Rosmarin (Rosemarinus officinalis) er en aromatisk plante, flerårig stedsegrøn busk i myntefamilien (Labiatae), der er hjemmehørende i bakkerne langs Middelhavet, Portugal og det nordvestlige Spanien.
Der vokser den til en høj busk på 4 til 6 fod. Planten blev også bragt til Storbritannien med de romerske hære. Navnet Rosmarinus kommer af det latinske ros maris eller “havets dug”, fra det duglignende udseende, som havets tåge skaber på planter, der vokser tæt på vandet. Senere blev den kaldt Maria-rosen eller rosmarin til ære for Jomfru Maria. Der er forskellige historier eller legender, der forklarer denne association.
Selv i oldtiden blev rosmarin forbundet med erindring, hukommelse og troskab. I romersk tid bar eleverne fjer af rosmarin i håret, så deres hukommelse ville blive bedre. I Shakespeares Hamlet siger Ofelia: “Der er rosmarin, det er til erindring, bed du elskede, husk”. Rosmarin blev flettet ind i brudens hovedkrans for at opmuntre par til at huske deres bryllupsløfter. Det blev tilsat vin og brugt til at skåle for brudens særlige ønsker. Man kunne få en person til at blive forelsket blot ved at blive prikket på fingeren med en kvist rosmarin. Den blev også en begravelsesblomst, som symboliserer minderne om de kære. Den blev brugt til balsamering og blev placeret i grave så langt tilbage som i det gamle Egypten. I Australien bærer man i dag en kvist på Anzac Day til minde om de døde.
Planten har et gråligt-grønt udseende. De tykke, læderagtige blade ligner nåle, med en mørkegrøn overside og en pudderhvid, behåret underside. De små, lyseblå, lyserøde eller hvide blomster vokser i klaser af to eller tre langs grenene.
Rosmarin dyrkes nu i vid udstrækning uden for Europa. Da den kun er vinterhårdfør til ca. 20°F, dyrkes rosmarin generelt kun som potteplante i Wisconsin. Planterne har det bedst i stærkt lys (fuld sol) i veldrænet jord. Jorden skal holdes fugtig, men et godt dræn er en nødvendighed. Gød let, da overskydende gødning reducerer blomstringen og duften. God luftcirkulation er vigtig for at forebygge bladsygdomme. Potteplanter kan flyttes udenfor til et solrigt sted i løbet af sommeren, men bør bringes indenfor inden første frost. Der er to meninger om, hvordan du kan holde din rosmarinplante udenfor om sommeren.
Den ene er at beholde planten i en potte og plante den, potte og det hele, i haven med kanten under jordlinjen. På den måde undgår du at beskadige rødderne, når du tager den ind. Men en anden mulighed er at plante den udenfor uden potte, grave den op ca. 2-3 uger før du bringer den indenfor og sætte den i potten, indtil det er tid til at bringe den indenfor.
Rosmarin bliver ofte dyrket som en topiary. Planterne kan formes eller væksten kan styres ved hyppigt at knipse i spidserne, når planterne er små. Ældre planter kan beskæres let til den ønskede størrelse. Hvis man lader en plante blive lidt pottebunden, vil det fremme blomstringen.
Rosmarin kan startes fra frø, men det anbefales ikke, fordi spiringsraten er meget lav (selv ved en optimal temperatur på 60°F i 14-21 dage), og det tager op til tre år at producere en busk, der er stor nok til at høste. Desuden har planter, der dyrkes fra frø, måske ikke de samme ønskelige egenskaber som udvalgte sorter.
Stiklinger taget fra etablerede planter er den bedste formeringsmetode. Tag 4-6′ spidsstiklinger fra et modent, blomsterfrit skud i det sene forår til den tidlige sommer. Fjern de nederste blade, og læg derefter stiklingerne i en blanding af sand/jord/bladskimmel eller en rodfæstelsesmasse som vermiculit, indtil rødderne er dannet. Når rodsystemet er etableret, kan du plante stiklinger i potter eller udenfor på et solrigt sted.
