du ønsker at drøfte emnerne i denne blog, kan du kontakte vores venlige patienttjenesteteam på 01442 331 900 eller udfylde vores kontaktformular her.