Høst små mængder når som helst efter behov, men fjern ikke mere end 20 % af væksten ad gangen, og undgå at skære i træagtige dele, medmindre du skal forme planten, da dette vil hindre plantens udvikling. Til tørring skal du skære kviste eller grene af, før planten blomstrer. Hæng bundterne med hovedet nedad på et luftigt sted. Når de er tørre, kan du lade kvistene være hele eller fjerne bladene fra stilken og opbevare dem i en lufttæt beholder.
Rosmarin har generelt få skadedyrsproblemer, selv om den kan angribes af bladlus, spindemider, skoldlus eller skjoldlus. Rodråd og botrytis er de mest almindelige sygdomsproblemer. Den største årsag til nedgang og død af planterne er overvanding.
Der findes mange forskellige sorter af rosmarin, herunder både nedliggende og oprejste former. Blomsterfarven kan være blå, rosa og hvid. Visse sorter er mere hårdføre end andre (men ingen kan overleve vintre i Wisconsin). Nogle af de mere almindeligt udbudte sorter omfatter:
- ‘Albus’ eller ‘Albiflorus’ (hvidblomstret rosmarin) – opretstående, tæt vækst; hvide blomster; dynamisk blomstrer.
- ‘Arp’ – Oprejst vækst; skarp, men uden en stærk og skarp duft; hårdfør til 10°F.
- ‘Collingwood Ingram’ (skovrosmarin) – Oprejst vækst; mørkeblå blomster; korte og fyldige blade; løsere udseende med yndefuldt hængende grene.
- ‘Creeping’ – Nedliggende vækst; dybblå blomster; lange grene, der snor sig og krøller og buer sig tilbage; blomstrer næsten uafbrudt.
- ‘Lockwood de Forest’ eller ‘ Lockwoodii’ eller ‘Foresteri’ eller ‘Santa Barbara’ eller ‘Protstratus’ eller ‘Trailing’ (Trailing Rosemary) – Nedliggende vækst; lyseblå blomster; buede træagtige stængler.
- ‘Mallorca Pink’ eller ‘Mallorca’ eller ‘Roseus’ eller ‘Roseus-Cozart’ ( Pink Rosemary) – Oprejst vækst; lyserøde til lavendelfarvede blomster; producerer lange grene, der snor sig rundt om planten og derefter kaskader; blomstrer sparsomt, men næsten uafbrudt; hårdfør til 15°F.
- ‘Officinalis’ (Upright Rosemary) – Oprejst vækst; blå-violette blomster.
- ‘Tuscan Blue’ (Tuscan Blue Rosemary) – Oprejst vækst; dybe blåviolette blomster; rødlige stængler; hurtigvoksende; mild duft; hårdfør til 15°F.
Rosmarin, både frisk og tørret, har ud over sin ornamentale tiltrækningskraft mange kosmetiske, dekorative, medicinske og kulinariske anvendelser. Den aromatiske olie tilsættes til sæbe, cremer, lotioner, parfume og toiletvand. Bladene kan anvendes i poser og potpourris samt i urtebade, ansigtsdamp, hårskyllevand og farvestoffer. Rosmarin bruges som et astringerende og rensende middel i bade- og skønhedsprodukter. Rosmarinvand kaldes ofte for Ungarnvand, da det siges, at en af de ungarske dronninger badede i rosmarinvand hver dag, og at hun var så smuk selv i en alderdom, at hun blev friet til hende i en alder af 75 år.
Rosmarin bruges til at smage fjerkræ, fisk, lam, oksekød, tomater, svampe, ost, æg, kartofler, eddike og kryddersmør. Både blomster og blade af rosmarin kan bruges i madlavning og til pynt.
– Susan Mahr, University of Wisconsin – Madison